Fortællertyper

Kort om novellens fortællertyper

I en novelle er der altid (mindst) en fortæller. Fortælleren kan bl.a. tale om et “han” eller ”hun” og have begrænset eller altomfattende viden om handlingen. Vi siger, at fortælleren kan være forskellige fortællertyper

Fortællertypen har stor betydning for, hvordan vi oplever novellen: Nogle fortællere giver os deres personlige version af handlingen, mens andre giver os en neutral og objektiv version. 

For at bestemme fortællertypen skal vi kigge på to forhold: 

  1. Fortællerens stemme. Det vil sige, hvilket pronomen (stedord) fortælleren bruger. Her kan vi opdele i første-, anden- og tredjepersonsfortæller.
  2. Fortællerens viden og indsigt. Her kan vi opdele i alvidende, personbunden og objektiv fortæller.

Det giver os samlet set følgende fortællertyper:

De øverste tre fortællertyper kan kombineres med de sidste tre typer, så vi f.eks. får en alvidende jegfortæller eller en objektiv tredjepersonsfortæller. Det er dog ikke alle fortællertyper eller kombinationer, der er lige almindelige. F.eks. er andenpersonsfortællere generelt sjældne, og det samme gælder kombinationen af førstepersonsfortæller og objektiv fortæller.

Herunder kan du læse mere om hver enkelt fortællertype. 

Første-, anden- eller tredjepersonsfortæller

En fortæller kan defineres ud fra, hvordan fortæller omtaler sig selv eller personer i novellen.

Førstepersonsfortæller - “jeg”/“vi”

En førstepersonsfortæller optræder i første person ental eller flertal, dvs. som “jeg” eller “vi“. Possessive pronominer i første person kan også markere en førstepersonsfortæller, f.eks. “min”, “mit” og ”vores”. 

En jegfortæller er som regel en person i novellen, som selv deltager i handlingen. I sjældne tilfælde kan du møde en jegfortæller, som ikke deltager aktivt i handlingen, men i stedet bare observerer og/eller kommenterer.

Jegfortællere er meget almindelige i noveller i gymnasiet. 

Eksempel på jeg-fortæller: “Jeg var glad for at se hende. Jeg mærkede et sug i maven, da hun smilede”. 

Eksempel på vi-fortæller: “Vi sad sammen i frikvarteret. Det var hyggeligt. Vi var alle sikre på, at det nok skulle blive en god dag”. 

Virkning

Jegfortællere gør ofte noveller nærværende. Vi føler, a...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind