Indre komposition
Den indre komposition i en novelle er fortællingens opbygning. Det vil sige måden, novellens handling er struktureret på. Herunder gennemgår vi de mest almindelige begreber i en analyse af en novelles indre komposition:
Bemærk! Begreberne indre og ydre komposition kan have en anden betydning, hvor de beskriver måden, en novelles fortælling hhv. forestilles (fabula) og fremstilles (sjužet) på. Læs mere om fabula og sjužet.
Herunder finder du et uddrag fra vores side om handlingsforløb:
En novelle kan have en klassisk, tredelt komposition. Den klassiske, tredelte komposition er kendetegnet ved, at novellen har en tydelig begyndelse, midte og slutning, der forløber lineært. Hver af disse tre dele har særlige funktioner:
- Begyndelsen præsenterer novellens personer og miljøer.
- Midten beskriver en central begivenhed, som igangsætter en konflikt.
- Slutningen giver en løsningen på konflikten.
.png)
Noveller med denne komposition er ofte det, vi kalder klassiske noveller, dvs. noveller som har de oprindelige og traditionelle kendetegn ved novellegenren. Det er typisk noveller fra før 1900-tallet.
Den klassiske tredeling minder om eventyrets hjem-ude-hjem-struktur (kontraktmodellen), fordi den også har en tydelig tredelt opbygning, hvor hver del har en særlig funktion.
Den klassiske tredeling kan få novellen til at virke harmonisk og sammenhængende, fordi tekstens centrale konflikt afsluttes til sidst. Vi efterlades ikke med en masse ubesvarede spørgsmål, men får en afrunding på fortællingen.
Derudover sørger begyndelsen i den klassiske tredeling for, at vi kender de vigtigste personer og miljøer, og det gør teksten let at følge. Vi bliver ikke kastet blindt ind i handlingen, men får en grundig introduktion, som gør det let at leve sig ind i handlingen og forestille sig personer og miljø.
