Personkarakteristik
En vigtig del af en novelleanalyse kan være at se på, hvordan personerne fremstilles i teksten, og hvilken funktion personerne har i novellen.
En personkarakteristik (eller personanalyse) har ikke kun til formål at beskrive en person i teksten, men også at analysere, hvordan personernes roller er i forhold til hinanden, og hvad personerne er med til at udtrykke i novellen.
Overordnet personkarakteristik
Helt overordnet kan det være godt at se nærmere på, hvem der er de vigtigste personer i novellen, og hvordan de beskrives i teksten.
- Får man noget at vide om deres udseende og væremåde, og hvad betyder dette i så fald for det indtryk, læserne får af dem?
- Beskrives personerne primært ved hjælp af:
- Deres egne tanker, dialog og handlinger?
- Andre personers kommentarer eller tanker om dem?
- Fortællerens kommentarer om dem?
- Hvad betyder måden, som personerne beskri