Flere fremstillingsformer

Beretning

Beretning er en fremstillingsform, der lægger vægt på handling. Fortællingen bevæger sig fremad i tid, og der er fokus på, hvad der konkret sker. Beretning giver noveller et fortællende præg.

Beretning kaldes for refererende fremstilling i nogle lærebøger, fordi fortælleren kan bruge beretning til at gengive begivenheder i en kort og fokuseret form.

I andre lærebøger opdeles beretning i scenisk beretning og panoramisk beretning. Scenisk beretning betyder, at fortælleren sænker fortælletempoet og tager sig tid til fortælle om handlingen, så det føles, som om den foregår for øjnene af os her og nu. Panoramisk beretning betyder, at fortælleren sætter et højt fortælletempo ved at sammenfatte en række hændelser med få ord eller sætninger. 

Eksempel på scenisk beretning: Kristian tog et skridt nærmere og smilede så til hende. Hun smilede også til ham. Lasse stod i døren og kiggede på dem. De blev ved med at smile, og Lasse vendte ryggen til og gik. 
Eksempel på panoramisk beretning: Kristian skiftede skole i 7. klasse og mødte derefter Lasse til idræt, hvor deres to klasser blev blandet. I 8. klasse blev de bedste venner. I 9. klasse besluttede de, at de ville på handelsskolen sammen. 

Beskrivelse

Beskrivelse er en fremstillingsform, hvor fortælleren stopper handlingen for at beskrive noget. 

Eksempel: Kristian var en høj, ranglet dreng med blond hår og blå øjne. Hans jeans var altid slidte omkring knæene, og hans snørebånd var sjældent bundne. Over hans venstre øjenbryn var et ar, som gav ham et nedtrykt udseende.

Det, der beskrives, kan være mange ting. Det kan være konkrete steder og personer eller mere abstrakte følelser, stemninger og tanker. Beskrivelse sænker fortælletempoet i en novelle. Det føles næsten, som om tiden går i stå for at give plads til beskrivelsen.

Typisk indeholder en beskrivelse mange detaljer, refleksioner og sansninger, dvs. skildringer af synsindtryk, lyde, lugte, smage osv. 

Dialog

Dialog er, når novellens personer siger noget til hinanden med replikker, dvs. med direkte tale. 

Eksempel: Kristian tog et skridt nærmere og smilede så til hende. “Hej”, sagde han. “Hej”, svarede hun. “Hvorfor er du ikke udenfor? De andre spiller fodbold”. “Jeg er skadet”. Han pegede ned på sin hævede ankel. “Jeg skal forholde mig i ro de næste par uger, og så håber lægerne, at hævelsen forsvinder. Men jeg ved nu ikke... Jeg tror, den er brækket. Så jeg må blive herinde hos dig.

Replikker markeres typisk med citationstegn (“...” eller «...») eller replikstreger (...) samt anførende sætninger som “sagde hun” eller “råbte han”. Dialog kan også markeres med linjeskift eller optræde uden særlig markering. 

Dialog kan gøre novellens handling levende og nærværende, fordi vi...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind