Ironisk fortællestil

Visse novelleforfattere, som fx Henrik Pontoppidan, giver deres holdning til kende i novellerne vha. en ironisk fortællestil. Ironi vil her sige, at der egentlig menes noget andet, end hvad novellen umiddelbart udtrykker.

En ironisk fortællestil kan fx være, at fortælleren beretter om noget, der er så urimeligt, at vi som læsere kan regne ud, at forfatteren egentlig mener noget andet, end hvad novellen umiddelbart udtrykker.

Hvordan virker den ironiske fortællestil i novellen?

  • Skaber den en distance/afstand til det, der fortælles om?
  • Gør den, at noget, der egentlig fremstilles positivt, i stedet skal forstås negativt?
  • Gør den, at der kommer en indirekte kritik til udtryk i novellen?

Eksempel

I Henrik Pontoppidans novelle ”En stor dag” fra 1899 fre...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind