Tale

I Dansk arbejder vi af og til med at analysere taler. Det kan også være, at vi bliver sat til at skrive dem. At holde en tale er kommunikationsform, som er udbredt allerede tilbage i antikken. Meget af teorien om argumentation, appelformer og retorik er faktisk udviklet på dette tidspunkt også. 

Talens genrer

Inden for nyere retorik arbejder man med tre overordnede talegenrer: den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de fleste taler indeholder elementer fra alle tre typer.

I den klassiske retorik var der også fokus på den juridiske tale, som dækker over taler i en retssal.

Den informative tale

Denne type tale har som formål at informere modtageren om et bestemt emne. Det kan for eksempel være et oplæg, et foredrag eller en fremlæggelse. Måske kender du genren TED Talks - den er et fint eksempel på en form, som er informativ, fordi det er en person med ekspertviden inden for et givent område, der deler ud af sin viden med det formål at informere og inspirere. Politiske taler kan også have elementer af den informative tale, men der er ikke mange deciderede taler, der er rent informative.

Ofte vil den informerende tale trække på appelformen logos, fordi taleren ønsker at fremstå seriøs og vidende, og på etos, fordi taleren også ønsker at fremstå troværdig og tillidsvækkende.

Den politiske tale

Den politiske tale kaldes i den klassiske retorik for en deliberativ tale. Den handler oftest om, hvad vi skal stille op i fremtiden. Afsenderen er som regel en politiker, og modtagerne er traditionelt den politiske forsamling som et parti, en organisation eller et parlament.

Formålet med den politiske tale er at påvirke og overbevise tilhørerne, så de tilslutter sig det politiske budskab, der fremlægges i talen. Den politiske tale kan altså både være med til at samle de vælgere, der allerede er enige med taleren, og til at flytte stemmer og holdninger hos andre vælgere. Det kan for eksempel være en tale i Folketinget, til et vælgermøde eller til en 1. maj-fejring ude i landet. 

Denne type tale gør ofte brug af alle tre appelformer, fordi talen både skal overbevise ud fra fornuft og fakta (logos), følelser (patos) og troværdighed (etos). At blande mere end én appelform giver nemlig en bedre effekt end at holde sig til en enkelt. Med kombinationen forsøger afsenderen at fremstå troværdig, samtidigt med at afsenderen taler til både fornuft og følelser i modtagerne.

Lejlighedstalen

Lejlighedstalen kaldes i klassisk retorik for en epidetisk tale. Dens formål er at underholde og røre modtageren. Denne type tale holdes typisk ved mærkedage eller højtidelige lejligheder som for eksempel nytårstaler, mindetaler, takketaler eller festtaler. Den findes også i forbindelse med særlige begivenheder i samfundet både festlige og sørgelige – fra broåbninger til begravelser.

Det kan dermed være alle lige fra statsministeren til en konfirmand, der holder talen - det afhænger helt af konteksten.

Lejlighedstalen er knyttet til den særlige begivenhed eller person, som den holdes om. Derfor er den oftest knyttet til nutiden, altså det, som vi fejrer lige nu og her. Typisk vil lejlighedstalen bygge på fælles værdier, som afsenderen og modtagerne deler. Den kan være rosende eller kritisk.

Denne taletype trækker hovedsagelig på patos, da den forsøger at tale til modtagerens følelser, og fordi denne appelform ofte passer godt til den mere uformelle setting, der kan være omkring nogle lejlighedstaler. Der trækkes også til dels på etos, fordi taleren gerne vil fremstille sig selv som troværdig og tillidsvækkende.

Den juridiske tale

Den juridiske tale kaldes i klassisk retorik for den forensiske tale. Den handler om at fastslå skyld eller uskyld i en domstol. Formålet er enten at anklage eller forsvare den person, som er blevet stillet for en dommer. Som regel handler retstalen om, hvad der er sket – altså om de begivenheder i fortiden, som førte til at en person blev anklaget.

I en retssal taler forsvarer og anklager til dommere og evt. domsmænd, som er almindelige mennesker, der er udpeget som en slags hjælpedommere. Selvom amerikanske film og serier kan give det indtryk, at retssager handler om tale til juryens følelser, så vil det oftere være appelformerne logos og etos, som er på spil. Det handler om at vurdere troværdigheden hos dem, der siger noget, og i øvrigt bakke sine synspunkter op med logisk tankegang og klare beviser i form af fakta. 

Blandingsformer

I dag er det meget almindeligt, at taler indeholder elementer fra flere forskellige talegenrer. Når du skal analysere en tale, er det altså godt at være opmærksom på, at genrerne ofte er blandet sammen.

Nogle af de mest kendte typer af taler rummer netop elementer fra flere talegenrer. Det gælder fx statsministerens nytårstale eller grundlovstaler, som både er en lejlighedstaler og politiske taler.

Der er også mang...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind