Patos

Hvad er patos?

Patos er en appelform, som taler til modtagernes følelser. Når en afsender appellerer til patos, er hensigten altså at lave en følelsesmæssig påvirkning af modtagerne for at overbevise dem om et bestemt budskab.

Patos kan tale til positive eller negative følelser, afhængig af hvad afsenderens formål er. Hvis en politiker vil forsikre folk om, at hun vil være en god regeringsleder, kan hun fx gå efter at vække følelser af håb og optimisme. Vil hun omvendt advare om konsekvenserne, hvis oppositionen kommer til magten, kan det være mere nyttigt at spille på frygt og pessimisme.

Nedenfor kan du se eksempler på nogle af de følelser, som afsendere prøver at vække i deres modtagere, når de laver patosappeller.

Positive følelser

Negative følelser

Elementer i en tekst, der kan være appel til patos

Før du går i gang med at lede efter appeller til patos i en tekst, er det vigtigt at være opmærksom på, at det normalt er hensigten, som afgør, om et element er en appel til patos. Det kræver nemlig, at forsøget på at røre modtagernes følelser bevidst bliver anvendt for at overbevise modtagerne om noget. Der skal med andre ord altid være en form for appel involveret fra afsenderens side.

Et eksempel på en situation, som ikke er en patosappel, kan være, at du personligt bliver vred over at høre en tale fra en politiker, som du er uenig med. Men det kan ikke klassificeres som en appel til patos, for det indgår sandsynligvis ikke i afsenderens strategi, at du skal føle vrede over at høre om afsenderens politik. Et andet eksempel kan være, at du til en konfirmation får grineflip over noget upassende i en tale, selvom det er åbenlyst i situationen, at taleren ikke havde til hensigt, at det skulle være sjovt. Det er heller ikke en patosappel fra afsenderens side.

Nedenfor gennemgår vi nogle af de typiske strategier, som en afsender kan bruge for at appellere til patos. Vores gennemgang er suppleret med eksempler fra autentiske tekster. Husk som sagt at være opmærksom på hensigten bag. Det er ikke nødvendigvis i alle situationer, at de følgende strategier bruges til at lave en patosappel.

NB: Som udgangspunkt skal du kun tale om appel til patos, når du arbejder med argumenterende sagprosa-/non-fiktiontekster (taler, kronikker, debatindlæg, kampagnefilm, reklamer, m.fl.). Hvis du prøver at finde appeller til patos, når du analyserer en skønlitterær tekst, kan det i værste fald give indtryk af, at du helt har misforstået tekstens genre. 

Ordvalg med positiv eller negativ værdiladning

En appel til patos kan fx komme til udtryk gennem ordvalget i en tekst, hvis afsenderen vælger ord, som har positiv eller negativ værdiladning.

Eksempel på ordvalg med positiv værdiladning

I 2019 holdt daværende partileder Uffe Elbæk en tale på Alternativets landsmøde. Talen var generelt præget af et positivt ordvalg, men det blev særlig tydeligt i en passage, hvor Elbæk fortalte om sin fremtidsvision for Danmark. Her brugte han fx positive tillægsord som “modige” og “rigere” til at beskrive landets borgere og de liv, som de lever. Senere brugte han også positive navneord som “livsglæde” og “tillid” til at beskrive, hvad der kendetegner livet i Alternativets idealsamfund. Samlet...