Sagprosa

Sagprosatekster kaldes også for non-fiktive tekster. Det er tekster, der ikke er opdigtede fortællinger. I gymnasiet er sagsprosateksterne oftest kendetegnet ved at beskrive, forklare eller diskutere faktiske forhold.

Sagprosatekster har flere funktioner

Sagprosatekster vil informere læseren om et bestemt emne. Genren indeholder mange af hverdagens tekster og er særdeles omfattende. Den dækker bl.a. over annoncer, reklametekster, kataloger, tekniske tekster, faktuelle tekster i lærebøger, viden i bøger og leksika, biografier, dokumentarfilm, avisartikler, breve, taler, online artikler og kommentarer (eller posts) på internettet.

Teksterne kan opfylde flere funktioner. Sagprosatekster vil ofte indeholde præcise fakta og baggrundsinformationer om et bestemt emne. Så de er frem for alt lærerige og informative, som fx opskrifter eller artikler. Sagprosatekster formidler fakta og indsigter for at udvide læsernes viden. De kan også opstille regler, som læserne skal overholde. Det sker i lovtekster, ordrer, kontrakter og juridiske dokumenter. De kan også forsøge at overtale modtagerne. Det sker fx i politiske taler.

Sagprosaen kan også udtrykke holdninger og synspunkter. Det ser vi i filmanmeldelser, debatindlæg, kommentarer og i blogindlæg. Endelig kan de spille en rolle i læring som fx manualer, skolebøger osv.

Virkemidler i sagprosa

Alt efter den funktion, som sagprosaen skal opfylde, vil den bygge på forskellige virkemidler. De er ofte opbygget efter en klar og logisk struktur, så læseren let kan følge teksten og tilegne sig viden fra den. Typisk vil de fleste sagprosatekster være argumenterende. Men de kan også trække på sproglige og retoriske virkemidler som fx ordlyd, metaforer, sammenligninger og på at påvirke læserens følelser.

Virkemidlerne hænger nært sammen med de enkelte undergenrer. Et debatindlæg er forskelligt fra en tekst i en skolebog eller en reklametekst.

Typisk forbinder vi sagprosa med en objektiv forfatterstemme, som lægger viden frem uden at tage stilling til den. Men sagprosaen kan også være mere subjektiv og dermed give udtryk for forfatterens holdninger enten direkte eller skjult.

Undergenrer i sagprosa

Der er mange forskellige måder at opdele sagprosaen i undergenrer. Vi har i det følgende valgt at skelne mellem nyhedsartikler, debattekster, sælgende tekster og brugstekster.

Nyheds...