Rap og hiphop

Digtning har siden antikken haft en nær forbindelse til musikken. I dag ser man fx koblingen mellem digtning og musik i hiphopkulturens rap. Rap, som er en forkortelse for Rhythm And Poetry, opstår i fattige kvarterer i New York i 1970’erne. Vi kan definere rap som en rytmisk fremførelse af ord i højt tempo med kreativ sprogbrug og kompleks rimstruktur. 

Raptekster er ikke kun lyriske, men kan også være fortællende og dermed inddrage den episke genre. Mens den lyriske rap sætter fokus på stemninger og følelser, fokuserer den episke rap på hverdagens små historier eller fantasier. Det mest ekstreme eksempel på en længere fortælling er Østkyst Hustlers' Verdens længste rap (1995). 

Rap placerer sig på sin vis mellem fakta og fiktion, fordi rapperen typisk indtager en rapper-persona, der ikke behøver have meget at gøre med hans virkelige jeg. Men ofte er der faktisk overlap. Rapperen Branco synger fx om at vokse op i en ghetto og komme i fængsel, og rapperen bag denne persona har faktisk både en ghettoopvækst og en dom i rygsækken.

Virkemidler i rap

Rappen bruger mange lydlige virkemidler. Blandt de lydlige virkemidler er rim og rytme. Oftest er rap bygget op med enderim i slutningen af verselinjerne. Andre rimtyper er allitteration, mandlige rim, kvindelige rim og dobbeltrim. Rapperen vil ofte tilpasse ordenes udtale og klang, så de kan komme til at rime, selvom de som udgangspunkt ikke gør det. Det kaldes ørerim. 

Et andet lydligt virkemiddel er flow, som er svært at præcisere, men det handler om forholdet mellem teksten og musikken. Et flow kan være afslappet og tilbagelænet. Det kan også være dynamisk eller aggressivt.

Ser vi bort fra lydsiden, findes der også mange sproglige virkemidler...