[15]

Genrer i Dansk

Der findes mange forskellige genrer i Dansk, og de kan være lidt vanskelige at få overblik over. Det hjælper vi dig med i denne genreoversigt. Her får du overblik over tekstgenrerne i Dansk og en gennemgang af de enkelte undergenrer. 

Teksterne i Dansk

Genre i faget Dansk betyder ’type af tekst’. Hvis du ser rundt i din hverdag, vil du opdage, at den er fyldt med tekster. Det kan tit være tekster, som du ikke betragter som tekster, fordi de er meget korte. En note på køkkenbordet fra din mor, en messengerbesked til en ven eller et dagbogsnotat er også tekster.

I danskundervisningen har vi et udvidet tekstbegreb. Det betyder, at vi også arbejder med musikvideoer, billeder, hjemmesider, reklamer og mange andre ting. Teksterne er altså ikke kun litteratur. 

Det er nyttigt at opdele tekster i genrer, blandt andet fordi det bliver lettere at analysere dem. Forskellige genrer har nemlig nogle bestemte kendetegn, som så kræver et særligt sæt fagbegreber og analysemetoder at analysere. 

Én måde at opdele teksterne på er i fiktion og ikke-fiktion. De fiktive tekster er blandt andet eventyr, romaner, noveller, spillefilm, tv-serier, kunstbilleder, digte og dramaer. De fremstiller ofte en opdigtet, subjektiv verden, som er tæt forbundet med hovedpersonens indre. De ikke-fiktive tekster kan fx være avisartikler, leksikonartikler, hjemmesidetekster, pressefotos, dokumentarfilm og nyhedsudsendelser. De ikke-fiktive genrer er orienteret mod fakta eller informationer. 

Opdelingen i fiktive og ikke-fiktive tekster er imidlertid ikke helt vandtæt, da vi ofte kan støde på tekster, som blander fiktive og ikke-fiktive elementer. Det er fx reality-tv, autofiktive romaner eller dokumentarudsendelser, som bruger fiktionens virkemidler.

Skønlitteratur, sagprosa og medier

En mere detaljeret måde at opdele genrerne på er ved at skelne mellem skønlitteratur, sagprosa og medier. Disse tre genrer kan så igen opdeles i undergenrer. Det er en opdeling, som du sikkert møder til hverdag i danskundervisningen. Det er den opdeling, vi har valgt i ”Genrer i Dansk”.

Vi har et særligt fokus på skønlitteraturen, som også har en dominerende plads i danskundervisningen. Skønlitteraturen er traditionelt blevet opdelt i epik, lyrik og drama. Opdelingen stammer helt tilbage fra antikkens Grækenland og kaldes for de tre hovedgenrer.

Vi har på de kommende sider beskrevet nogle af de oftest forekommende undergenrer til epik, lyrik og drama i gymnasiets danskundervisning. Du får også en gennemgang af relevante undergenrer inden for sagprosa og medier.

Ved hver beskrivelse får du relevante henvisninger til analysemodeller, eksempler og andet, der kan hjælpe dig i dit arbejde i danskfaget. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Genrer i Dansk

[15]
Bedømmelser
  • 16-05-2014
    Givet af HF-elev på 1. år
    Det er bare så nem at forstå på den måde det er stillet op og skrevet mange tak
  • 16-06-2020
    Givet af 1.g'er på STX
    god
  • 05-12-2023
    Givet af HF-elev på 2. år
  • 02-11-2023
    Givet af HF-elev på 2. år