Billede

Analyse af forskellige typer billeder er noget, der ofte sker i danskfaget. Meget ofte er det kunstmalerier eller billeder af skulpturer m.v., som vi analyserer i Dansk. Men det kan også være forskellige former for fotografier, grafik eller lignende.

Et billede er en måde at fastholde stemninger, situationer og begivenheder såvel fiktive som virkelige. Vi kan derfor kalde billedet for en slags fortælling i visuel form. Ofte vil billeder have titler eller forklarende tekster, som supplerer den fortælling, der er i selve billedet.

Billedgenrer

Helt overordnet kan vi skelne mellem kunstbilleder og fotografier, når vi skal opdele billeder i genrer. De to genrer kan så igen underopdeles på forskellig vis.

Kunstbilleder kan genrebestemmes ud fra den teknik, som er anvendt. Det giver en opdeling mellem oliemaleri, akvarel, kultegning, litografisk tryk, collage m.v. Men de kan fx også genrebestemmes ud fra kunsthistoriske perioder eller –ismer, så får vi genrer som guldaldermaleri, ekspressionisme eller surrealisme.

Kunstbilleder kan også inddeles efter deres motiver, så får vi genrer som landskabsmaleri, marinemaleri, familiebilleder, interiører osv.  På samme måde kan fotografiet inddeles i forskellige genrer. Der er fx portrætbilleder, landskabsbilleder, pressefotos. Der findes også kunstfotos, som ofte kan bestemmes ud fra de –ismer, som vi bruger om malerkunsten.

Det objektive og det subjektive

Uanset om vi taler om kunstbilleder eller fotografier, er det vigtigt, at vi forholder os til billederne som subjektive fremstillinger af virkeligheden. Vi kan sige, at et billede er udtryk for, hvordan kunstneren eller fotografen oplever og udtrykker virkeligheden. Det bliver måske særligt klart, når vi ser på ekspressive eller abstrakte kunstbilleder, hvor billedet ikke giver en realistisk skildring af motiver – eller måske slet ikke har et klart motiv.

Selvom fotografier ofte opfattes som objektive fremstillinger af virkeligheden, så vil fotografiet også være præget af dets virkemidler, herunder det særlige udvalg af verden, som fotografen foretager, når kameraet rettes mod et motiv. Det samme kan vi sige om realistiske malerier. Selvom de forsøger at komme tæt på virkeligheden, vil de altid være en kunstnerisk bearbejdning af den. Vi kan udtrykke det på den måde, at kunstneren eller fotografen har lagt stemninger, historier og udsagn ned i sit værk.

Publikum, der ser værket, vil ikke nødvendigvis kende til disse stemninger, historier og udsagn, men alene have selve værket at forholde sig til. Det kan de selvfølgelig gå til rent subjektivt, men de kan også nærme sig det objektivt gennem analyse. Målet med analyse og fortolkning af billeder er derfor at afdække, hvad værket udtrykker gennem dets motiv og virkemidler. Samtidigt vil næsten alle værker være præget af den samtid, de er blevet til i. Derfor er viden om forskellige kunsthistoriske perioder og -ismer ofte et rigtigt vigtigt værktøj til at få hul på en billedanalyse.

Martinus Rørbyes (1804-1848) billede ”Udsigt fra kunstnerens vindue” (...