Kortprosa

Kortprosa er kortere prosatekster. I kortprosaen er fortællingen koncentreret, og alt overflødigt er skåret bort. Handlingen har sjældent en klar inddeling i begyndelse, midte og afslutning, men kan være helt åben og uafsluttet. I mange kortprosatekster er handlingen faktisk helt fraværende.

Kortprosaen aktiverer læseren

I kortprosaen fokuseres ofte på enkeltstående øjeblikke, genstande, ord eller handlinger. Der er ikke nogen udfoldet beskrivelse af hverken miljø, personer, psykologi eller handling. Dog kan kortprosaen både tage udgangspunkt i genkendelige hverdagssituationer og ekstraordinære begivenheder. Andre kortprosatekster nærmer sig lyrikken, idet de gengiver stemninger frem for handlinger.

Kortprosateksternes korte længde og de meget få informationer i kortprosatekster inviterer læseren til at tænke over indholdet. Man kan sige, at læseren har til opgave at skabe forbindelse mellem kortprosatekstens ‘tomme pladser’. Kortprosaen kan ligesom digtningen tydeliggøre følelser, oplevelser, pludselige erkendelser eller filosofiske perspektiver.

Kortprosagenren er en slags samlegenre for korte prosatekster, som ikke passer ind i den traditionelle opdeling mellem roman og novelle. Kortprosaen har således været skrevet i store dele af litteraturhistorien og udgivet under betegnelser som fragmenter, skitser, essayistik osv.

I Danmark er blandt andet Peter Adolphsen (1972- ), Christina Hesselholdt (1962- ), Helle Helle (1965- ) og Katrine Marie Guldager (1966- ) kendte kortprosaforfattere.

Undergenrer inden for kortprosa

Inden for den moderne kortprosa er der to hovedgenrer. Den minima...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind