Eventyr

Eventyrgenren er opstået som mundtlige fortællinger op igennem middelalderen. Disse kaldes folkeeventyr. I 1800-tallet begynder bl.a. de tyske brødre Grimm og de danske folkemindesamlere som Evald Tang Kristensen og Svend Grundtvig at samle de mundtlige eventyr og skrive dem ned.

De nedskrevne tekster har stadigvæk eventyrets mundtlige stil med mange gentagelser og faste vendinger som fx ”Der var engang” eller ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”.

Folkeeventyret

Det typiske folkeeventyr har en simpel opbygning, hvor hovedpersonen gennemgår en række prøver, som udvikler denne. Folkeeventyret foregår i et magisk eller overnaturligt rum, hvor der kan optræde alle mulige magiske væsner og fantastiske begivenheder.

Handlingen følger som regel modellen hjem-ude-hjem. I første del er helten et barn, der lever et trygt og ubekymret liv hjemme. Men alligevel kan der være antydning af en konflikt. I anden del drager den unge helt ud i verden, hvor helten skal bestå nogle prøver, som både har form af ydre forhindringer og heltens egen selvovervindelse. I den sidste del vil helten typisk have klaret prøverne og kunne etablere sig i et nyt og harmonisk hjem fx et halvt kongerige.

Eventyr har nogle faste grundstrukturer. Eventyret bygger på modsætninger som fattig-rig, god-ond eller klog-dum. Personerne har en flad personkarakteristik, hvor de kun har de træk, som er nødvendige for handlingsforløbet. Typisk findes der varianter af folkeeventyrene, som er præget af de geografiske steder, de er bl...