Lyrik
I antikkens Grækenland var lyrikken tæt forbundet med musikken. Ordet lyrik kommer af det græske ord lyra, som er et strengeinstrument. Koblingen mellem lyrik og musik eksisterer stadigvæk i rap og sangtekster, men lyrikken er i dag i lige så høj grad noget rent sprogligt, som er koblet til læsning frem for musik.
Lyrikkens undergenrer
Lyrikken adskiller sig fra drama og epik gennem sin korte form, en ekspressiv udtryksevne og dens opdeling i strofer. Lyrik er velegnet til at formidle følelser, ideer og stemninger igennem sproglige virkemidler, som kan fascinere og undre læseren.
Typiske genrer inden for lyrikken i danskfaget er folkeviser, digte og rap-tekster. Til dagligt omtales lyrikken tit bare som digte. Der findes imidlertid også episk digtning, som rummer længere eller kortere fortællinger opsat i strofer og med brug af lyrikkens sproglige virkemidler.
Inden for den egentlige lyrik kan vi skelne mellem brugslyrik og centrallyrik.
Brugslyrik er skrevet til specielle situationer og formål. Idealet er de antikke digteres bundne udtryksform, hvor der var faste regler for indhold, billedsprog og versemål. I 1500-tallet var digtningen hovedsageligt brugslyrik.
Et godt eksempel på brugslyrik er salmedigtningen. Salmerne er beregnet til at synge i en kristen menighed. Salmerne giver et udtryk for kristne erfaringer og tro, typisk bruger de bibelske fortællinger, naturen og menneskelivets afgørende begivenheder (fx fødsel og død) som motiver.
Salmerne kan også være skrevet til brug for konkrete kirkelige handlinger (fx nadver, dåb eller begravelser) eller højtider (fx påske eller jul). Salmerne skal synges, så deres form er forholdsvis fast med opdeling i strofer, enderim og fast rytme.
Brugslyrikken omfatter også andre undergenrer end salmerne. Lejlighedsdigte blev skrevet til specielle begivenheder som fx bryllupper. Læredigte blev skrevet med et moralsk belærende indhold. De satiriske digte rummede en ofte politisk farvet kritik af magthavere. Hyrdedigte handlede om kærlighed og erotik.
Den danske digter Johannes Ewald (1743-1781) skriver masser af brugslyrik. Blandt andet er han digteren bag vores kongesang “Kong Christian stod ved højen Mast” (1778), der oprindeligt er skrevet til en teaterforestilling. Men Johannes Ewald er også med til at ændre afgørende på...
