To be

To be - et verbum med mange særregler

To be er det allermest brugte verbum på det engelske sprog. Samtidig gælder der en del grammatiske særregler for netop dette verbum, som du er nødt til at være opmærksom på, hvis du vil kommunikere på korrekt engelsk. Derfor har vi her lavet en samlet oversigt over, hvilke usædvanlige regler du skal være opmærksom på, når du anvender to be

To be bøjes meget uregelmæssigt

To be har tre forskellige præsensformer (nutidsformer) og to forskellige præteritumformer (datidsformer). Desuden er dets infinitivform (navneform) helt forskellig fra dets præsensformer. 

To be er altså mere uregelmæssigt  bøjet end noget andet verbum på det engelske sprog.

 Præsens (nutid)Præteritum (datid)Perfektum (førnutid)Pluskvamperfektum (førdatid)Futurum (fremtid)
1. person entalamwashave beenhad beenwill be
2. person entalarewerehave beenhad beenwill be
3. person entaliswashas beenhad beenwill be
1. person flertalarewerehave beenhad beenwill be
2. person flertalarewerehave beenhad beenwill be
3. person flertalarewerehave beenhad beenwill be

​​​​​​​De mange forskellige bøjningsformer betyder blandt andet, at du skal være særligt opmærksom på kongruens, når du bruger to be (også når du skriver i præteritum/datid!).

Were kan også bruges til hypotetiske situationer

Hvis en sætnings betydning er hypotetisk - hvis den handler om noget, som ikke faktisk er tilfældet - så kan were bruges i stedet for was i 1. og 3. person ental:

If I were a rich man, I would buy my own island.

Her kan were bruges i 1. person ental, fordi sætningen er hypotetisk.

I were a rich man before the financial crisis.  

Her kan were ikke bruges i 1. person ental, fordi sætningen ikke er hypotetisk.

Bemærk, at det også er fuldt tilladt at bruge was i hypotetiske situationer i 1. eller 3. person ental. Så det er altså også helt korrekt at skrive: If I was a rich man, I would buy my own island - og det giver præcis den samme betydning.

To be kræver aldrig do-omskrivning

Sætninger, som ikke har et sammensat verballed, kræver normalt do-omskrivning, hvis de skal gøres spørgende eller nægtende.

Sætninger med to be som hovedverbum kræver dog aldrig do-omskrivning - heller ikke selvom to be er det eneste verbum i sætningen:

She is sad. -> Is she sad?

He is terrified. -> He is not terrified.

Du kan læse mere om reglerne for do-omskrivning her.

To be kan have betydning for placering af korte adverbialled (biled)

Hvis et kort adverbialled placeres midt i en sætning, skal det normalt placeres enten foran hovedverbet (He always loses) eller efter første hjælpeverbum (He has always been losing).

Hvis to be er hovedverbum og verballeddet ikke er sammensat, skal adverbialleddet i stedet placeres efter to be:

His parents are always angry.  

Du kan læse mere om placering af adverbialled her.

To be kan kombineres med there som foreløbigt subjekt

På engelsk bruger vi normalt kun there som foreløbigt subjekt, hvis sætningens hovedverbum er en form af to be:

There are many ways to do this. (hovedverbet er to be, så vi kan bruge there som foreløbigt subjekt)

There works many people here. (hovedverbet er to work, så vi kan ikke bruge there som foreløbigt subjekt)

Du kan læse mere om foreløbigt subjekt her.