Hvad er viden?
Videnskabsteori handler også om at karakterisere viden. Her arbejder man med spørgsmålene omkring forskelle mellem videnskabelig og dagligdags viden, hvad det vil sige, at noget er sandt, og hvad der kendetegner en videnskabelig forklaring.
Hvad er forskellen på dagligdagens viden og videnskabelig viden?
Det er vigtigt at skelne mellem dagligdagens viden og den videnskabelige viden. Dagligdagens viden er baseret på vores egne subjektive erfaringer og meninger. Vi kan også kalde det for privat viden. Hvis vi vil bevise, at dagligdagens viden er sand, er det rigelig at henvise til vores egne erfaringer.
Videnskabelig viden er anderledes. Den stammer fra videnskabelige undersøgelser. Den kan efterprøves eller begrundes gennem kilder, observationer eller eksperimenter. Til gengæld er den videnskabelige også meget omfattede, så det er for stor en opgave, hvis alle skulle begrunde den. Derfor arbejder videnskaben med en offentlig og fælles viden, hvor troværdigheden bliver sikret af fælles normer for det videnskabelige arbejde.
Den videnskabelige viden skal i sig selv leve op til tre vigtige kriterier:
- Den skal være noget, man mener – altså en overbevisning
- Den skal være sand – altså i overensstemmelse med virkeligheden
- Den skal være begrundet – altså bevist empirisk eller logisk
For det første skal viden være noget, man skal være overbevist om, noget man mener og tror på, fordi det fx ville være meningsløst at sige: ”Jeg ved at den globale opvarmning er menneskeskabt, men jeg tror ikke på det”. For det andet skal viden være sand. Viden kan ikke være noget, som ikke passer. Det er ikke viden, hvis vi fx siger: ”Kristian Jensen er Danmarks statsminister”.
Endelig skal viden være begrundet. Den skal være bevidst så godt som muli...