De videnskabelige hovedområder og metoder

På de næste sider får du en grundlæggende indføring i de videnskabelige hovedområder og de overordnede videnskabelige metoder inden for hvert område. Hovedområderne kaldes også for fakulteter, som er betegnelsen for universiteternes inddeling af fagene. Hovedområderne adskilles ved, hvordan de arbejder med tingene, de undersøger.

Først ser vi samfundsvidenskaben, hvor man traditionelt anvender kvantitative og kvalitative metoder. Samfundsvidenskab beskæftiger sig med en række aspekter af menneskeskabte fællesskaber (altså samfund) fra den lille familie til den store nationalstat.

Dernæst går vi tæt på humanvidenskaben, som i reglen forbindes med den hermeneutiske metode. Humanvidenskab, som også kaldes humaniora, beskæftiger sig med menneskets tilværelse. 

Til sidst ser vi på på naturvidenskaben og dens hypotetisk-deduktive metode. Naturvidenskaben beskæftiger sig med de processer og fænomener, der gælder i naturen. 

De fag, du har på gymnasiet, er i princippet mini-udgaver af fagene på universiteternes fakulteter. Derfor vil gymnasiefagene lægge sig op af de videnskabelige arbejdsformer, som man også lærer i fagene på universitetet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de overordnede metoder også kan gå på tværs. Der er ret normalt, at videnskaber og fag inden for hovedområderne også benytter sig af metoderne fra andre områder end deres egne. Derfor er kan mange af fagene i gymnasiet også være svære at kategorisere.

Hvilket hove...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind