Humanvidenskab: Hermeneutisk metode

Det humanistiske hovedområde

Humaniora, som af og til også kaldes humanvidenskab, er den gren af videnskaben, der beskæftiger sig med menneskets tilværelse. Nogle problemstillinger, man typisk vil høre inden for humaniora, er fx:

  • Hvad kan Hans Kirks roman Fiskerne sige om samfundsforholdene i Danmark i mellemkrigstiden?

  • Hvad er forholdet mellem individ og samfund i det postmoderne?

  • Hvordan skaber mennesker mening i tilværelsen uden religion?

Det helt centrale i humaniora er, at man forsøger at beskrive og forstå mennesket som handlende, tænkende og skabende væsen. Man kan mere præcist sige, at humaniora først og fremmest beskæftiger sig med mennesker og menneskers subjektive forhold til andre mennesker, hvorimod naturvidenskab beskæftiger sig med objekter og objekters objektive forhold til andre objekter. 

Humaniora beskæftiger sig med det unikke og historisk enestående – det, som kun sker én gang – hvorimod naturvidenskab beskæftiger sig med det universelle og lovmæssige – det, som sker hver gang.

Hvad er den hermeneutiske metode? 

Den hermeneutiske metode er grundlaget for de fleste humanistiske videnskaber. I disse videnskaber er målet at studere mennesket som handlende, tænkende og skabende væsen. Det gør man ved at fortolke de kulturprodukter, som mennesket fremstiller og efterlader sig fx: 

  • bøger, dagbøger, artikler, digte, noveller mv.
  • malerier, skulpturer, installationskunst
  • bygninger, redskaber, tøj
  • taler, fysiske handlinger, ideer, følelser, tanker
  • sproget

Kulturprodukterne er empiriske, fordi vi kan se dem, læse dem, høre dem eller røre ved dem. Men det er kun selve produktet, vi kan observere. Så for at komme tættere på den bagvedliggende mening eller intention...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind