Karl Popper og falsifikationsteori
Verifikation er ikke en sikker vej til viden
Grundtanken inden for næsten al moderne forskning er baseret på den østrigsk-britiske filosof Karl Popper (1902-1994) og hans strenge tilgang til videnskab.
Hans videnskabsteoretiske forgængere var de såkaldte logiske positivister, som mente, at sand viden kun er det, der kan verificeres direkte af empiriske beviser eller udledes logisk af allerede kendt, sand viden. Alle andre forestillinger i verden som fx religion, etik, filosof, kunst m.v. skulle ifølge de logiske positivister betragtes som rene følelsesudladninger.
Popper tog afstand fra sine forgængere, fordi han mente, at verifikation var en uholdbar måde at bevise noget på. Vi kan nemlig aldrig vide, om der lige pludselig kommer nye empiriske fakta på bordet, som vælter hele vores tidligere viden. Dette kaldes også for induktionsproblemet.
Poppers kalkun
Karl Popper fortæller i en af sine bøger historien om en kalkun, som bor hos en amerikansk bondemand. Historien giver en god forklaring på, hvorfor empiriske fakta ikke kan bruges som et sikkert grundlag for viden.
Hver morgen fodrer bondemanden sin kalkun, så kalkunen kommer til at glæde sig til bondemandens besøg. Vi kan sige, at kalkunen faktisk har lavet en hypotese om verden, som den har verificeret med empiriske fakta. Hver morgen får jeg dejligt foder, derfor må livet i verden være godt, tænker den og opstiller på den måde en kausal forklaring.
Men en dag sker det frygtelige for vores kalkunven. Dens verdensbillede bryder sammen. Nemlig på den fjerde torsdag i november, thanksgiving, hvor alle amerikanske bønder ser amerikansk fodbold og spiser kalkun til middag.
