Thomas Kuhn og paradigmeteori

Kuhn beskriver en teori om videnskabens historiske udvikling

I sin bog ”The structure of scientific revolutions” fra 1962 fremlægger fysikeren og videnskabsfilosoffen Thomas S. Kuhn (1922-1996) sin teori om, hvordan videnskaben har udviklet sig historisk. Kuhns teori om videnskaben er deskriptiv, det vil sige, at han forsøger at beskrive (describe), hvordan videnskaben har udviklet sig. Mange har senere fejlagtigt troet, at Kuhns teori var normativ og altså var et sæt regler for, hvordan videnskaben bør udføres.  

Kuhns udgangspunkt er, at videnskabelig udvikling ikke sker fra den ene dag til den anden. Selvom dele af videnskabens antagelser og teorier skulle blive modbevist, vil videnskaben ikke nødvendigvis forandre sig med det samme.

Kuhn mener, at forskerne arbejder inden for forskningssamfund, hvor de deler fælles grundlæggende antagelser om verden og forfølger den samme retning i forhold til videnskabelig udforskning af den. Derudover mener han, at der er en menneskelig dimension inden for opstillingen af hypoteser og teorier, idet forskerne altid bringer forudfattede meninger med sig. Dette kaldes også for tavs viden.

Med andre ord vil forskerne altid være præget af den skoling og dannelse, de har modtaget. Dette er ikke noget, forskerne er bevidste om, men det fører til, at der findes paradigmer inden for forskningen.

Paradigmet er grundlaget for en videnskab

Et paradigme bet...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind