Videnskabsteoretikere

På de følgende sider vil vi kort introducere to centrale videnskabsteoretikere, som begge har forsøgt at definere, hvad der kendetegner videnskab.

Den første er Karl Popper og falsifikationsteorien. Meget forsimplet sagt fokuserer Popper på det, han kalder falsifikation, der kort fortalt handler om, at videnskaben primært skal teste sine hypoteser ved at forsøge at modbevise dem frem for ved at finde beviser. Ifølge Popper er det ikke beviser, men modbeviser, der skaber god videnskabelig viden.

Thomas Kuhn og paradigmeteorien beskriver, hvordan videnskabelig udvikling foregår i afgørende ryk, som han kalder for revolutioner. Mellem disse revolutioner vil videnskabsfolk arbejde inden for et fælles paradigme, som styrer deres verdenssyn og forskning. Da alle paradigmer før eller siden vil falde i en revolution og blive erstattet af nye paradigmer, så vil vores nuværende videnskabelige viden altid kun være midlertidige sandheder.