Naturvidenskab: Den hypotetisk-deduktive metode

Det naturvidenskabelige hovedområde

Naturvidenskaben er den gren af videnskaben, der beskæftiger sig med de processer og fænomener, der gælder i naturen. Nogle problemstillinger, man typisk vil placere under naturvidenskaben, er fx: 

  • Hvordan er der opstået liv på Jorden?

  • Hvordan er menneskets DNA opbygget?

  • Hvordan kan man kurere kræft?

  • Hvordan kan vi bygge en bro?

Det centrale i naturvidenskaben er, at man søger en objektiv beskrivelse af og forklaring på fænomener og processer i naturen.

Man er altså kun interesseret i de objektive ting (groft sagt det, tænkende væsner ikke har indflydelse på), som fx måling af lysets hastighed eller objekters kausale (forholdet mellem årsag og virkning) forhold til andre objekter som fx x % øget CO2 i atmosfæren forøger drivhuseffekten med y %. Naturvidenskab interesserer sig altså ikke for, hvorfor mennesker kører meget i bil og dermed udleder CO2.

Her ser vi nærmere på de naturvidenskabelige metoder. Den helt væsentlige metode er den hypotetisk-deduktive metode, så den vil have særligt fokus på. Men naturvidenskaben bygger også på andre metoder, som vi vil forklare herunder.

Den induktive metode

Metoden kaldes ofte den empirisk-induktive metode.

Udgangspunktet for den induktive metode er en række observationer eller måleresultater (empiri). Hvis man i disse observationer systematisk ser det samme fænomen (ofte sammenhæng), kan man opstille en hypotese om sammenhængen.

Eksempel i Biologi: En europæisk biolog er i gang med at undersøge nogle forhold omkring svaner. Specielt har han observeret, at: alle de svaner, han har observeret, er hvide.Derfor opstiller han, ved hjælp af den induktive metode, hypotesen: alle svaner er hvide.

Når man anvender den induktive metode, går man altså fra specifikke observationer til en generel hypotese.

Flere forskere laver senere tilsvarende undersøgelser og finder samme resultat. Derfor ville man i nogle kredse sige, at hypotesen kunne ophøjes til teori. En dag kommer der så en forsker, der studerer svaner i Australien og observerer, at der også findes sorte svaner. Flere verificerer senere dette faktum og dermed er teorien falsificeret, men erstattes af en ny hypotese: der findes kun ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind