Stat, marked og civilsamfund

• Staten, markedet og civilsamfundet er tre forskellige dele af samfundet.
• Staten består af de politiske institutioner. Når man arbejder med stat, marked og civilsamfund overfor hinanden, så vil man typisk omtale hele den offentlige sektor som staten. Det vil sige både kommuner, regioner, regering, folketing og embedsværk. Staten er styret gennem love og regler.
• Markedet skal forstås som den del af samfundet, hvor købere og sælgere udveksler varer. Det kan både være fysiske varer og serviceydelser. På markedet er det markedsmekanismen, der er styrende. Det vil sige, at udbud og efterspørgsel afgør pris og produktion.
• Civilsamfundet er de sociale netværk og fællesskaber, der ikke er en del af staten eller markedet. Det kan eksempelvis være familie, venner, kirken eller frivillige organisationer. I det civile samfund er det dialog og fælles forståelse, der er styrende.
• Der findes forskellige holdninger til, hvor stor en rolle de tre dele skal spille. Nedenfor kommer vi ind på forskellige perspektiver på stat, marked og civilsamfundet.

Velfærdstrekanten

• Velfærdstrekanten viser tre forskellige arenaer, der kan opfylde borgernes velfærdsbehov. Den kan bruges til at forstå, hvordan forskellige velfærdsstater er organiseret.
• Markedet
  • På markedet kan man selv købe de velfærdsydelser man har brug for. Fx privat lægehjælp.
  • Markedet giver borgeren en stor valgfrihed.
  • Prisen på velfærd er bestemt af udbud og efterspørgsel.
  • Når velfærden kommer fra markedet, så afhænger niveauet af velfærd af borgerens økonomi.
• Staten
  • Gennem staten får borgeren opfyldt sine velfærdsbehov af den velfærd, der betales for via skatten.
  • Det er forskelligt fra land til land, hvor stor omfordeling, der er og dermed hvor mange velfærdsydelser, der tilbydes fra statens side.
  • Når staten fordeler velfærden, så er det politiske beslutninger, der bestemmer, hvordan velfærden udformes og hvem, som kan modtage velfærd.
• Civilsamfundet
  • I civilsamfundet