Sociologiske teorier

Klassiske teorier

Karl Marx (1818-1883)

  • Teorien kan bruges til at undersøge ulighed, kapitalisme og klasse.
  • Det afgørende for, hvordan et samfund er udformet er, hvilken produktionsmåde, der er i samfundet, dvs. hvordan produktionen i samfundet er organiseret, herunder hvem der ejer produktionsmidlerne, fx maskiner og fabrikker. Marx kalder dette, at basis (produktionsmåden) danner grundlag for overbygningen (samfundets indretning og idéer).
  • I det kapitalistiske samfund ejer bourgeoisiet (kapitalejerne) produktionsmidlerne, mens proletariatet (lønarbejderne) kun ejer deres arbejdskraft. Dvs. at samfundet er klassedelt.
  • Proletariatet ejer kun sin arbejdskraft. Derfor er det tvunget til at sælge dets arbejdskraft som en vare for at kunne leve.
  • Der er et udbytningsforhold ml. lønarbejderen og kapitalejeren. Udbytningsforholdet skyldes, at kapitalejeren får mere værdi ud af lønarbejderens arbejdskraft end det kapitalejeren betaler for arbejdskraften. Den ekstra værdi kaldes for merværdi. Hvis kapitalejeren fx betaler arbejderen 2 kr. for at producere en stol, men kan sælge den for 10 kr., så har kapitalejeren fået en merværdi på 8 kr.
  • Ifølge Marx bliver arbejderen fremmedgjort fra sin produktion, fordi han ikke selv ejer resultatet af produktionen og fordi han ikke selv planlægger produktionen. 
  • Kapitalejerne vil forsøge at få så stor en merværdi som muligt, hvilket betyder, at kapital hober sig op på få hænder. Marx mener, at modsætningen ml. lønarbejder og kapitalejer til sidst bliver så stor, at det medfører en socialistisk revolution, hvor staten ejer produktionsmidlerne. Den socialistiske revolution vil skabe et klasseløst samfund som Marx kalder det kommunistiske samfund.

Émile Durkheim (1858-1917)

  • Teorien kan bruges til at undersøge, hvad der bevarer og holder samfundet sammen trods forandringer, dvs. hvad samfundets sammenhængskraft er.
  • Struktur over aktør: Samfundets strukturer eksisterer uafhængigt af aktørerne og påvirker aktørerne.
  • I overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund sker der et skift i, hvordan samfundet er bundet sammen.
    • Mekanisk solidaritet: I det traditionelle samfund var sammenhold baseret på enshed. Befolkningen havde de samme færdigheder, den samme tro og levede ens liv. Der var en stærk kollektiv bevidsthed, dvs. man delte normer og værdier.
    • Organisk solidaritet: I det moderne samfund er sammenhold baseret på forskellighed. Forskelligheden skyldes, at industrialiseringen medførte en øget arbejdsdeling, dvs. at mennesker specialiserer sig og producerer forskellige ting. Det skaber en øget afhængighed af hinanden. Arbejdsdelingen øger individualiteten, da man specialiserer sig, men samtidig forpligter den også mennesker til fællesskabet, da man er afhængig af hinandens arbejde.
  • Det er ikke altid at sammenhængskraften fungerer. Store omvæltn
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind