Regeringen

Regeringsdannelse

I Danmark har vi styreformen parlamentarisme, hvilket betyder, at regeringen dannes ud fra sammensætningen af parlamentet. En regering må ikke have et flertal af Folketinget imod sig. Det skyldes, at vi har negativ parlamentarisme. At regeringen ikke må have et flertal imod sig betyder, at der ikke må være et flertal, der aktivt ønsker at vælte regeringen. På den måde er det Folketinget, der afgør, hvem der skal være statsminister.

Hvis der efter et valg fortsat ikke er et flertal imod den siddende statsminister, så vil vedkommende forblive statsminister. Hvis regeringen derimod har tabt valget, så skal der dannes en ny regering. Det foregår gennem den såkaldte dronningerunde.

Dronningerunden foregår på den måde, at dronningen efter valget indkalder til en dronningerunde. Alle partilederne vil derefter på skift og efter størrelse besøge dronningen og meddele, hvem de mener skal lede forhandlingerne om at danne en ny regering. Den politiker, der har flest mandater, bliver den kongelige undersøger.

Den kongelige undersøger mødes med de andre partiledere for at finde ud af, hvilken regering der er mulig. Disse forhandlinger handler dels om at finde ud af, om det er muligt at danne en regering, der ikke har et flertal imod sig. Derudover handler forhandlingerne om at lave et regeringsgrundlag, som de potentielle regeringspartier kan blive enige om. Et regeringsgrundlag er en oversigt over, hvad regeringen ønsker at indføre i sin regeringsperiode. 

Hvis det lykkedes den kongelige undersøger at samle et flertal, der ikke er imod regeringen, så viderebringer undersøgeren denne besked til dronningen og får derefter til opgave at danne regering. Hvis det ikke lykkedes, vil en ny dronningerunde gå i gang.

I nogle tilfælde kan dronningen udpege en regering med det samme. Det sker, hvis p...