Begreber i Økonomi
På denne side hjælper vi dig med at forstå økonomiske begreber. Vi giver dig korte og præcise forklaringer som kan hjælpe dig med at genopfriske din viden.
Vi linker også videre til andre kompendier om de enkelte begreber, hvis du gerne vil have en mere dybdegående gennemgang af begrebet.
- Absolut fattigdom
- Adam Smiths teori om absolutte fordele
- Afgift
- Afglobalisering
- Afhængighedsteorier
- Afkobling fra verdensmarkedet
- Aktiv arbejdsmarkedspolitik
- Aktiv finanspolitik
- AKU-ledighed
- Amins center-periferi model
- Appreciering
- Arbejdsdeling
- Arbejdsløshed
- Arbejdsmarked
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Arbejdsmarkedsforhold
- Arbejdsmarkedspolitik
- Arbejdsstyrken
- Automatiske stabilisatorer
- Beskæftigelsen
- Betalingsbalance
- Betalingsbalancens løbende poster
- Blandingsøkonomi
- BNI
- BNP
- BRIKS
- Brugerbetaling
- Bruttoledighed
- Bundskat
- Centralbank
- DAU-saldoen
- David Ricardos teori om komparative fordele
- De finansielle poster
- De fire friheder
- De samfundsøkonomiske mål
- Deflation
- Degressiv skat
- Delvist fast valutakurssystem
- Delvist flydende valutakurssystem
- Den danske model
- Den naturlige arbejdsløshed
- Den offentlige saldo
- Den offentlige sektor
- Den residuale velfærdsmodel
- Den selektive velfærdsmodel
- Den strukturelle saldo
- Den universelle velfærdsmodel
- Den usynlige hånd
- Depreciering
- Det indre marked i EU
- Det strukturelle underskud
- Det økonomiske kredsløb
- Devaluering
- Direkte rente
- Direkte skat
- Disponibel realindkomst
- ECB
- Effektiv rente
- Efterspørgsel
- Ejendomsskat
- Ekspansiv finanspolitik
- Ekspansiv pengepolitik
- Eksternalitet
- Embargo
- Erhvervsfrekvens
- Erhvervspolitik
- Faktorudrustningsteori
- Fastkurspolitik
- Fattigdom
- Finanspagten
- Finanspolitik
- Finanspolitisk multiplikator
- Flaskehalse
- Flexicurity-modellen
- Flydende valutakurssystem
- Forbrugeroverskud
- Forbrugerprisindeks
- Forbrugskvote
- Forsyningsbalanceligningen
- Forsyningsbalancen
- Frihandel
- Frihandelsområde
- Friktionsarbejdsløshed/skiftearbejdsløshed
- Fuld beskæftigelse
- Fuldkommen konkurrence
- Fuldtidsledige
- Fællesmarked
- Gensidig anerkendelse
- Gini-koefficient
- Handelskrig
- Handelspolitik
- Handelsteorier
- HDI-indeks
- Henstilling
- Hjemsendelsesarbejdsløshed
- Hyperinflation
- Højkonjunktur
- Ilande
- Importkvoter
- Importsubstitution (ISI)
- Indirekte skat
- Indkomst
- Indkomst- og substitutionseffekt
- Indkomstpolitik
- Indkomstskat
- Indlånsrente
- Indskudsbevisrenten
- Inflation
- Institutionel konkurrenceevne
- Intervention
- Kapitalposterne
- Keynesianisme
- Kirkeskat
- Kommuneskat
- Konjunkturarbejdsløshed
- Konjunkturpolitik
- Konkurrenceevne
- Konkurrencestat
- Kontraktiv finanspolitik
- Kontraktiv pengepolitik
- Konvergenskrav
- Kort rente
- Krugmans teori om stordriftsfordele
- Købekraft
- Lafferkurven
- Laissez-faire økonomi
- Landbrugspolitik
- Landbrugsstøtte
- Lang rente
- Lavkonjunktur
- Lempelig finanspolitik
- Lempelig pengepolitik
- Lewis' dualismeteori
- Ligevægtsprisen
- Linders efterspørgselsteori
- Livsindkomst
- Lorenz-kurven
- Lønpolitik
- Lønstop
- Makropolitik
- Maksimalpris
- Marked
- Markedsefficiens
- Markedsfejl
- Markedskræfterne
- Markedsmekanismen
- Markedsøkonomi
- Medianindkomst
- Merkantilisme
- Miljøpolitik
- Minimalpris
- Mismatch
- Moderniseringsteorier
- Moms
- Monetarisme
- Monoeksport
- Monopol
- Multinationale virksomheder
- Multiplikatoreffekten
- Målkonflikt
- Nationalregnskabsligningen
- Neoliberal eksportorientering
- Nettoledighed
- NIC-lande
- Nominel indkomst
- Nominel rente
- Nulsumsspil
- NV-lande
- Obligationsrenter
- OECD
- Oligopol
- Omfordeling
- Omsættelige kvoter
- Opkvalificeringsstrategi
- Opsparingskvote
- Outsourcing
- Overenskomst
- Passiv arbejdsmarkedspolitik
- Passiv finanspolitik
- Pengepolitik
- Personer berørt af ledighed
- Personfradrag
- Personlig indkomst
- Planøkonomi
- Plussumsspil
- Porters diamant
- Primær indkomst
- Priselasticitet
- Priskonkurrenceevne
- Producentoverskud
- Produktivitet
- Progressiv skat
- Proportionel skat
- Protektionisme
- Race to the bottom
- Realindkomst
- Relativ fattigdom
- Rente
- Revaluering
- Ricardo-Barro-effekten
- Rodriks trilemma
- Rostows faseteori
- Samlet indkomst
- Skatternes fordelingsvirkning
- Skattepolitik
- Skat til staten
- Social dumping
- Stabiliseringspolitik
- Stabilitets- og vækstpagten
- Statsfinanser
- Statsinterventionistisk eksportorientering
- Statsregnskabet
- Stordriftsfordele
- Stram finanspolitik
- Stram pengepolitik
- Stramningsstrategi
- Strukturarbejdsløshed
- Strukturel konkurrenceevne
- Strukturpolitik
- Støtteopkøb
- Sæsonarbejdsløshed
- Teknisk harmonisering
- Told
- Toldunion
- Topskat
- Totalt fast valutakurssystem
- Udbud
- Uddannelses- og forskningspolitik
- Udgiftsspiral
- Udviklingsstrategier
- Udviklingsteorier
- Udviklingstrin
- Ulande
- Udlånsrente
- Valutakurssystemer
- Valutapolitik
- Velfærdsstat
- Velfærdsturisme
- Wallersteins verdenssystemteori
- Why nations fail
- WTO
- Ældrebyrde
- Økonomisk globalisering
- Økonomisk interdependens
- Økonomisk liberalisme
- Økonomisk-monetær union
- Økonomisk politik
- Økonomiske sammenhænge
- ØMU'en
- Åbne markedsoperationer
Absolut fattigdom
Du kan læse om absolut fattigdom her.
Adam Smiths teori om absolutte fordele
Afgift
En afgift er en skat, der er lagt på produktion eller omsætning. Eksempelvis moms, tobaks- og elafgifter.
Afglobalisering
Afglobalisering betyder, at globaliseringen bliver mindre. I perioden 1914-1950 blev globaliseringen mindre på grund af verdenskrigene og den økonomiske krise i 1930’erne.
Afhængighedsteorier
Afhængighedsteorier er en form for udviklingsteorier, der kigger på ulandes afhængighedsforhold til ilande. I Samfundsfag kigger vi typisk på to afhængighedsteorier: Amins center-periferi model og Wallersteins verdenssystem teori.
Afkobling fra verdensmarkedet
En udviklingsstrategi, der går ud på, at ulande skal afkoble sig verdensmarkedet. Du kan læse vores noter til strategien her.
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Aktiv arbejdsmarkedspolitik betyder, at staten er en aktiv medspiller i forhold til at få folk i arbejde. Staten anvender både pisk og gulerod. Det er denne arbejdsmarkedspolitik, der har været i Danmark siden 1990. Eksempler på aktiv arbejdsmarkedspolitik er, at dagpengeperioden er blevet forkortet fra 8 til 2 år.
Aktiv finanspolitik
Der er tale om aktiv finanspolitik, når staten indfører ny lovgivning, der ændrer statens indtægter og/eller udgifter for at påvirke den økonomiske udvikling. Aktiv finanspolitik kan både være ekspansiv og kontraktiv.
Hvis du har lyst kan du finde mere information om finanspolitik i vores kompendium om økonomisk politik.
AKU-ledighed
AKU-ledighed måles via et spørgeskema, der udsendes hver 3. måned. I spørgeskemaet bliver ca. 22.000 personer spurgt om:
- De er helt uden arbejde.
- De kan tiltræde et job inden for to uger.
- De er aktivt jobsøgende.
AKU-ledigheden medtager altså alle, der ønsker sig et job, uanset om de er meldt ledige på jobcentret eller medlem af en a-kasse. AKU-ledigheden vil derfor typisk være større end bruttoledigheden, da der er en del, der ikke er medlem af en a-kasse.
Amins center-periferi model
Amin mener, ilande udnytter ulandenes billige arbejdskraft og råvarer. Det gør det umuligt for ulandene at skabe økonomisk vækst og gennemgå en industrialisering. Du kan læse vores noter til teorien her.
Appreciering
Hvis en valutakurs stiger på grund af markedskræfterne, så apprecierer valutaen.
Arbejdsdeling
Arbejdsdeling betyder, at man splitter produktionen af en vare op i mindre dele.
Arbejdsløshed
Friktionsarbejdsløshed/ skiftearbejdsløshed
Friktionsarbejdsløshed er, når folk er ledige mellem to jobs. Der er altså tale om en kort arbejdsløshed, mens man skifter arbejde. Friktionsarbejdsløshed kaldes også skifearbejdsløshed, fordi det er i skiftet fra et job til et andet, at man er arbejdsløshed.
Hjemsendelsesarbejdsløshed
Hjemsendelsesarbejdsløshed er, når folk fyres midlertidigt, fordi der midlertidigt ikke er mere arbejde, men efter en kort periode genansættes ved samme arbejdsgiver. Det kan f.eks. være i fiskeindustrien, hvor man fyrer folk midlertidigt, fordi der ikke er flere fisk at forarbejde.
Konjunkturarbejdsløshed
Konjunkturarbejdsløshed er den ledighed, der kommer, når et lands økonomi er inde i en lavkonjunktur.
Strukturarbejdsløshed
Strukturarbejdsløshed er, når antalle...