Begreber i Økonomi

På denne side hjælper vi dig med at forstå økonomiske begreber. Vi giver dig korte og præcise forklaringer som kan hjælpe dig med at genopfriske din viden. 

Vi linker også videre til andre kompendier om de enkelte begreber, hvis du gerne vil have en mere dybdegående gennemgang af begrebet.

OBS. Kompendiet er under udvikling. Det betyder, at vi endnu ikke dækker samtlige begreber i økonomi, men vi opdaterer løbende kompendiet. Du kan bruge indholdsfortegnelse nedenfor til at få et overblik over, hvilke økonomiske begreber vi allerede dækker.

Indhold

Afgift

En afgift er en skat, der er lagt på produktion eller omsætning. Eksempelvis moms, tobaks- og elafgifter.

Afglobalisering

Afglobalisering betyder, at globaliseringen bliver mindre. I perioden 1914-1950 blev globaliseringen mindre på grund af verdenskrigene og den økonomiske krise i 1930’erne. 

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Aktiv arbejdsmarkedspolitik betyder, at staten er en aktiv medspiller i forhold til at få folk i arbejde. Staten anvender både pisk og gulerod. Det er denne arbejdsmarkedspolitik, der har været i Danmark siden 1990. Eksempler på aktiv arbejdsmarkedspolitik er, at dagpengeperioden er blevet forkortet fra 8 til 2 år.

Aktiv finanspolitik

Der er tale om aktiv finanspolitik, når staten indfører ny lovgivning, der ændrer statens indtægter og/eller udgifter for at påvirke den økonomiske udvikling. Aktiv finanspolitik kan både være ekspansiv og kontraktiv.

Hvis du har lyst kan du finde mere information om finanspolitik i vores kompendium om økonomisk politik.

AKU-ledighed

AKU-ledighed måles via et spørgeskema, der udsendes hver 3. måned. I spørgeskemaet bliver ca. 22.000 personer spurgt om:

  1. De er helt uden arbejde.
  2. De kan tiltræde et job inden for to uger.
  3. De er aktivt jobsøgende.

AKU-ledigheden medtager altså alle der ønsker sig et job uanset om de er meldt ledige på jobcentret eller medlem af en a-kasse. AKU-ledigheden vil derfor typisk være større end bruttoledigheden, da der er en del, der ikke er medlem af en a-kasse.

Appreciering

Hvis en valutakurs stiger på grund af markedskræfterne, så apprecierer valutaen.

Arbejdsdeling

Arbejdsdeling betyder, at man splitter produktionen af en vare op i mindre dele.

Arbejdsløshed

Friktionsarbejdsløshed/ skiftearbejdsløshed

Friktionsarbejdsløshed er, når folk er ledige mellem to jobs. Der er altså tale om en kort arbejdsløshed, mens man skifter arbejde. Friktionsarbejdsløshed kaldes også skifearbejdsløshed, fordi det er i skiftet fra et job til et andet, at man er arbejdsløshed.

Hjemsendelsesarbejdsløshed

Hjemsendelsesarbejdsløshed er, når folk fyres midlertidigt, fordi der midlertidigt ikke er mere arbejde, men efter en kort periode genansættes ved samme arbejdsgiver. Det kan f.eks. være i fiskeindustrien, hvor man fyrer folk midlertidigt, fordi der ikke er flere fisk at forarbejde.

Konjunkturarbejdsløshed

Konjunkturarbejdsløshed er den ledighed, der kommer, når et lands økonomi er inde i en lavkonjunktur.

Strukturarbejdsløshed

Strukturarbejdsløshed er, når antallet af arbejdsløse på enkelte delmarkeder er større end den generelle arbejdsløshed på grund af strukturen på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være, fordi der uddannes for mange frisører. Strukturarbejdsløshed er et mismatch problem.

Sæsonarbejdsløshed

Sæsonarbejdsløshed findes i brancher, hvor arbejdsmængden er påvirket af årstiderne. Det kan f.eks. være i byggebranchen, hvor der er højere ledighed om vinteren, fordi det er besværligt at bygge, når der er frost. Det kan også være turistbranchen, hvor størstedelen af turisterne kommer om sommeren. Sæsonarbejdsløshed er altså arbejdsløshed, der opstår på grund af en lavere efterspørgsel på arbejdskraft i den pågældende sæson.

Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet er det samlede udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft indenfor et geografisk område.

Arbejdsmarkedsbidrag

Alle med en erhvervsindkomst skal betale 8 % af deres indkomst - uanset indkomstens størrelse.

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedspolitik er økonomisk politik, der påvirker efterspørgslen og/eller udbuddet på arbejdsmarkedets delmarkeder og på arbejdsmarkedet generelt. Arbejdsmarkedspolitik udarbejdes typisk af regeringen, men i Danmark er der tradition for at arbejdsmarkedets parter deltager. Du kan læse mere om arbejdsmarkedspolitik i vores noter om Økonomisk politik.

Arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken er antallet af personer, der enten har et arbejde eller søger arbejde. Det er altså alle, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Automatiske stabilisatorer

Automatiske stabilisatorer er mekanismer, der automatisk dæmper virkningen af konjunkturerne og dermed virker stabiliserende på økonomien. Et eksempel er dagpengesystemet, der modvirker lavkonjunkturens virkning. Automatiske stabilisatorer er en form for passiv finanspolitik.

I vores kompendium om økonomisk politik kan du læse mere om automatiske stabilisatorer.

Beskæftigelsen

Beskæftigelsen fortæller, hvor mange i befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-64 år), der er i arbejde.

Betalingsbalance

Betalingsbalancen er et lands regnskab over de økonomiske transaktioner med udlandet. Det vil sige de indtægter og udgifter et land har til udlandet. Betalingsbalancen består af tre delbalancer:  

  1. De løbende poster.
  2. Kapitalposterne.
  3. De finansielle poster.

Saldoen på den samlede betalingsbalance er altid nul, men delbalancerne kan hver for sig være i over- eller underskud.

Du kan læse mere om betalingsbalancen i vores noter til Samfundsfag A.

Betalingsbalancens løbende poster

Betalingsbalancens løbende poster er et regnskab over betalinger til og fra udlandet for varer og tjenester. Når man i daglig snakker om over- eller underskud på betalingsbalancen, så er det betalingsbalancens løbende poster man snakker om.

Kapitalposterne

Kapitalposterne består af kapitaloverførsler af engangskarakter, f.eks. eftergivelse af gæld.

De finansielle poster

Betalingsbalancens finansielle poster er regnskabet over de kapitalbevægelser, der udligner over- eller underskud på de løbende poster og kapitalposterne.

Blandingsøkonomi

Et økonomisk system, der er en kombination af markedsøkonomi og planøkonomi. Det vil sige at dele af økonomien er under offentlig kontrol, mens andre overlades til markedet. Langt de fleste lande har en blandingsøkonomi. Dog varierer det fra land til land, hvor stor en del af økonomien, der er under offentlig kontrol.

BNI

Bruttonationalindkomsten (BNI) udtrykker den samlede indkomst som et lands indbyggere råder over i et givent år - uanset hvor indkomsten er skabt.

BNP

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værditilvæksten i et lands samlede produktion i et givent år målt i kr. og øre. Det vil sige værdien af de varer og tjenester, der produceres fratrukket værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionen.

BRIKS

 Betegnelse for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Bruttoledighed

Bruttoledighed tæller arbejdsløse dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere (nettoledighed) samt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Bruttoledighed er typisk mere interessant end nettoledighed, da aktivering er en form for arbejdsløshed.

Bruttoledighed medregner kun folk, der er medlem af en a-kasse eller har meldt sig ledige på jobcentret.

Bundskat

Bundskatten er på indkomst mellem ca. 50.000-500.000 kr. Bundskatten er i 2020 ca. 12 %.

Centralbank

En centralbank er pengeinstitutternes bank i et land. Det vil sige bankernes bank. Centralbanken er ansvarlig for at trykke penge og et sikkert pengevæsen.

DAU-saldoen

DAU-saldoen viser forholdet mellem statens budgetterede drifts-, anlægs- og udlånsindtægter og udgifter. Det vil sige, hvorvidt der er overskud eller underskud, når man trækker drifts-, anlægs- og udlånsudgifterne fra drifts-, anlægs- og udlånsindtægterne. Driftsudgifter er f.eks. varekøb og lønudgifter til statsansatte. Anlægsudgifter er udgifter til veje og bygninger, mens udlånsudgifter f.eks. er renter på statsgæld.

DAU-saldoen fremgår på finansloven, hvor man budgetterer statens indtægter og udgifter for det kommende år.

De fire friheder

Det indre marked i EU består af fire friheder:

  • Fri bevægelighed for varer: Varer kan sælges i alle lande og skal ikke kontrolleres ved grænsen. Varer behøver kun at godkendes i ét EU-land. Handelshindringer er i stort omfang fjernet.
  • Fri bevægelighed for kapital: Man kan frit investere og spare op, hvor man har lyst uden at spørge om lov i sit hjemland.
  • Fri bevægelighed for arbejdskraft: Alle EU-borgere kan frit søge og tage arbejde i andre EU-lande og søge arbejde, hvor de har lyst.
  • Fri bevægelighed for tjenesteydelser: Det er muligt at købe tjenesteydelser af firmaer i andre EU-lande og en virksomhed kan frit slå sig ned i et andet EU-land. Man skal blot overholde regler om løn og arbejdsvilkår i det land, hvor der arbejdes.

De samfundsøkonomiske mål

Et samfundsøkonomisk mål er et mål et land gerne vil opnå, fx lav arbejdsløshed. Hvilke mål et land vælger at forfølge er en politisk beslutning. I Danmark er der tradition for at have følgende samfundsøkonomiske mål, men prioriteringen af dem afhænger af politisk ståsted:

  1. Økonomisk vækst
  2. Lav arbejdsløshed
  3. Lav stabil inflation
  4. Balance på statens finanser
  5. Balance på betalingsbalancen
  6. Bæredygtig udvikling
  7. Omfordeling af velstand

Nogle af målene bidrager til at nå andre mål, men der er også målkonflikter mellem nogle af målene.

Du kan læse mere om målene i vores noter til Samfundsfag A.

Deflation

Deflation er generelle og vedvarende prisfald. Deflation forekommer sjældent, men kan skade samfundsøkonomien meget, da forbrugerne udsætter deres forbrug i forventningen om lavere priser i fremtiden.

Den danske model

Den danske model henviser til den måde vi har indrettet det danske arbejdsmarked på og opstod som følge af Septemberforliget. Kendetegnet for den danske model er, at arbejdsmarkedets parter indgår frivillige overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedets parter betyder repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere. 

Staten blander sig så vidt muligt ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe parterne er i stand til at løse problemerne selv. Dog vil staten typisk indkalde til trepartsforhandlinger, hvis der skal reguleres via lovgivning. Regeringen indgår desuden i overenskomstforhandlinger som arbejdsgiver, når der forhandles overenskomst for offentligt ansatte.

OBS. Nogle opfatter flexicurity-modellen som en del af den danske model.

Den naturlige arbejdsløshed

Monetarismen mener, at der en grænse for, hvor langt ned arbejdsløsheden kan komme. Denne grænse kalder de den naturlige arbejdsløshed. Monetarister mener, at hvis man forsøger at presse arbejdsløsheden under den naturlige arbejdsløshed, så vil det føre til inflation. Monetarister er derfor kritiske overfor at bruge økonomisk politik til at sænke arbejdsløsheden.

Den offentlige saldo

Den offentlige saldo viser forholdet mellem det offentliges indtægter og udgifter. Det vil sige, hvorvidt der er over- eller underskud. Det offentlige består af staten, regioner, kommuner, a-kasser og Lønmodtagernes Garantifond. 

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor i Danmark består af staten, regionerne, kommunerne, selvejende institutioner (f.eks. gymnasier) og fonde (f.eks. ATP). Staten har ansvaret for forsvar, politi, domstole, miljø, universiteter mm. Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsenet, regional udvikling trafik og enkelte miljøopgaver. Kommunerne har ansvaret for folkeskoler, børnehaver, jobcentre, veje, hjemmepleje, udbetaling af kontanthjælp mm.

Hvilke opgaver den offentlige sektor skal varetage er der forskellige holdninger til afhængigt af politisk ståsted. I Danmark er der dog bred enighed om, at opgaverne (i højere eller mindre grad) er:

  • At regulere samfundsøkonomien, f.eks. via finanspolitikken.
  • At udligne sociale forskelle i samfundet.
  • At forsyne befolkningen med offentlige goder, såsom politi og sundhedsvæsen.
  • At modvirke markedsfejl, f.eks. monopoldannelse.
  • At regulere borgernes adfærd indenfor bestemte områder, eksempelvis tobaksafgifter til at begrænse rygning.

Den offentlige sektors udgifter hænger tæt sammen med opgaverne. Udgifterne er f.eks. til

  • Sundhedsvæsenet.
  • Undervisning.
  • Sikkerhed.
  • Daginstitutioner.

Den offentlige sektors indtægter er skatter og afgifter. Indtægternes formål er primært at finansiere udgifterne, men nogle afgifter har også til formål at påvirke borgernes eller erhvervslivets adfærd, f.eks. el- og sukkerafgifter.

Du kan læse mere om den offentlige sektor i vores noter til Samfundsfag A.

Den residuale velfærdsmodel

Den residuale velfærdsmodel er kendetegnet af en lav grad af omfordeling og ydelserne er målrettet de dårligst stillede i samfundet. Modellen bygger på et liberalt værdisæt og kan findes i lande som Storbritannien og USA.

Du kan læse mere om den residuale velfærdsmodel i vores kompendium om velfærdsstaten.

Den selektive velfærdsmodel

Den selektive velfærdsmodel sikrer befolkningens velfærd gennem obligatoriske forsikringer på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det hovedsageligt er folk, der er i arbejde eller har været, som har adgang til velfærd. I selektive velfærdsstater lægges der stor vægt på familien og det forventes, at familien træder til, hvis nogen har brug for hjælp.

Du kan læse mere om modellen i vores kompendium om velfærdsstaten.

Den strukturelle saldo

Den strukturelle saldo er den offentlige saldo korrigeret for konjunkturernes påvirkning på de offentlige indtægter og udgifter.

Den universelle velfærdsmodel

Den universelle velfærdsmodel er kendetegnet af en høj grad af omfordeling og at velfærdsydelserne er tilgængelige for alle. Modellen er særlig udbredt i Norden. Du kan læse mere om den universelle velfærdsmodel i vores kompendium om velfærdsstaten.

Den usynlige hånd

Adam Smiths betegnelse for markedsmekanismen.

Depreciering

Hvis en valutakurs falder på grund af markedskræfterne, så deprecierer valutaen.

Det indre marked i EU

Marked der sikrer fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft mellem medlemslandene.

Det strukturelle underskud

Det strukturelle underskud er det underskud, som et land ville have, hvis der ikke var enten høj- eller lavkonjunktur.

Det økonomiske kredsløb

Det økonomiske kredsløb er en model over økonomiske strømme mellem samfundets vigtigste økonomiske aktører. Økonomiske strømme er både reale strømme (varer, arbejdskraft, tjenester) og pengestrømme. Modellen viser 5 økonomiske aktører: Husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor, banker og udlandet.

Modellen illustrerer, hvordan de forskellige dele af økonomien påvirker hinanden. Du kan se en illustration af det økonomiske kredsløb i vores Samfundsfag A noter.

Devaluering

En devaluering er, når et lands centralbank aktivt beslutter at nedskrive landets valuta i forhold til omverdenen. Devaluering bruges typisk til at forbedre et lands konkurrenceevne eller til at minimere statens gæld. En af fordelene ved devaluering er, at landets varer bliver billigere, hvilket forbedrer landets betalingsbalance. En ulempe er, at det kan føre til øget inflation. 

Direkte skat

Skat, der trækkes direkte fra folks eller virksomheders indkomst.

ECB

ECB er den europæiske centralbank.

Efterspørgsel

Efterspørgsel er mængden af en given vare som folk (og virksomheder) i en given periode er villige til at købe ved forskellige priser. Efterspørgslen bestemmes primært af prisen på varen. Det vil sige, at jo dyrere en vare er, desto færre ar varen er folk villige til at købe.

Ejendomsskat

Skat på fast ejendom. I Danmark er der to former for ejendomsskat: Ejendomsværdiskatten og ejendomsskat.

Ejendomsværdiskatten er på 1 % af ejendomsværdien, mens ejendomsskat betales af grundprisen med en grundskyldspromille, der fastsættes af kommunen.

Ekspansiv finanspolitik

Hvis staten hæver sine udgifter eller sænke sine indtægter i et forsøg på at øge den samlede efterspørgsel i samfundet, så kalder man det ekspansiv finanspolitik.

Du kan læse mere om, hvordan ekspansiv finanspolitik virker og hvilke effekter det har på langt sigt på siden om ekspansiv finanspolitik i vores kompendium om økonomisk politik

Ekspansiv pengepolitik

Hvis centralbanken sænker renten for at hæve efterspørgslen eller svække den nationale valuta, så fører centralbanken ekspansiv pengepolitik. Du kan læse mere ekspansiv pengepolitik i vores kompendium om økonomisk politik.

Eksternalitet

En eksternalitet er, når produktion eller forbrug medfører tredjeparter økonomiske fordele eller ulemper som de ikke kompenseres eller betaler for. Det er eksempelvist en eksternalitet, når virksomheders forurener og samfundet skal betale for oprydningen af forureningen. Her er det virksomhedens produktion, der påfører samfundet en økonomisk ulempe.

Embargo

Et embargo er et handelsforbud.

Erhvervsfrekvens

Erhvervsfrekvensen er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-64 år), der er en del af arbejdsstyrken. Man kan både se på erhvervsfrekvensen for hele befolkningen eller for en bestemt befolkningsgruppe, f.eks. kvinder.

Erhvervspolitik

Erhvervspolitik er økonomisk-politiske indgreb, der påvirker vilkårene for virksomheder i de enkelte erhverv. Det kan f.eks. Være ved at skabe bedre infrastruktur, der gør det lettere for virksomheder at drive forretning. Bedre infrastruktur kan være at anlægge en ny havn for at gøre det lettere for virksomheder at eksportere. Det kan også være at sætte 5G master op, så internetvirksomheder oplever færre netværksproblemer. Erhvervspolitik er en økonomisk politik af typen strukturpolitik.

Fastkurspolitik

En fastkurspolitik er en valutapolitik, der har til formål at holde en fast kurs på landets valuta i forhold til en anden valuta. Danmark fører fastkurspolitik overfor euroen.

Fattigdom

Absolut fattigdom  

Hvis man er absolut fattig, så har man ikke råd til at opfylde basale behov, såsom mad og husly.

Du kan læse mere om absolut fattigdom i vores kompendium om fattigdom.

Relativ fattigdom

Hvis man er relativt fattig, så har man ikke råd til at leve et normalt liv i det samfund man bor i. Det vil sige, at man er fattig i forhold til flertallet i ens samfund.

Du kan læse mere om relativ fattigdom i vores kompendium om fattigdom.

Finanspagten

En aftale om budgetdisciplin og økonomisk koordinering mellem EU-medlemslandene. Pagtens hovedpunkt er, at det strukturelle underskud i medlemslandenes offentlige sektor som hovedregel ikke må overstige ½ % af BNP. Hvis medlemslandene har store underskud, så skal der udarbejdes strukturreformer, der retter op på underskuddet.

Finanspolitik

Finanspolitik er den politik staten fører i forhold til statens indtægter og udgifter for at påvirke den økonomiske udvikling. Finanspolitik kan både være aktiv og passiv. Finanspolitik er en økonomisk politik af typen makropolitik.

Du kan læse mere om finanspolitik i vores kompendium om økonomisk politik.

Finanspolitisk multiplikator

Den finanspolitiske multiplikator er det tal, man skal gange på størrelsen af et finanspolitisk indgreb for at få den samlede virkning af indgrebet. Det er meget kompliceret at udregne en finanspolitisk multiplikator, fordi der er mange faktorer, som spiller ind. F.eks. hvem det finanspolitiske indgreb rammer eller hvor høj skatten er.

Finanspolitiske multiplikatorer bruges til at undersøge, hvilken virkning et bestemt finanspolitisk indgreb vil have på samfundsøkonomien. På den måde kan politikere finde ud af, hvordan deres politik påvirker samfundets økonomi.

Den finanspolitiske multiplikator minder om den almindelig multiplikator. Du kan læse om, hvordan de adskiller sig i vores kompendium om multiplikatoreffekten, hvor vi har en side om finanspolitiske multiplikatorer.

Flaskehalse

En flaskehals er, når efterspørgslen på arbejdskraft er større end udbuddet indenfor et fagområde. Flaskehalse opstår altså, når der er mangel på arbejdskraft indenfor et fagområde. Det kan f.eks. være mangel på sygeplejersker. Flaskehalse kan føre til løn- og prisstigninger.

Flexicurity-modellen

Flexicurity-modellen kendetegner det danske arbejdsmarked. Modellen betyder, at arbejdsmarkedet er karakteriseret af fleksibilitet og sikkerhed. Fleksibiliteten skyldes, at det er nemt at hyre og fyre folk i Danmark. Virksomhederne har derfor let ved at få præcis den mængde arbejdskraft de har brug for. Sikkerheden skyldes, at arbejdstagerne har ret til forholdsvis høj arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de bliver fyret. I Danmark vil det sige, at man har ret til dagpenge, hvis man bliver fyret (og er medlem af en a-kasse).

Derudover indebærer flexicurity-modellen, at staten har en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor man op- eller omkvalificerer ledige, så de kan få et nyt arbejde.

Forbrugeroverskud

Forbrugeroverskuddet er forskellen mellem den pris forbrugerne er villige til at betale for varen og den pris de ender med at betale. 

Forbrugerprisindeks

Forbrugerprisindekset viser udviklingen i prisen på de varer og tjenester husholdningerne typisk køber. Priserne på de forskellige varer vægtes efter, hvor stor en andel de udgør af det samlede forbrug. Forbrugerprisindekset udregnes af Danmarks Statistik.

Forbrugskvote

Forbrugets andel af den disponible indkomst. Forbrugskvotens størrelse har betydning for effekten af finanspolitiske tiltag. En høj forbrugskvote vil f.eks. øge effekten af ekspansiv finanspolitik.

Forsyningsbalanceligningen

Forsyningsbalanceligningen viser sammenhænge mellem de økonomiske begreber, der indgår i nationalregnskabet. Ifølge forsyningsbalanceligningen så er Y + M = C + G + I + X, hvor

Y = BNP

M = Værdi af import

C = Privat forbrug

G = Offentlige udgifter

I = Investeringer

X = Værdi af eksport

Forsyningsbalanceligningen kaldes også nationalregnskabsligningen.

Forsyningsbalancen

Forsyningsbalancen viser sammenhænge mellem de økonomiske begreber, der indgår i nationalregnskabet. Forsyningsbalancen kan udtrykkes som en ligning: Y + M = C + G + I + X.

Y = BNP

M = Værdi af import

C = Privat forbrug

G = Offentlige udgifter

I = Investeringer

X = Værdi af eksport

Frihandel

Frihandel er handel uden handelshindringer, såsom told eller importkvoter. De fleste økonomer er enige om, at frihandel mellem lande vil øge velstanden for alle involverede lande.

Frihandelsområde

Et frihandsområde består af en gruppe lande, der har aftalt at fjerne told og importbegrænsninger i deres indbyrdes handel, men som stadig har selvstændige handelshindring over for lande, der ikke er med i aftalen. Et eksempel er NAFTA.

Fuld beskæftigelse

Teoretisk set er fuld beskæftigelse, når alle er i arbejde, men den situation opstår aldrig. Der vil altid være nogle mennesker som er midlertidigt arbejdløse i forbindelse med, at de skifter job. I praksis er fuld beskæftigelse derfor, når arbejdsløshedsprocenten er på omkring 3-4 %.

Fuld beskæftigelse vil typisk medføre lønstigninger, da der er rift om arbejdskraften. Fuld beskæftigelse kan derfor forværre konkurrenceevnen.

Fuldkommen konkurrence

Fuldkommen konkurrence beskriver et marked, hvor følgende gælder:

  1. Antallet af købere og sælgere er så stort, at ingen dominerer markedet.
  2. At det solgte produkt er homogent.
  3. At købere og sælgere har alle informationer om nuværende markedspris.

I realiteten er der sjældent fuldkommen konkurrence. I stedet er der typisk oligopol (få sælgere) og i nogle tilfælde monopol (én sælger) på de forskellige markeder.

Fuldtidsledige

Fuldtidsledige omregner antal berørte af ledighed til helårsarbejdsløse. Hvis f.eks. to personer hver har været ledige i seks måneder giver det tilsammen én fuldtidsledig. Fuldtidsledige bruges til at få overblik over, hvor mange ressourcer, der går til spilde på et år.

Fællesmarked

Et fællesmarked består af en gruppe lande, der har aftalt at fjerne told og importbegrænsninger i deres indbyrdes handel og som har fælles told over for lande, der ikke er med i aftalen. Derudover har landene også fælles aftaler for bevægelse af mennesker, varer, tjenester og kapital. Et eksempel er det indre marked i EU.

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse i EU betyder, at et EU-land som udgangspunkt ikke må forbyde, at varer eller ydelser sælges i landet, hvis varerne lever op til de krav, der er i varernes hjemland. Gensidig anerkendelse gælder for de varer, der ikke er omfattet teknisk harmonisering. EU-landene kan dog indføre nationale regler for at beskytte miljøet eller mennesker og dyrs liv og sundhed...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind