EU
- Oprettet i 1952. 27 medlemslande.
Indhold
EU’s vigtigste institutioner
- Det Europæiske Råd: Består af stats- og regeringsledere. Fastlægger EU’s politiske dagsorden. Udnævner en række nøgleposter i EU.
- Ministerrådet: 27 ministre, 1 fra hvert medlemsland, hvilken afhænger af dagsorden. Behandler og vedtager EU-lovgivning i samarbejde med Parlamentet (lovgivende magt). Beslutninger vedtages i de fleste tilfælde med kvalificeret flertal (minimum 55 % af medlemslandenene der repræsenterer min. 65 % af EU’s befolkning) og i nogle tilfælde med enstemmighed.
- Europa-Kommissionen: 27 kommissærer, 1 fra hvert medlemsland. Kommissærer udpeges af medlemslandene. Har initiativretten ift. lovforslag. Skal sørge for at beslutninger føres ud i livet og at EU-regler overholdes (udøvende magt).
- Europa-Parlamentet: Den folkevalgte institution. Vælges til forholdstalsvalg. 705 medlemmer. Behandler og vedtager EU-lovgivning i samarbejde med Ministerrådet (lovgivende magt). Fører kontrol med Kommissionen og kan tvinge den til at gå af.
- EU-Domstolen: EU’s dømmende magt. Sikrer at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes ens i hele EU.
EU-traktater
- Rom-traktaten: 1957, toldunion, fælles landbrugspolitik, Kommissionen får initiativretten, EF dannes.
- Europæisk Fællesakt: 1986, indre marked.
- Maastricht-traktaten: 1992, navneændring til EU, økonomisk og monetær union, euroen.
- Amsterdam-traktaten: 1997, Schengen.
- Nice-traktaten: 2000, forberedelse af institutioner til Østudvidelsen.
- Lissabon-traktaten: 2007, skal lette lovgivningsprocessen i EU’s institutioner, Europa-Parlamentet ligestilles med Ministerrådet i den almindelige lovgivningsprocedure.
