Uden hjælpemidler
Her finder du facit og vores løsninger til opgaverne i prøven uden hjælpemidler fra Matematik FP9 4. maj 2021.
Du kan få hjælp til at løse en lang række af opgaverne i vores vejledning til FP9 færdighedsregning.
Opgave 1
1.1
Hvor meget koster 1 hvedebrød og 2 jordbærkager i alt?
60 kr.
Beregn prisen for 2 jordbærkager og læg resultatet sammen med prisen for 1 hvedebrød.
Vi beregner prisen for 1 hvedebrød og 2 jordbærkager:
1 hvedebrød og 2 jordbærkager koster 60 kr.
1.2
Hvor meget sparer man ved at købe 4 jordbærkager på tilbud i stedet for 4 jordbærkager til normalpris?
10 kr.
Beregn prisen for 4 jordbærkager til normalpris.
Vi beregner prisen for 4 jordbærkager til normalpris:
4 · 15 = 60
4 jordbærkager koster 60 kr. til normalpris. Tilbudsprisen er 50 kr., så man sparer 10 kr. ved at købe jordbærkager på tilbud.
1.3
Hvor mange procent sparer man ved at købe 4 stk. morgenbrød på tilbud i stedet for 4 stk. morgenbrød til normalpris?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om procent.
25%
Du kan bestemme, hvor mange procent A er større end B med formlen
Vi beregner prisen for 4 morgenbrød til normalpris:
4 · 5 = 20
Normalprisen for 4 morgenbrød er 20 kr.
Tilbudsprisen for 4 morgenbrød er 15 kr.
Vi bestemmer forskellen i procent:
Man sparer 25%.
Opgave 2
2.1
Hvor mange æg skal Isabell bruge, hvis hun vil bage 36 muffins?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter.
6
Beregn, hvor mange portioner muffins Isabell skal lave (1 portion = 12 stk.).
Vi får oplyst, at Isabell skal bruge 2 æg til 1 portion muffins (12 stk.). Hun skal lave 3 portioner for at få 36 muffins, så hun skal bruge 3 gange så mange æg til 36 muffins:
3 · 2 = 6
Isabell skal bruge 6 æg til 36 muffins.
2.2
Hvor mange deciliter sukker skal Isabell bruge, hvis hun vil bage 48 muffins?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter.
7 dL
Beregn, hvor mange portioner muffins Isabell skal lave (1 portion = 12 stk.).
Vi får oplyst, at Isabell skal bruge 1¾ dL sukker til 1 portion muffins (12 stk.). Hun skal lave 4 portioner for at få 48 muffins, så hun skal bruge 4 gange så meget sukker til 48 muffins:
Isabell skal bruge 7 dL sukker til 48 muffins.
2.3
Hvor mange muffins kan Isabell højst bage, hvis hun har 7 dL mel?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter.
24
Beregn, hvor mange portioner muffins Isabell kan bage (1 portion = 12 stk.).
Der skal bruges 3½ dL mel til 12 muffins (1 portion), dvs. at der skal bruges 7 dL mel til 24 muffins (2 portioner).
Isabell kan højst bage 24 muffins, hvis hun har 7 dL mel.
Opgave 3
3.1
Hvad var Noahs gennemsnitsfart?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om gennemsnitsfart.
10 km/t
Beregn, hvor langt Noah kan løbe på 60 minutter, hvis han fastholder samme gennemsnitsfart.
Vi får oplyst, at Noah løb 1 km på 6 minutter. Hvis Noah fortsætter med at løbe med samme gennemsnitsfart, så kan han løbe 10 km på 60 minutter. Da 60 minutter er 1 time, så kan Noah løbe 10 km på en time. Hans gennemsnitsfart er derfor 10 km/t.
3.2
Hvor mange minutter brugte Isabell i gennemsnit på at løbe 1 km?
5 minutter
Omregn tiden til minutter.
Du kan beregne, hvor lang tid Isabell i gennemsnit brugte på at løbe 1 km med formlen
Vi får oplyst, at Isabell løb 12 km på 1 time, dvs. at hun løb 12 km på 60 min.
Vi beregner, hvor lang tid Isabell i gennemsnit brugte på at løbe 1 km:
Isabell brugte i gennemsnit 5 minutter på at løbe 1 km.
Opgave 4
4.1
Hvor mange flasker med æblemost kan Noah fylde?
16
Beregn, hvor meget æblemost der kan være i 2 flasker, 4 flasker osv.
Vi får oplyst, at Noah skal fylde 12 L æblemost på flasker, og at der kan være ¾ L i hver flaske.
Antal flasker | Æblemost i L |
1 | ¾ |
2 | 1½ |
4 | 3 |
8 | 6 |
16 | 12 |
Noah kan fylde 16 flasker.
4.2
Hvor mange liter æblemost giver Noah til Isabell?
3 L
Beregn, hvor meget æblemost der er i 4 flasker.
Der kan være ¾ L æblemost i én flaske. Vi beregner, hvor meget der er i 4 flasker:
Antal flasker | Æblemost i L |
1 | ¾ |
2 | 1½ |
4 | 3 |
Der er 3 L æblemost i 4 flasker, så Noah giver Isabell 3 L æblemost.
4.3
Hvor meget æblemost får de hver, hvis de får lige meget?
3/24 L
Det er også korrekt at svare 0,125 L, 1/8 L eller en anden brøk, der kan forkortes til 1/8.
Del mængden af æblemost i en flaske med antallet af venner.
Vi får oplyst, at 6 venner deler en af Noahs flasker med æblemost. Der er ¾ L æblemost i hver flaske:
De 6 venner får 3/24 L æblemost hver, hvis de får lige meget.
Opgave 5
5.1
Regn 2345 + 997.
3342
5.2
Regn 1302 – 298.
1004
5.3
Regn 11 · 72.
792
5.4
Regn 2008 : 4.
502
Opgave 6
6.1
Løs ligningen 4x + 5 = 21.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 4
Træk 5 fra på begge sider af lighedstegnet. Del derefter med 4 på begge sider af lighedstegnet.
Vi opskriver ligningen:
Vi trækker 5 fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 4 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
6.2
Løs ligningen 5x = 3 · (x + 4).
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 6
Ophæv parentesen på højre side ved at gange 3 ind i parentesen.
Træk derefter 3x fra på begge sider af lighedstegnet, og del derefter med 2.
Vi opskriver ligningen:
Vi ophæver parentesen på højre side af lighedstegnet ved at gange 3 ind i parentesen:
Vi får så:
Vi trækker 3x fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 2 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
6.3
Løs ligningen
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 3
Træk 3 fra på begge sider af lighedstegnet. Gang derefter med x, og del til sidst med 4.
Vi opskriver ligningen:
Vi trækker 3 fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi ganger med x på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 4 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Opgave 7
7.1
Skriv det decimaltal, der er dobbelt så stort som 0,7.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om decimaltal.
1,4
Gang 0,7 med 2.
Vi bestemmer det dobbelte af 0,7:
2 · 0,7 = 1,4
Det decimaltal, der er dobbelt så stort som 0,7, er 1,4.
7.2
Skriv en brøk, der er halvt så stor som 4/7.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om brøker.
Fx 4/14.
2/7 eller en anden brøk, der kan forkortes til 2/7, er også et korrekt svar.
Del 4/7 med 2
Vi beregner halvdelen af 4/7:
4/14 er halvt så stor som 4/7.
7.3
Skriv 3/8 som decimaltal.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om brøker.
0,375
Skriv først 1/8 som decimaltal.
Da 1/4 = 0,25, så er 1/8 = 0,125:
Opgave 8
8.1
Regn 8 - 2 · 3.
2
Husk, at du skal gange, før du trækker fra.
8.2
Regn 0,6 - 1.
-0,4
Resultatet er negativt, da 0,6 < 1.
8.3
Regn (-2)2 + 32.
13
(-2)2 = -2 · (-2)
Når to negative tal ganges, så er resultatet positivt.
Opgave 9
9.1
Hvilken ligning beskriver linjen m?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om koordinatsystemer.
y = -2x + 4
Ligningen y = ax + b beskriver den linje, der skærer y-aksen i (0,b) og har hældningen a.
Vi aflæser i koordinatsystemet, at linjen skærer y-aksen i (0,4).
Vi aflæser også, at hældningen er -2.
Ligningen y = -2x + 4 beskriver derfor linjen m.
Opgave 10
10.1
Omkredsen af ottekanten er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omkreds og areal.
4a + 4b
Læg længderne af alle siderne sammen.
Vi lægger længderne af alle siderne sammen:
a + b + b + a + a + b + b + a = 4a + 4b
Omkredsen af ottekanten er 4a + 4b.
10.2
Arealet af ottekanten er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omkreds og areal.
a2 + 2 · a · b - b2
Del figuren op i firkanter, og beregn arealet af hver firkant. Læg alle arealerne sammen.
Vi deler ottekanten op i firkanter:
Vi har delt figuren op i tre firkanter: et kvadrat (I) med sidelængden a, et rektangel (II) med længden a og bredden b og et rektangel (III) med længden a - b og bredden b.
Vi bestemmer arealet af hvert firkant:
Derefter bestemmer vi det samlede areal:
Arealet af ottekanten er a2 + 2 · a · b - b2.
Opgave 11
11.1
Omskriv 7,5 kg.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
7500 g
1 kg er 1000 g.
1 kg er 1000 g, så vi omskriver 7,5 kg til g ved at gange med 1000:
7,5 · 1000 = 7500
7,5 kg er 7500 g.
11.2
Omskriv 2110 mm.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
211 cm
1 cm er 10 mm.
1 cm er 10 mm, så vi omskriver 2110 mm til cm ved at dele med 10:
2110 : 10 = 211
2110 mm er 211 cm.
11.3
Omskriv 36 timer.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
1,5 døgn
1 døgn er 24 timer.
1 døgn er 24 timer, så ½ døgn er 12 timer. 36 timer er derfor 1½ døgn.
Opgave 12
12.1
Hvilket linjestykke er en af trekantens højder?
a
En højde i en trekant er et linjestykke, der går fra en vinkelspids til den modstående side (eller en forlængelse af den modstående side) og står vinkelret på den modstående side.
Linjestykke a går fra en vinkelspids til en forlængelse af den modstående side i trekanten, og linjestykke a står vinkelret på den modstående side. Linjestykke a er derfor en af trekantens højder.
12.2
Hvilket linjestykke er en af trekantens medianer?
d
En median i en trekant er et linjestykke, der går fra en vinkelspids til midtpunktet på den modstående side.
Linjestykke d går fra en vinkelspids til midtpunktet på den modstående side, så linjestykke d er en af trekantens medianer.
Opgave 13
13.1
Længden af siden DE er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligedannede figurer.
20
Brug længden af siden AB og længdeforholdet mellem de to trekanter.
Vi får oplyst, at længdeforholdet mellem trekant ABC og DEC er 1:4, dvs. at siderne i trekant DEC er 4 gange så lange som siderne i trekant ABC.
Vi får oplyst, at længden af siden AB er 5. Vi beregner længden af siden DE:
4 · 5 = 20
Længden af siden DE er 20.
13.2
Længden af siden CE er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligedannede figurer.
16
Kald længden af siden CB for x. Opstil en ligning, der beskriver forholdet mellem siden CB og siden CE. Løs ligningen.
Vi kalder længden af siden CB for x. Vi får oplyst, at længden af BE er 12, så siden CE er x + 12.
Da siderne i trekant DEC er 4 gange så lange som siderne i trekant ABC, så er siden CE 4 gange så lang som siden CB:
Vi løser ligningen. Først trækker vi x fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 3 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Længden af siden CE er x + 12. Da x = 4, så er længden af CE 12 + 4, dvs. 16.
13.3
Arealet af trekant DEC er hvor mange gange så stort som arealet af trekant ABC?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligedannede figurer.
16
Brug længdeforholdet mellem trekanterne og formlen for arealet af en trekant:
Vi kan beregne arealet af trekant ABC ud fra længden af en grundlinje og den tilhørende højde:
Længdeforholdet mellem trekanterne er 1:4, så alle sider i trekant DEC er 4 gange så lange som siderne i trekant ABC. Længden af grundlinjen og højden i trekant DEC er derfor 4 gange så lange som grundlinjen og højden i trekant ABC. Grundlinjen i trekant DEC har derfor længden 4g, mens længden af højden er 4h.
Vi beregner arealet af trekant DEC:
Vi kan se, at arealet af trekant DEC er 16 gange så stort, som arealet af trekant ABC.
Opgave 14
14.1
Hvor stort bliver arealet af terrassen?
17,5 m2
Arealet A af et rektangel med længden l og bredden b kan beregnes med formlen
A = l · b
Vi får oplyst, at terrassen skal være rektangulær, og at siderne skal være 5,0 m og 3,5 m lange.
Vi beregner arealet af terrassen:
Arealet af terrassen bliver 17,5 m2.
14.2
Hvor mange fliser skal Noahs far bruge til terrassen?
35
Undersøg, hvor mange fliser der kan ligge ved siden af hinanden. Lav evt. en skitse.
Vi får oplyst, at terrassen er rektangulær med sidelængderne 3,5 m og 5,0 m.
Vi får også oplyst, at fliserne er rektangulære med sidelængderne 1,0 m og 0,5 m.
Vi laver en skitse af, hvordan fliserne kan placeres:
Da terrassen skal være 5 m lang, og fliserne er 1 m lange, så kan der ligge 5 fliser ved siden af hinanden. Og da terrassen skal være 3,5 m bred, og fliserne er 0,5 m brede, så kan der ligge 7 fliser ved siden af hinanden. Der kan altså ligge 5 x 7 fliser.
Vi beregner antallet af fliser:
Noahs far skal bruge 35 fliser til terrassen.
Opgave 15
15.1
Prismets rumfang er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om rumfanget af et prisme.
60
Prismets grundflade har form som en retvinklet trekant, hvor længden af grundlinjen er 4, og højden er 3.
Vi får oplyst, at vi kan beregne rumfanget V af prismet ud fra arealet af prismets grundflade G og højden h i prismet:
V = G · h
Vi kan se på figuren, at prismets grundflade er trekantet. Længden af grundlinjen er 4, og højden er 3. Vi beregner arealet af prismets grundflade:
Arealet af grundfladen er 6.
Vi aflæser på figuren, at højden i prismet er 10.
Vi beregner rumfanget af prismet:
Rumfanget af prismet er 60.
15.2
Prismets overfladeareal er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om overfladearealet af et prisme.
132
Tegningen, der viser udfoldningen af prismet, består af to kongruentetrekanter og tre rektangler. Beregn arealet af hver figur og læg til sidst alle arealerne sammen.
I opg. 15.1 beregnede vi arealet af prismets grundflade:
G = 6
Arealet af prismets "top" er altså 6, og arealet af prismets "bund" er 6.
Prismets tre andre sider er rektangulære. Alle tre sider har længden 10. Bredden af siderne er hhv. 4, 3 og 5.
Vi beregner arealet af hver af de tre rektangulære sider:
Til sidst lægger vi alle arealerne sammen:
40 + 30 + 50 + 6 + 6 = 132
Prismets overfladeareal er 132.
Opgave 16
16.1
Vinkel v er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
100°
Den stiplede linje opdeler trapezet i en firkant og en trekant. Summen af vinklerne i en firkant er 360°.
Den stiplede linje opdeler trapezet i en firkant og en trekant. Vinklerne i firkanten er hhv. 90°, 90°, 80° og v.
Summen af vinklerne i en firkant er 360°. Vi beregner vinkel v:
Vinkel v er 100°.
16.2
Vinkel u er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
150°
Nabovinkler er 180°.
Den stiplede linje opdeler trapezet i en firkant og en trekant. I trekanten er der en vinkel på 90° og en vinkel på 60°.
Vinkelsummen i en trekant er 180°. Vi beregner den sidste vinkel w i trekanten:
Vinkel w er 30°.
Vinklerne u og w er nabovinkler. Nabovinkler er 180° tilsammen. Vi beregner vinkel u:
Vinkel u er 150°.
Opgave 17
17.1
Hvilken tegning viser ikke en spejling af en trekant i en linje?
D
En tegning viser en spejling af en trekant, hvis trekanterne kommer til at dække hinanden, når tegningen foldes langs linjen.
Hvis tegning D foldes langs linjen, så kommer trekanterne ikke til at dække hinanden. Tegning D viser derfor ikke en spejling af en trekant i en linje.
Opgave 18
18.1
Cirka hvor mange tons plastaffald blev genanvendt i 2016?
15500 tons.
Det kan være svært at lave en præcis aflæsning på figuren. Svar i omegnen af 15500 godtages også.
Aflæs højden af søjlen over 2016.
18.2
Cirka hvor mange flere tons plastaffald blev der genanvendt i 2017 end i 2011?
14000 tons
Det kan være svært at lave en præcis aflæsning på figuren. Svar i omegnen af 14000 godtages også.
Aflæs, hvor meget plastaffald der blev genanvendt i hhv. 2011 og 2017, og beregn forskellen.
Vi aflæser, at der blev genanvendt ca. 5500 tons plastaffald i 2011 og ca. 19500 tons plastaffald i 2017. Der blev genanvendt ca. 14000 tons plastaffald mere i 2017 end i 2011.
Opgave 19
19.1
Datasættets størsteværdi er?
7
Størsteværdien er den største værdi i datasættet.
Vi aflæser, at datasættet indeholder data fra 0 til 7. Størsteværdien er derfor 7.
19.2
Datasættets typetal er?
0
Typetallet er den værdi, der optræder flest gange i datasættet.
Vi aflæser, at der er flest elever, der brugte 0 timer på frivilligt arbejde, så typetallet er 0.
19.3
Datasættets median er?
1
Medianen er det midterste tal i datasættet, når alle tallene opstilles i rækkefølge fra mindst til størst.
Vi aflæser, at der er 25 elever i klassen. Medianen er derfor det 13. tal, når tallene i datasættet opstilles i rækkefølge fra mindst til størst. Vi opstiller de første tal i rækkefølge:
0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 2, ...
Det 13. tal er 1, så medianen er 1.
Opgave 20
20.1
Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et gult felt, er?
2/8
0,25, 25%, 1/4 eller en anden brøk, der kan forkortes til 1/4 er også et korrekt svar.
Du kan bestemme sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et gult felt, med formlen
Der er 8 felter på lykkehjulet, og 2 af felterne er gule. Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et gult felt, er derfor 2/8.
20.2
Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et blåt felt med et lige tal, er?
2/8
0,25, 25%, 1/4 eller en anden brøk, der kan forkortes til 1/4 er også et korrekt svar.
Du kan bestemme sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et blåt felt med et lige tal, med formlen
Der er 8 felter på lykkehjulet, og 2 af felterne er blå med et lige tal. Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et blåt felt med et lige tal, er derfor 2/8.
20.3
Sandsynligheden for, at lykkehjulet enten lander på et felt med et lige tal
eller på et sort felt, er?
5/8
0,625, 62,5% eller en anden brøk, der kan forkortes til 5/8 er også et korrekt svar.
Du kan bestemme sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et sort felt eller et felt med et lige tal, med formlen
Der er 8 felter på lykkehjulet, og 5 af felterne er enten sort eller med et lige tal. Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et sort felt eller et felt med et lige tal, er derfor 5/8.