Uden hjælpemidler
Her finder du facit og vores løsninger til opgaverne i prøven uden hjælpemidler fra Matematik FP9 3. maj 2022.
Du kan få hjælp til at løse en lang række af opgaverne i vores vejledning til FP9 færdighedsregning.
Opgave 1
1.1
Hvor meget koster pungen og tasken tilsammen?
848 kr.
Læg prisen for pungen sammen med prisen for tasken.
Vi beregner prisen for pungen og tasken:
Pungen og tasken koster 848 kr. tilsammen.
1.2
Hvor meget koster penalhuset, når rabatten er trukket fra?
149 kr.
Der er 50 kr. rabat på penalhuset. Træk rabatten fra prisen for penalhuset.
Vi trækker rabatten fra prisen for penalhuset:
Penalhuset koster 149 kr., når rabatten er trukket fra.
1.3
Cirka hvor mange procent udgør rabatten af penalhusets normalpris?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om procent.
25%
Det er også korrekt at svare 25,1% eller et andet tal mellem 25% og 25,9%.
Afrund penalhusets normalpris til 200 kr. Beregn, hvor stor en andel 50 kr. udgør af 200 kr.
Prisen for penalhuset er ca. 200 kr.
Vi beregner, hvor stor en andel 50 kr. udgør af 200 kr.:
Rabatten udgør ca. 25% af penalhusets normalpris.
Opgave 2
2.1
Hvor mange deciliter mælk skal hun bruge til 400 g mel?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter
8 dL
Gang mængden af mel og mælk med 2.
Vi får oplyst, at Anna skal bruge 200 g mel til 4 dL mælk. Hvis Anna bruger dobbelt så meget mel (400 g), så skal hun også bruge dobbelt så meget mælk (8 dL).
2.2
Hvor mange gram mel skal hun bruge til 5 dL mælk?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter
250 g
Beregn først mængden af mel til hhv. 2 dL og 1 dL mælk.
Vi får oplyst, at Anna skal bruge 200 g mel til 4 dL mælk. Vi beregner mængden af mel til hhv. 2 dL, 1 dL og 5 dL mælk:
Mel | Mælk |
200 g | 4 dL |
100 g | 2 dL |
50 g | 1 dL |
250 g | 5 dL |
Anna skal bruge 250 g mel til 5 dL mælk.
Opgave 3
3.1
Hvor meget koster bukserne, når rabatten er trukket fra?
289,50 kr.
Rund buksernes normalpris op til 600 kr.
Beregn tilbudsprisen ud fra rabatten på 50%.
Buksernes normalpris er 579 kr., dvs. lidt mindre end 600 kr.
Vi aflæser, at der er 50% rabat på bukserne, dvs. at tilbudsprisen er ca. halvdelen af normalprisen. Det halve af 600 kr. er 300 kr., så tilbudsprisen er lidt mindre end 300 kr. Tilbudsprisen er derfor 289,50 kr.
3.2
Hvor meget koster blusen, når den ikke er på tilbud?
500 kr.
Blusen er sat ned med 20%, dvs. at tilbudsprisen udgør 80% af normalprisen.
Vi aflæser, at blusen er sat ned med 20%, dvs. at tilbudsprisen på 399 kr. udgør 80% af normalprisen.
Tilbudsprisen er ca. 400 kr., dvs. at 80% af normalprisen er ca. 400 kr.:
Andel af normalprisen | Beløb |
80% | 400 kr. |
40% | 200 kr. |
20% | 100 kr. |
100% | 500 kr. |
Blusens normalpris er ca. 500 kr.
Opgave 4
4.1
Hvor stor en brøkdel af eleverne er ikke 15 år?
Enhver brøk, der kan forkortes til er et korrekt svar.
Vi får oplyst, at i Annas klasse er af eleverne 15 år. Resten af eleverne er derfor ikke 15 år.
Vi får oplyst, at i Annas klasse er af eleverne 15 år. Resten af eleverne er derfor ikke 15 år. Da af eleverne er 15 år, så er af eleverne ikke 15 år.
4.2
Hvor mange af de 28 elever er 15 år?
12
Beregn af 28. Beregn evt. først af 28 og derefter af 28.
Vi får oplyst, at af eleverne i Annas klasse er 15 år, og at der er 28 elever i Annas klasse.
Vi beregner af 28:
af 28 er 4, så af 28 er 12.
12 af de 28 elever i Annas klasse er 15 år.
Opgave 5
5.1
Regn 999 + 199.
1198
5.2
Regn 1015 - 816.
199
5.3
Regn 8 · 703.
5624
5.4
Regn 5427 : 9.
603
Opgave 6
6.1
Regn 30 - 2 · 10 + 5.
15
Husk, at du skal gange, før du trækker fra eller lægger til.
6.2
Regn
1
Da 42 = 16, så er
6.3
Regn (-2) · (-5).
10
Husk, at "minus gange minus giver plus".
(-2) · (-5) = 10
6.4
Regn 32 · 23.
72
Husk, at 32 = 3 · 3 og 23 = 2 · 2 · 2.
Opgave 7
7.1
Løs ligningen 6x = 42.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 7
Del med 6 på begge sider af lighedstegnet.
Vi skriver ligningen op:
Vi deler med 6 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
7.2
Løs ligningen 3x + 7 = 5x - 1.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 4
Læg 1 til på begge sider af lighedstegnet.
Træk 3x fra på begge sider af lighedstegnet.
Del til sidst med 2 på begge sider af lighedstegnet.
Vi skriver ligningen op:
Vi lægger 1 til på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi trækker 3x fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 2 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
7.3
Løs ligningen
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 12
Læg 2 til på begge sider af lighedstegnet.
Gang med 2 på begge sider af lighedstegnet.
Træk til sidst x fra på begge sider af lighedstegnet.
Vi skriver ligningen op:
Vi lægger 2 til på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi ganger med 2 på begge sider af lighedstegnet:
Vi ophæver parentesen på venstre side ved at gange hvert led i parentesen med 2:
Vi får så:
Vi trækker x fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Opgave 8
8.1
Hvad er resultatet af 65,5 · 0,9?
58,95
0,9 er lidt mindre end 1.
Beregn 65,5 · 1.
0,9 er lidt mindre end 1.
Da 65,5 · 1 = 65,5, så er 65,5 · 0,9 lidt mindre end 65,5. Derfor er 65,5 · 0,9 = 58,95.
8.2
Hvad er resultatet af 22 : 0,4?
55,0
0,4 er lidt mindre end 0,5.
Beregn 22 : 0,5.
Da 0,4 er lidt mindre end 0,5, så er 22 : 0,4 lidt større end 22 : 0,5.
Vi kan dele med en halv ved at gange med 2, så
Da 22 : 0,4 er lidt større end 22 : 0,5, så er 22 : 0,4 = 55,0.
Opgave 9
9.1
Hvilket udtryk har samme værdi som p2, uanset hvilken værdi p har?
p · p
Husk, at x2 = x · x.
Da p2 = p · p, så har p · p samme værdi som p2, uanset hvilken værdi p har.
9.2
Hvilket udtryk har samme værdi som n : 2, uanset hvilken værdi n har?
n : 2 er halvdelen af n.
Da n : 2 er halvdelen af n, så er
Opgave 10
10.1
Hvilken af figurerne har omkredsen 6a + 8?
Figur B
Et rektangel med sidelængderne a og b har omkredsen
O = 2 · (a + b)
Formlen kan også skrives på denne form:
O = a + b + a + b
Figur B har omkredsen 6a + 8:
(3a + 2) + 2 + (3a + 2) + 2 = 6a + 8
Omkredsen af de andre figurer kan ses herunder:
Figur | Omkreds |
A | (3a + 1) + 2 + (3a + 1) + 2 = 6a + 6 |
C | (6a + 2) + 2 + (6a + 2) +2 = 12a + 8 |
D | (3a + 3) + 2 + (3a + 3) + 2 = 6a + 10 |
E | (a + 2) + 6 + (a + 2) + 6 = 2a + 16 |
10.2
Hvilken af figurerne har arealet 6a + 2?
Figur A
Et rektangel med sidelængderne a og b har arealet
A = a · b
Figur A har arealet 6a + 2:
Arealet af de andre figurer kan ses herunder:
Figur | Areal |
B | |
C | |
D | |
E |
Opgave 11
11.1
Omskriv 220 mm.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
22 cm
1 cm er 10 mm.
1 cm er 10 mm, så vi omskriver 220 mm til cm ved at dele med 10:
220 : 10 = 22
220 mm er 22 cm.
11.2
Omskriv 2050 g.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
2,050 kg
1 kg er 1000 g.
1 kg er 1000 g, så vi omskriver 2050 g til kg ved at dele med 1000:
2050 : 1000 = 2,050
2050 g er 2,050 kg.
11.3
Omskriv 2 dL.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
0,2 L
1 L er 10 dL.
1 L er 10 dL, så vi omskriver 2 dL til L ved at dele med 10:
2 : 10 = 0,2
2 dL er 0,2 L.
11.4
Omskriv 72 timer.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
3 døgn
1 døgn er 24 timer.
1 døgn er 24 timer, så 2 døgn er 48 timer, og 3 døgn er 72 timer.
Opgave 12
12.1
Hvilken af de blå trekanter er ligedannet med den røde trekant?
Trekant B
To trekanter ABC og A1B1C1 er ligedannede, hvis forholdet mellem de ensliggende sider er det samme for alle siderne:
Trekant B er ligedannet med den røde trekant, da forholdet mellem de ensliggende sider er det samme for alle siderne:
Opgave 13
13.1
Størrelsen af vinkel u er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
30°
Vinkelsummen i en trekant er 180°.
De tre linjer danner en trekant. Vinklerne i trekanten er 50°, 100° og u.
Vinkelsummen i en trekant er 180°. Vi beregner vinkel u:
Vinkel u er 30°.
13.2
Størrelsen af vinkel v er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
50°
Topvinkler er lige store.
Vinklen i trekanten på 50° og vinkel v er topvinkler. Da topvinkler er lige store, så er v = 50°.
13.3
Størrelsen af vinkel w er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
80°
Nabovinkler er 180°.
Vinklen i trekanten på 100° og vinkel w er nabovinkler. Nabovinkler er 180° tilsammen. Vi beregner vinkel w:
Vinkel w er 80°.
Opgave 14
14.1
Listernes samlede længde bliver?
5,5 m
Læg længderne af listerne sammen.
Vi beregner listernes samlede længde:
0,5 m + 2,5 m + 2,5 m = 5,5 m
Listernes samlede længde bliver 5,5 m.
14.2
Bordpladens areal bliver?
3,25 m2
Del bordpladen op i rektangler. Beregn arealet af bordpladen ved at beregne summen af arealerne af rektanglerne.
Vi opdeler bordpladen i tre rektangler:
Vi beregner arealet af bordpladen ved at beregne summen af arealerne af de tre rektangler.
Rektangel I:
Arealet af rektangel I er 1,25 m2.
Rektangel II:
Arealet af rektangel II er 0,5 m2.
Rektangel III:
Arealet af rektangel III er 1,5 m2.
Vi beregner summen af arealerne af de tre rektangler:
1,25 m2 + 0,5 m2 + 1,5 m2 = 3,25 m2
Summen af arealerne af rektanglerne er 3,25 m2, så bordpladens areal bliver 3,25 m2.
Opgave 15
15.1
Hvor stort er rumfanget af cylinderen på skitsen?
300 cm3
Indsæt h = 12 cm og G = 25 cm2 i formlen V = h · G fra den gule boks.
Vi bruger formlen i den gule boks til at bestemme rumfanget af cylinderen på skitsen:
Rumfanget af cylinderen på skitsen er 300 cm3.
15.2
Hvor stort er arealet af grundfladen i en cylinder, der har et rumfang på 160 cm3 og en højde på 8 cm?
20 cm2
Indsæt h = 8 cm og V = 160 cm3 i formlen V = h · G fra den gule boks.
Vi bruger formlen i den gule boks til at opstille en ligning, der beskriver sammenhængen mellem højden, grundfladen og rumfanget:
Vi deler med 8 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får nu:
Grundfladen i en cylinder, der har et rumfang på 160 cm3 og en højde på 8 cm, har et areal på 20 cm2.
Opgave 16
16.1
Hvilken af de blå trekanter kan man føre over i den røde trekant med en parallelforskydning?
Trekant E
En blå trekant kan føres over i den røde trekant med en parallelforskydning, hvis den blå trekant kan flyttes - uden at spejle eller dreje den - så den præcis dækker den røde trekant.
16.2
Hvilken af de blå trekanter kan man føre over i den røde trekant med spejling i en linje?
Trekant D
En blå trekant kan føres over i den røde trekant med spejling i en linje, hvis der kan tegnes en linje, så spejlingen af den blå trekant i linjen præcis dækker den røde trekant.
16.3
Hvilken af de blå trekanter kan man føre over i den røde trekant med en drejning om et punkt?
Trekant C
En blå trekant kan føres over i den røde trekant med en drejning om et punkt, hvis der kan vælges et punkt, så den blå trekant præcis dækker den røde trekant, når den drejes om punktet.
Opgave 17
17.1
Hvilken af figurerne herunder passer til tegningerne?
Figuren i nederste venstre hjørne
Forestil dig, at du drejer figurerne, så du ser dem forfra, fra siden og fra oven. Tjek, hvilken figur der passer med tegningerne af figuren set forfra, fra siden og fra oven.
Opgave 18
18.1
Hvor mange dage gik Anna mere end 10.000 skridt?
6 dage
Aflæs hvilke dage, den tilhørende søjle i diagrammet er højere end 10.000.
Vi aflæser, at Anna gik mere end 10.000 skridt mandag, tirsdag, onsdag, fredag, lørdag og søndag, dvs. at Anna gik mere end 10.000 skridt 6 dage.
18.2
Hvor stor er forskellen på det største og det mindste antal skridt, Anna gik på en dag?
14.000 skridt
Det kan være svært at lave en præcis aflæsning på figuren. Svar i omegnen af 14.000 godtages også.
Aflæs, hvor mange skridt Anna gik, den dag hun gik flest, og den dag hun gik færrest.
Vi aflæser, at Anna gik flest skridt søndag, hvor hun gik ca. 22.000 skridt.
Vi aflæser, at Anna gik færrest skridt torsdag, hvor hun gik ca. 8.000 skridt.
Vi beregner forskellen:
22.000 - 8.000 = 14.000
Forskellen på det største og det mindste antal skridt, Anna gik på en dag, er ca. 14.000 skridt.
18.3
Hvor mange procent flere skridt gik Anna tirsdag end torsdag?
Ca. 87,5%.
Det kan være svært at lave en præcis aflæsning på figuren. Svar i omegnen af 87,5% godtages også.
Beregn, hvor mange flere skridt Anna gik tirsdag end torsdag.
Beregn, hvor mange procent flere skridt Anna gik tirsdag end torsdag ved at dele resultatet med antal skridt torsdag:
Vi aflæser, at Anna gik ca. 15.000 skridt tirsdag og ca. 8.000 skridt torsdag.
Vi beregner, hvor mange flere skridt Anna gik tirsdag end torsdag:
15.000 - 8.000 = 7.000
Vi beregner, hvor mange procent flere skridt Anna gik tirsdag end torsdag:
Anna gik ca. 87,5% flere skridt tirsdag end torsdag.
Opgave 19
19.1
Hvilket boksplot viser, at ingen elever i klassen bor mere end 45 km fra efterskolen?
Boksplot B
Den højre "antenne" på et boksplot angiver et datasæts størsteværdi.
Vi aflæser på boksplot B, at størsteværdien i det tilhørende datasæt er 45 km. Boksplot B viser derfor, at ingen elever i klassen bor mere end 45 km fra efterskolen.
19.2
Hvilket boksplot viser, at af eleverne i klassen bor 30 km eller mere fra efterskolen?
Boksplot C
Den venstre ende af "boksen" i et boksplot angiver den nedre kvartil. 75% af dataene i et datasæt er større end den nedre kvartil.
Vi aflæser på boksplot C, at den nedre kvartil er 30 km. Boksplot C viser derfor, at 75% (dvs. ) af eleverne i klassen bor 30 km eller mere fra efterskolen.
Opgave 20
20.1
Sandsynligheden for at lande på feltet ’50 % rabat’ er?
0,16 eller 0,17 eller et tal derimellem godtages også.
16% eller 17% eller et tal derimellem godtages også.
Du kan bestemme sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på feltet '50 % rabat', med formlen
Der er 6 felter på lykkehjulet og ét af felterne har teksten '50 % rabat'. Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på feltet '50 % rabat', er derfor 1/6.
20.2
Sandsynligheden for at lande på feltet ’10 % rabat’ eller ’20 % rabat’ er?
0,32 eller 0,34 eller et tal derimellem godtages også.
32% eller 34% eller et tal derimellem godtages også.
Du kan bestemme sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på feltet '10 % rabat' eller feltet '20 % rabat', med formlen
Der er 6 felter på lykkehjulet og to af felterne har teksten '10 % rabat' eller teksten '20 % rabat'. Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på feltet '10 % rabat' eller '20 % rabat', er derfor 2/6.
20.3
Sandsynligheden for at lande på feltet ’Nitte’ to gange i træk er?
0,027 eller 0,03 eller et tal derimellem godtages også.
2,7% eller 3% eller et tal derimellem godtages også.
Tegn evt. et chancetræ:
Der er 6 felter på lykkehjulet og ét af felterne har teksten 'Nitte'. Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på feltet 'Nitte', er derfor 1/6.
Her er et chancetræ:
Vi har markeret udfaldet "Nitte to gange i træk" med rød.
Sandsynligheden for at lande på feltet 'Nitte' to gange i træk er