Uden hjælpemidler
Her finder du facit og vores løsninger til opgaverne i prøven uden hjælpemidler fra Matematik FP9 3. maj 2018.
Du kan få hjælp til at løse en lang række af opgaverne i vores vejledning til FP9 færdighedsregning.
Opgave 1
1.1
Hvor mange penge koster cykelhjelmen og cykellåsen i alt?
748 kr.
Læg prisen for cykelhjelmen (499 kr.) sammen med prisen for cykellåsen (249 kr.).
Vi beregner, hvor mange penge cykelhjelmen og cykellåsen koster i alt ved at lægge prisen for cykelhjelmen (499 kr.) sammen med prisen for cykellåsen (249 kr.):
Cykelhjelmen og cykellåsen koster 748 kr. i alt.
1.2
Hvor mange penge koster den røde cykel mere end den blå cykel?
1249 kr.
Træk prisen på den blå cykel (2750 kr.) fra prisen på den røde cykel (3999 kr.).
Vi beregner forskellen mellem prisen på den røde cykel og prisen på den blå cykel ved at trække prisen på den blå cykel (2750 kr.) fra prisen på den røde cykel (3999 kr.):
Den røde cykel koster 1249 kr. mere end den blå cykel.
1.3
Hvor mange måneder går der, før hun kan købe cyklen?
11
Beregn først, hvor mange penge Ellen har sparet sammen efter 10 måneder.
Vi får oplyst, at Ellen sparer 250 kr. sammen hver måned. Vi beregner, hvor mange penge Ellen har sparet sammen efter 10 måneder:
250 · 10 = 2500
Efter 10 måneder har Ellen sparet 2500 kr. sammen.
Vi beregner, hvor mange penge Ellen mangler at spare sammen for at have sparet 2750 kr. sammen:
Efter 10 måneder mangler Ellen 250 kr., dvs. at hun skal vente én måned mere. Der går derfor 11 måneder.
Opgave 2
2.1
Hvor mange æggeblommer skal Ellen bruge, hvis hun vil lave koldskål til 24 personer?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter.
12
Beregn, hvor mange portioner koldskål Ellen skal lave, når én portion giver koldskål til 4 personer.
Vi kan se i opskriften, at Ellen skal bruge 2 æggeblommer, hvis hun skal lave 1 portion koldskål (dvs. til 4 personer).
Ellen skal lave 6 portioner, hvis hun skal lave koldskål til 24 personer. Hun skal derfor bruge 6 gange så mange æggeblommer, som der står i opskriften:
6 · 2 = 12
Ellen skal bruge 12 æggeblommer.
2.2
Hvor meget kærnemælk skal Ellen bruge, hvis hun vil lave koldskål til 2 personer?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter.
(0,25 eller en anden brøk, der kan forkortes til 1/4, er også korrekte svar.)
Beregn, hvor mange portioner koldskål Ellen skal lave, når én portion giver koldskål til 4 personer.
Vi kan se i opskriften, at Ellen skal bruge ½ L kærnemælk, hvis hun skal lave 1 portion koldskål (dvs. til 4 personer).
Ellen skal lave ½ portion, hvis hun skal lave koldskål til 2 personer. Hun skal derfor bruge halvt så meget kærnemælk, som der står i opskriften:
Ellen skal bruge 1/4 L kærnemælk.
Opgave 3
3.1
Hvor mange dage kan Ellens kat få mad, når en pose indeholder 1500 g kattemad?
30
Beregn først, hvor meget mad Ellens kat spiser på 10 dage.
Vi beregner, hvor mange dage Ellens kat er om at spise 1500 g kattemad:
Antal dage | Mængde kattemad (g) |
1 | 50 |
10 | 500 |
30 | 1500 |
Ellens kat spiser 1500 g kattemad på 30 dage.
3.2
Hvor mange gram kattemad spiser Jacobs kat i gennemsnit om dagen?
75 g
Del mængden af kattemad (1500 g) med antallet af dage (20).
Vi får oplyst, at Jacobs kat spiser 1500 g på 20 dage.
Vi beregner, hvor mange gram kattemad Jacobs kat spiser i gennemsnit om dagen ved at dele 1500 med 20:
= | ||
= |
Jacobs kat spiser i gennemsnit 75 g kattemad om dagen.
Opgave 4
4.1
287 + 10013.
10300
4.2
801 – 499.
302
4.3
102 · 18.
1836
102 · 18 = 18 · 102.
4.4
3648 : 12.
304
Opgave 5
5.1
11,45 + ___ = 13
1,55
Beregn først, hvad der skal lægges til 11,45 for at få 12.
Vi skal lægge 0,55 til 11,45 for at få 12:
11,45 + 0,55 = 12
Vi skal derfor lægge 1,55 til 11,45 for at få 13:
11,45 + 1,55 = 13
5.2
10 · ___ = 5
(0,5 eller en anden brøk, der kan forkortes til , er også et korrekt svar.)
Beregn først, hvad 10 skal deles med for at få 5.
Vi skal dele 10 med 2 for at få 5. At dele med 2 er det samme som at gange med en halv, så
5.3
(0,625 eller en anden brøk, der kan forkortes til , er også et korrekt svar.)
Forlæng brøken på højre side af lighedstegnet med 2.
Vi forlænger brøken på højre side af lighedstegnet med 2, så den får samme nævner som brøken på venstre side:
Vi skal lægge 5/8 til 1/8 for at få 6/8:
Opgave 6
6.1
Hvilket tal har den mindste værdi?
0,0099
0,01 er mindre end 0,1.
Vi stiller tallene op i rækkefølge efter størrelse:
0,0099 < 0,098 < 0,10 < 0,39 < 0,4
0,0099 har den mindste værdi.
6.2
Hvilket regneudtryk har den mindste værdi?
(-2)3
Husk, at "minus gange minus giver plus".
Vi beregner udtrykkene:
(-3)2 | = | (-3) · (-3) |
= | 9 | |
0 - (-8) | = | 0 + 8 |
= | 8 | |
-6 + 22 | = | -6 + 4 |
= | -2 | |
(-4)2 - 6 | = | 16 - 6 |
= | 10 | |
(-2)3 | = | (-2) · (-2) · (-2) |
= | 4 · (-2) | |
= | -8 |
(-2)3 har den mindste værdi.
Opgave 7
7.1
6x + 4 = 28
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 4
Isolér x på den ene side af lighedstegnet. Træk først 4 fra på begge sider af lighedstegnet, og del derefter med 6.
Vi opskriver ligningen:
Vi trækker 4 fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 6 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
7.2
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 8
Isolér x på den ene side af lighedstegnet. Træk først 1 fra på begge sider af lighedstegnet, og gang derefter med 2.
Vi opskriver ligningen:
Vi trækker 1 fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi ganger med 2 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
7.3
4 · (x – 2) = 2x + 6
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 7
Isolér x på den ene side af lighedstegnet. Gang først ind i parentesen. Du kan gange 4 ind i parentesen ved at gange både x og -2 med 4.
Vi opskriver ligningen:
Vi ganger 4 ind i parentesen ved at gange hvert led i parentesen med 4:
Vi får så:
Vi lægger 8 til på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi trækker 2x fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 2 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Opgave 8
8.1
Omskriv 7 % til brøk.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om procent.
Benyt, at
8.2
Omskriv 1,25 til procent.
125%
Vi omskriver et decimaltal til procent ved at gange med 100.
Vi omskriver 1,25 til procent ved at gange med 100. Vi ganger med 100 ved at rykke kommaet to pladser mod højre:
1,25 · 100 = 125
1,25 er 125%.
8.3
Omskriv til decimaltal.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om brøker.
0,125
Vi ved, at
Da er halvdelen af , så er halvdelen af 0,25:
Opgave 9
9.1
Hvilket af de fem udtryk er en korrekt omskrivning af formlen?
Omskriv formlen ved at isolere h i ligningen.
Vi skal omskrive formlen
Først ganger vi med 2 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med g på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Opgave 10
10.1
Hvor mange minutter var hun i gennemsnit om at løbe en kilometer?
7
Del antallet af minutter med antal kilometer for at få "antal minutter pr. kilometer".
Vi får oplyst, at Ellen løb 5 km på 35 minutter. Vi beregner, hvor lang tid Ellen i gennemsnit brugte på at løbe 1 km ved at dele 35 med 5:
35 : 5 = 7
Ellen var i gennemsnit 7 minutter om at løbe en kilometer.
10.2
Hvilken gennemsnitsfart skal hun løbe med for at løbe 8 km på 40 minutter?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om gennemsnitsfart.
12
Beregn først, hvor lang tid Ellen er om at løbe 4 km, hvis hun løber med samme gennemsnitsfart.
Vi får oplyst, at Ellen gerne vil løbe 8 km på 40 minutter. Vi omregner, hvor langt Ellen kan løbe, hvis hun løber med samme gennemsnitsfart:
Antal km | Antal minutter |
---|---|
8 | 40 |
4 | 20 |
12 | 60 |
Ellen skal løbe 12 km på 60 minutter, dvs. at hun skal løbe med en gennemsnitsfart på 12 km/t.
Opgave 11
11.1
Omkredsen af rektanglet er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omkreds og areal.
6a
Beregn omkredsen af rektanglet ved at lægge længderne af alle siderne sammen.
Vi aflæser, at rektanglet har længden 2a og bredden a.
Vi beregner omkredsen af rektanglet ved at lægge længderne af alle siderne sammen. Rektanglet har to sider med længden 2a og to sider med længden a:
Omkredsen er 6a.
11.2
Arealet af rektanglet er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omkreds og areal.
2a2
Beregn arealet af rektanglet ved at gange længden med bredden.
Vi beregner arealet af rektanglet ved at gange længden (2a) med bredden (a):
Arealet er 2a2.
Opgave 12
12.1
Hvor mange meter metalkant skal der sidde langs bordpladen?
4,50 m
Metalkanten består af fire stykker. Det første stykke er 1,00 m, og det sidste er 0,50 m. Brug målene på figuren til at beregne længden af de to andre stykker.
Vi beregner nogle af bordpladens mål:
Da hele bordpladen er 2,50 m lang, og det lille stykke nederst til højre er 0,50 m langt, så må resten af bordpladen være 2,00 m lang.
Da hele bordpladen er 2,00 m bred, og det store stykke til venstre er 1,00 m bredt, så må det lille stykke nederst til højre også være 1,00 m bredt.
Vi beregner, hvor lang metalkanten skal være:
1,00 m + 2,00 m + 1,00 m + 0,50 m = 4,50 m
Metalkanten skal være 4,50 m lang.
12.2
Hvor mange kvadratmeter er bordpladen?
3
Del bordpladen op i to rektangler, og beregn arealet af hvert rektangel.
Vi deler bordpladen op i to rektangler, I og II:
Rektangel I er 2 m lang og 1 m bred.
Rektangel II er 2 m lang og 0,5 m bred.
Vi beregner arealet af hvert rektangel ved at gange længden med bredden:
Da bordpladen kan deles op i rektangel I og rektangel II, så kan vi beregne bordpladens areal ved at lægge arealerne af de to rektangler sammen:
Arealet af bordpladen er 3 m2.
Opgave 13
13.1
0,7 L = ___ dL
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
7
1 L er 10 dL.
1 L er 10 dL, så vi omskriver 0,7 L til dL ved at gange 0,7 med 10:
0,7 · 10 = 7
0,7 L er 7 dL.
13.2
2000 cm3 = ___ L
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
2
1 dm3 er 1 L.
1000 cm3 er 1 dm3, så vi omskriver 2000 cm3 til dm3 ved at dele 2000 med 1000:
2000 : 1000 = 2
2000 cm3 er 2 dm3.
1 dm3 er 1 L, så 2 dm3 er 2 L.
13.3
775 g = ___ kg
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
0,775
1000 g er 1 kg.
1000 g er 1 kg, så vi omskriver 775 g til kg ved at dele 775 med 1000:
775 : 1000 = 0,775
775 g er 0,775 kg.
13.4
3 timer = ___ minutter
180
1 time er 60 minutter.
1 time er 60 minutter. 3 timer er derfor 3 gange så mange minutter:
3 timer er 180 minutter.
Opgave 14
14.1
Vinkel v er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
75°
Nabovinkler er 180° tilsammen:
Vi aflæser, at vinkel v og vinklen på 105° er nabovinkler, dvs. at de tilsammen er 180°:
v + 105° = 180°
Vi trækker 105° fra på begge sider af lighedstegnet:
v = 75°
14.2
Vinkel B er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
30°
Vinkelsummen i en trekant er 180°:
Vinkelsummen i en trekant er 180°, så
∠A + ∠B + ∠C = 180°
Vi aflæser, at vinkel A er 45°, og at vinkel C er 105°. Dermed er
45° + ∠B + 105° = 180°
Vi lægger 45° og 105° sammen og får så:
∠B + 150° = 180°
Vi trækker 150° fra på begge sider af lighedstegnet og får så:
∠B = 30°
Vinkel B er 30°.
Opgave 15
15.1
Hvilken linje går gennem punktet (1,4)?
o
Find punktet (1,4) i koordinatsystemet.
Vi finder punktet (1,4) ved at starte i (0,0), gå 1 hen ad x-aksen og derefter 4 op ad y-aksen. Der er kun én linje, der går gennem (1,4): linje o.
15.2
Hvilken linje har hældningstallet -2?
n
Hvis vi vælger et punkt på en linje med et negativt hældningstal, og vi går 1 hen ad x-aksen, så skal vi gå ned ad y-aksen for at ramme linjen igen. Vi kan derfor udelukke linje o og linje p.
Linje n går gennem punktet (0,2). Hvis vi starter i (0,2) og går 1 hen ad x-aksen, så skal vi gå 2 ned ad y-aksen for at ramme linjen igen, dvs. at hældningstallet er -2.
15.3
Hvilken linje har ligningen y = -x + 2?
m
Linjen givet ved ligningen y = a · x + b går gennem punktet (0,b).
Linjen givet ved ligningen y = a · x + b går gennem punktet (0,b) og har hældningstallet a.
Linjen givet ved ligningen y = -x + 2 går derfor gennem punktet (0,2). Vi kan derfor udelukke linje l og linje p.
Linjens hældningstal er -1. Linje m har hældningstallet -1, for hvis vi vælger et punkt på linjen og går 1 hen ad x-aksen, så skal vi gå 1 ned ad y-aksen for at ramme linjen igen. (Vi fandt i opg. 15.2, at linje n har hældningstallet -2. Linje o har et positivt hældningstal.)
Linje m har hældningstallet -1 og går gennem punktet (0,2), så linje m er givet ved ligningen y = -x + 2.
15.4
Hvilken linje er parallel med linjen p?
o
Parallelle linjer skærer ikke hinanden.
Parallelle linjer skærer ikke hinanden.
Linje l, m og n skærer alle linje p. Linje o er parallel med linje p.
Opgave 16
16.1
Rumfanget af pyramiden er?
6
Benyt formlen i den gule boks til at beregne pyramidens rumfang. G er arealet af den kvadratiske grundflade med sidelængden 3.
Vi aflæser, at pyramiden har højden h = 2 og en kvadratisk grundflade med sidelængden 3.
Vi beregner grundfladens areal:
Grundfladens areal er 9.
Vi bruger formlen i den gule boks til at beregne pyramidens rumfang:
Pyramidens rumfang er 6.
16.2
Arealet af pyramidens overflade er?
24
Beregn overfladearealet ved at lægge arealet af kvadratet sammen med arealerne af de fire trekanter.
Vi får oplyst, at pyramidens overflade består af et kvadrat og fire trekanter, der hver har et areal på 3,75.
Vi beregner det samlede areal af de fire trekanter:
Vi bestemte i opg. 16.1, at arealet af kvadratet er 9.
Vi beregner pyramidens overfladeareal ved at lægge arealet af kvadratet sammen med arealet af de fire trekanter:
Pyramidens overfladeareal er 24.
Opgave 17
17.1
Spejl punktet P i linjen s.
Bestem den vinkelrette afstand fra punktet P til linjen s. Spejlingen af punktet P i linjen s ligger lige så langt fra s som punktet P gør.
Vi tegner en linje fra P til linjen s, der står vinkelret på linjen s. Vi fortsætter linjen lige så langt på den anden side af linjen. Linjens endepunkt er spejlingen af P i linjen s.
Opgave 18
18.1
Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen trækker en grøn kugle?
(0,3 eller 30% eller en anden brøk, der kan forkortes til , er også et korrekt svar.)
Du kan beregne sandsynligheden med formlen
Vi får oplyst, at der er 3 grønne kugler i æsken. Vi beregner antallet af kugler i æsken i alt:
2 + 3 + 5 = 10
Sandsynligheden for at trække en grøn kugle er
18.2
Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen ikke trækker en rød kugle?
(0,8 eller 80% eller en anden brøk, der kan forkortes til , er også et korrekt svar.)
Du kan beregne sandsynligheden med formlen
Vi får oplyst, at der er 2 røde kugler i æsken. Der er dermed 8 kugler i æsken, der ikke er røde.
Sandsynligheden for at trække en kugle, der ikke er rød, er
18.3
Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen trækker en blå kugle begge gange?
(0,25 eller 25% eller en anden brøk, der kan forkortes til , er også et korrekt svar.)
Du kan beregne sandsynligheden på følgende måde:
Vi får oplyst, at der er 5 blå kugler i æsken. Sandsynligheden for at trække en blå kugle første gang er dermed:
Vi får oplyst, at Ellen lægger den første kugle tilbage i æsken, inden hun trækker den næste kugle, så sandsynligheden for at trække en blå kugle er den samme begge gange.
Vi beregner sandsynligheden for, at Ellen trækker en blå kugle begge gange:
Opgave 19
19.1
Datasættets størsteværdi er?
5
Størsteværdien er det største tal i datasættet.
Vi kan se, at datasættet består af tal mellem 1 og 5. Størsteværdien er derfor 5.
19.2
Datasættets median er?
2
Stil tallene op i rækkefølge efter størrelse.
Når der er et lige antal tal, så er medianen gennemsnittet af de to midterste tal.
Vi stiller tallene op i rækkefølge efter størrelse:
1, 1, 2, 2, 2, 2, 3, 4, 5, 5
Da der er et lige antal tal, så er medianen gennemsnittet af de to midterste tal. De to midterste tal er 2 og 2, så gennemsnittet er også 2. Medianen er altså 2.
19.3
Hvilket tal skal der stå i tabellens tomme felt?
2
Kald det manglende tal for x.
Middeltallet kan beregnes med formlen:
Vi kalder det manglende tal for x.
Vi beregner middeltallet af et datasæt ved at lægge alle tallene sammen og dele med antallet af tal. Der er 8 tal, så vi får, at middeltallet er
Vi får oplyst, at middeltallet skal være 4, så vi skal bestemme x, så
Vi lægger tallene i tælleren sammen og får så:
Vi ganger nu med 8 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi trækker nu 30 fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Der skal stå 2 i det tomme felt.
Opgave 20
20.1
Cirka hvor mange procent af disse brugere anvendte WhatsApp?
ca. 10%
Aflæs, hvor mange procent, der anvendte WhatsApp, på y-aksen.
Søjlen ved WhatsApp går ca. halvvejs op til 20%, dvs. at ca. 10% af brugerne anvendte WhatsApp.
20.2
Cirka hvor mange procent flere af brugerne anvendte Twitter end Pinterest?
ca. 100%
Sammenlign søjlerne ved Twitter og Pinterest. Hvor mange gange højere er søjlen ved Twitter end søjlen ved Pinterest?
Søjlen ved Twitter er ca. dobbelt så høj som søjlen ved Pinterest, dvs. at vi skal lægge det der svarer til hele søjlen ved Pinterest oven på søjlen ved Pinterest for at den bliver lige så høj som søjlen ved Twitter. Da vi skal lægge en hel søjle mere (100%) ovenpå, så er der ca. 100% flere af brugerne, der anvendte Twitter end Pinterest.