Uden hjælpemidler
Her finder du facit og vores løsninger til opgaverne i prøven uden hjælpemidler fra Matematik FP9 2. december 2020.
Du kan få hjælp til at løse en lang række af opgaverne i vores vejledning til FP9 færdighedsregning.
Opgave 1
1.1
Hvor stor er forskellen mellem prisen for en standardbillet til et barn og en onlinebillet til et barn?
11 kr.
Træk prisen for en onlinebillet fra prisen for en standardbillet.
Vi aflæser, at en standardbillet til et barn koster 75 kr., og at en onlinebillet til et barn koster 64 kr.
Vi beregner forskellen mellem priserne ved at trække prisen for en onlinebillet fra prisen for en standardbillet:
75 - 64 = 11
Forskellen mellem priserne er 11 kr.
1.2
Hvad koster 2 onlinebilletter til børn og 2 cykelbilletter i alt?
170 kr.
Beregn prisen for 2 onlinebilletter til børn.
Beregn prisen for 2 cykelbilletter.
Vi aflæser, at en onlinebillet til et barn koster 64 kr., og at en onlinebillet til en cykel koster 21 kr.
Vi beregner prisen for 2 onlinebilletter til børn:
2 · 64 = 128
Vi beregner prisen for 2 cykelbilletter:
2 · 21 = 42
Vi beregner prisen for onlinebilletter til 2 børn og 2 cykler:
128 + 42 = 170
Billetterne koster 170 kr.
1.3
Hvad er prisen for en standardbillet til et barn, der er købt 3 uger, før man skal bruge den?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om procent.
60 kr.
Beregn rabatten ved at beregne 20% af prisen på en standardbillet.
Vi får oplyst, at man sparer 20% på en standardbillet, når den købes 3 uger før, den skal bruges. Vi beregner rabatten:
Rabatten er 15 kr. Vi beregner prisen fratrukket rabatten:
75 - 15 = 60
En standardbillet til et barn, der er købt, 3 uger før man skal bruge den, koster 60 kr.
Opgave 2
2.1
Hvor mange gram kartofler skal Mikkel bruge til suppe til 16 personer?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter.
2000 g
Beregn, hvor mange portioner supper, Mikkel skal lave (1 portion giver suppe til 4 personer).
Mikkels ingrediensliste giver suppe til 4 personer, så Mikkel skal lave 4 portioner suppe for at have nok til 16 personer.
Vi aflæser, at der skal bruges 500 g kartofler til 1 portion. Vi beregner, hvor mange gram kartofler der skal bruges til 4 portioner:
4 · 500 = 2000
Mikkel skal bruge 2000 g kartofler.
2.2
Hvor mange personer kan Mikkel højst koge suppe til, hvis han har 2½ dL piskefløde?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter.
10 personer
Beregn, hvor mange portioner suppe Mikkel kan lave (1 portion giver suppe til 4 personer).
Vi aflæser, at Mikkel skal bruge 1 dL piskefløde til 1 portion suppe. Vi får oplyst, at Mikkel har 2½ dL piskefløde. Han kan derfor lave 2½ portion suppe.
1 portion suppe er til 4 personer, så
- ½ portion er til 2 personer
- 2 portioner er til 8 personer
2½ portion suppe giver dermed suppe til 10 personer.
2.3
Hvor meget bouillon skal Mikkel bruge til suppe til 6 personer?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om opskrifter.
9/8 L
( L er også et korrekt svar.)
Beregn, hvor mange portioner suppe Mikkel skal lave (1 portion giver suppe til 4 personer).
Vi aflæser, at Mikkel skal bruge ¾ L bouillon til 1 portion suppe, dvs. til 4 personer.
Mikkel skal bruge halvt så meget bouillon til ½ portion, dvs. til 2 personer:
Vi beregner, hvor meget bouillon Mikkel skal bruge til 1½ portion suppe, dvs. til 6 personer:
Mikkel skal bruge 9/8 L bouillon til suppe til 6 personer.
Opgave 3
3.1
Hvor stor er Mikkels gennemsnitsfart?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om gennemsnitsfart.
20 km/t
Beregn, hvor langt Mikkel kan cykle på 1 t, hvis han fastholder samme gennemsnitsfart.
Vi får oplyst, at Mikkel cykler 5 km på 15 minutter:
Antal minutter | Antal km |
---|---|
15 | 5 |
30 | 10 |
60 | 20 |
Mikkels fart svarer til 20 km på 60 minutter, dvs. 20 km/t.
3.2
Hvor langt cykler Luna på 40 minutter?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om gennemsnitsfart.
12 km
Beregn, hvor langt Luna cykler på 20 min., og derefter hvor langt Luna cykler på 40 min.
Vi får oplyst, at Luna cykler med en gennemsnitsfart på 18 km/t:
Tid (i min.) | Afstand (i km) |
---|---|
60 | 18 |
20 | 6 |
40 | 12 |
Luna cykler 12 km på 40 min.
Opgave 4
4.1
Hvor meget sodavand får de hver?
0,25 L
(1/4 L er også et korrekt svar.)
Del 0,5 L med 2.
Vi beregner, hvor meget sodavand de får hver:
0,5 : 2 = 0,25
De får 0,25 L hver.
4.2
Hvor meget mere er der i Sofies sodavand end i Jasmins sodavand?
0,75 L
(3/4 L er også et korrekt svar.)
Træk mængden af sodavand i Jasmins flaske fra mængden af sodavand i Sofies flaske.
Vi beregner forskellen mellem indholdet i de to flasker med sodavand:
Der er 0,75 L mere i Sofies sodavand end i Jasmins sodavand.
Opgave 5
5.1
Regn stykket 2998 + 1999.
4997
5.2
Regn stykket 3045 – 305.
2740
5.3
Regn stykket 12 · 250.
3000
5.4
Regn stykket 20040 : 4.
5010
Opgave 6
6.1
Løs ligningen 5x + 9 = 34.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 5
Træk 9 fra på begge sider af lighedstegnet. Del derefter med 5 på begge sider af lighedstegnet.
Vi opskriver ligningen:
Vi trækker 9 fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 5 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
6.2
Løs ligningen 3x + 4 = 6x – 5.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 3
Læg 5 til på begge sider af lighedstegnet. Træk derefter 3x fra på begge sider. Del til sidst med 3 på begge sider af lighedstegnet.
Vi opskriver ligningen:
Vi lægger 5 til på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi trækker 3x fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 3 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
6.3
Løs ligningen
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligninger.
x = 2
Træk 1 fra på begge sider af lighedstegnet. Gang derefter med 4 på begge sider af lighedstegnet. Del til sidst med 6 på begge sider af lighedstegnet.
Vi opskriver ligningen:
Vi trækker 1 fra på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi ganger med 4 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Vi deler med 6 på begge sider af lighedstegnet:
Vi får så:
Opgave 7
7.1
Skriv det decimaltal, der er dobbelt så stort som 1,51.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om decimaltal.
3,02
Gang 1,51 med 2.
Vi ganger 1,51 med 2:
7.2
Skriv 6% som decimaltal.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om procent.
0,06
Vi omskriver et procenttal til et decimaltal ved at fjerne procenttegnet og rykke kommaet to pladser mod venstre.
7.3
Skriv en brøk, der er halvt så stor som 3/5.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om brøker.
3/10
(En anden brøk, der kan forkortes til 3/10, er også et korrekt svar.)
Del 3/5 med 2.
Vi deler 3/5 med 2:
Opgave 8
8.1
Regn stykket 12 + 3 · 4.
24
Husk regnearternes hierarki: Du skal gange, før du lægger sammen.
8.2
Regn stykket 1,2 - 2.
-0,8
Resultatet er negativt, da 1,2 < 2.
1,2 - 2 = -0,8
8.3
Regn stykket (-2)3 + 32.
1
(-2)3 = (-2) · (-2) · (-2)
32 = 3 · 3
8.4
Regn stykket 1/2 + 1/3.
(En anden brøk, der kan forkortes til 5/6, er også et korrekt svar.)
Forlæng begge brøker, så de får samme nævner.
Vi forlænger brøkerne, så vi kan lægge dem sammen:
Opgave 9
9.1
Hvilket udtryk svarer til arealet af sekskanten for alle værdier af a og b?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omkreds og areal.
(a + b)2 - ab
Du kan tilføje nogle hjælpelinjer til figuren:
Vi har tilføjet to (stiplede) linjer. Figuren består nu af sekskanten og et rektangel, der tilsammen udgør en stor firkant.
Den store firkant er et kvadrat med sidelængden a + b. Vi kan beregne arealet af sekskanten ved at trække arealet af rektanglet fra arealet af kvadratet.
Arealet af kvadratet er (a + b)2.
Arealet af rektanglet er a · b.
Arealet af sekskanten er dermed (a + b)2 - a · b, dvs.
(a + b)2 - ab
Opgave 10
10.1
8 : 0,5
16
Vi deler med en brøk ved at gange med den omvendte.
10.2
0,6 : 5
0,12
Opgave 11
11.1
Rumfanget af kassen er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om rumfanget af et prisme.
36
Rumfanget V af en kasse med længden l, bredden b og højden h kan beregnes med formlen
V = l · b · h
Vi beregner rumfanget af kassen ved at gange længden (4), bredden (3) og højden (3):
Rumfanget af kassen er 36.
11.2
Overfladearealet af kassen er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om overfladearealet af et prisme.
66
Kassens seks sider er firkantede. Beregn arealet af hver firkant og læg alle arealerne sammen.
Vi beregner arealet af kassens bund:
3 · 4 = 12
Arealet af bunden er 12. Toppen er lige så stor som bunden, så arealet af toppen er også 12.
Vi beregner arealet af forsiden:
3 · 4 = 12
Arealet af forsiden er 12. Bagsiden er lige så stor som forsiden, så arealet af bagsiden er også 12.
Vi beregner arealet af den ene side:
3 · 3 = 9
Arealet af den ene side er 9. Siderne er lige store, så arealet af den anden side er også 9.
Vi beregner det samlede overfladeareal:
Overfladearealet af kassen er 66.
Opgave 12
12.1
Hvor stor er vinkel v?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
85°
Vinkelsummen i en trekant er 180°.
Nabovinkler er 180° tilsammen:
De to unavngivne linjer og linjen l afgrænser en trekant, hvor to af vinklerne er 54° og 31°.
Vinkelsummen i en trekant er 180°. Vi beregner den sidste vinkel u:
Den sidste vinkel, u, i trekanten er 95°.
Vinkel u og vinkel v er nabovinkler. Nabovinkler er 180° tilsammen. Vi beregner vinkel v:
Vinkel v er 85°.
12.2
Hvor stor er vinkel w?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om vinkler.
54°
Topvinkler er lige store:
Ensliggende vinkler ved parallelle linjer er lige store:
Vinkel t og vinklen på 54° er topvinkler, dvs. at de er lige store. Vinkel t er derfor også 54°.
Da linje l og linje m er parallelle, så er vinkel t og vinkel w ensliggende vinkler ved parallelle linjer. Ensliggende vinkler ved parallelle linjer er lige store, så vinkel t og vinkel w er lige store. Da vinkel t er 54°, så er vinkel w også 54°.
Opgave 13
13.1
Linjen s skærer y-aksen i punktet?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om koordinatsystemer.
(0,5)
y-aksen er den lodrette akse. Da skæringspunktet ligger på y-aksen, så er førstekoordinaten 0.
13.2
Linjerne s og t skærer hinanden i punktet?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om koordinatsystemer.
(-4,3)
Skæringspunktet ligger til venstre for y-aksen.
Vi aflæser i koordinatsystemet, at hvis vi vælger et punkt på linjen s, og vi går 1 ned, så skal vi gå 2 mod venstre for at nå linjen s.
Hvis vi starter i punktet (0,5) og går 1 ned og 2 til venstre, så lander vi i punktet (-2,4). Vi går igen 1 ned og 2 til venstre og lander dermed i punktet (-4,3). Punktet (-4,3) ligger også på den vandrette linje t. Skæringspunktet mellem linjerne s og t er derfor (-4,3).
Opgave 14
14.1
Længden af siden AB er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligedannede figurer.
12
Længdeforholdet mellem siderne er 1:3, dvs. at længden af siderne i den store firkant er 3 gange så lange som de tilsvarende sider i den lille firkant.
Vi får oplyst, at længdeforholdet mellem firkant AEFG og firkant ABCD er 1:3, dvs. at længden af siderne i firkant ABCD er 3 gange så lange som siderne i trekant AEFG.
Vi får oplyst, at længden af siden AE er 4. Siden AB er 3 gange så lang som siden AE:
3 · 4 = 12
Længden af siden AB er 12.
14.2
Længden af siden EF er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligedannede figurer.
6
Længdeforholdet mellem siderne er 1:3, dvs. at længden af siderne i den store firkant er 3 gange så lange som de tilsvarende sider i den lille firkant.
Vi får oplyst, at længden af siden BC er 18. Siden BC er 3 gange så lang som siden EF:
18 : 3 = 6
Længden af siden EF er 6.
14.3
Arealet af firkant ABCD er hvor mange gange så stort som arealet af firkant AEFG?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om ligedannede figurer.
9
Undersøg, hvor mange kopier af den lille firkant, der kan placeres i den store firkant.
Siderne i den store firkant ABCD er 3 gange så lange, som siderne i den lille firkant AEFG. Vi kan derfor placere den lille firkant 3 gange ved siden af hinanden på hver led i den store firkant.
Arealet af den store firkant AEFG er 9 gange så stort som arealet af den lille firkant ABCD.
Opgave 15
15.1
Omskriv 0,73 kg.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
730 g
1 kg er 1000 g.
1 kg er 1000 g, så vi omskriver 0,73 kg til g ved at gange med 1000:
0,73 · 1000 = 730
0,73 kg er 730 g.
15.2
Omskriv 2150 mm.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
2,15 m
1 cm er 10 mm.
1 m er 100 cm.
1 cm er 10 mm, så vi omskriver 2150 mm til cm ved at dele med 10:
2150:10 = 215
2150 mm er 215 cm.
1 m er 100 cm, så vi omskriver 215 cm til m ved at dele med 100:
215:100 = 2,15
2150 mm er 2,15 m.
15.3
Omskriv 1,25 L .
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
12,5 dL
1 L er 10 dL.
1 L er 10 dL, så vi omskriver 1,25 L til dL ved at gange med 10:
1,25 · 10 = 12,5
1,25 L er 12,5 dL.
15.4
Omskriv 2,5 m3.
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om omregning af enheder.
2500 L
1 m3 er 1000 dm3.
1 dm3 er 1 L.
1 m3 er 1000 dm3, så vi omskriver 2,5 m3 til dm3 ved at gange med 1000:
2,5 · 1000 = 2500
2,5 m3 er 2500 dm3.
1 dm3 er 1 L, så 2500 dm3 er 2500 L. Det vil sige, at 2,5 m3 = 2500 L.
Opgave 16
16.1
Højden i trapezet er?
2
Sæt arealet af trapezet og længden af de parallelle sider ind i formlen, og beregn højden.
Vi får oplyst, at arealet af trapezet er 8. Vi aflæser på figuren, at længderne af de parallelle sider i trapezet er hhv. 3 og 5.
Vi får givet formlen for arealet af et trapez i den gule boks. Vi sætter tallene ind i formlen:
Vi får så:
Da , så får vi:
Vi deler med 4 på begge sider af lighedstegnet:
Højden i trapezet er 2.
16.2
Rumfanget af prismet er?
Du kan se flere opgaver af den her type, og hvordan vi løser dem, i vores vejledning til opgaver om rumfanget af et prisme.
64
Beregn rumfanget af prismet ved at gange arealet af grundfladen med længden af prismet.
Vi beregner rumfanget af prismet ved at gange arealet af grundfladen (trapezet) med længden af prismet.
Vi får oplyst, at arealet af grundfladen (trapezet) er 8. Vi aflæser på figuren, at længden af prismet er 8.
Vi beregner rumfanget:
8 · 8 = 64
Rumfanget af prismet er 64.
Opgave 17
17.1
Hvilken trekant er ligesidet?
B
En trekant er ligesidet, hvis alle siderne er lige lange.
Alle vinklerne i trekant B er 60°, så alle siderne i trekant B er lige lange. Trekant B er derfor ligesidet.
Opgave 18
18.1
Hvilket diagram passer med tabellen?
Diagrammet med de blå søjler.
Undersøg, ca. hvor stor en andel af eleverne, der har 1 tv-skærm, hvor de bor.
Vi beregner det samlede antal elever:
3 + 12 + 8 + 2 + 1 = 26
Vi aflæser, at der er 12 elever, der har 1 tv-skærm, hvor de bor. 12 ud af 26 er lidt under halvdelen, dvs. at lidt under 50% af eleverne har 1 tv-skærm, hvor de bor.
Vi kan se, at søjlen over "1" er lidt under 50% på figuren med de blå søjler. Det er derfor diagrammet med de blå søjler, der passer med tabellen.
Opgave 19
19.1
Elevernes højder varierer mellem 156 cm og?
195
Tallene ved boksplottets "antenner" er den mindste og største højde blandt eleverne.
19.2
Hvor mange procent af eleverne er mellem 169 cm og 180 cm høje?
50%
50% af observationerne er mellem nedre kvartil og øvre kvartil.
Vi aflæser, at 169 er den nedre kvartil.
Vi aflæser, at 180 er den øvre kvartil.
50% af observationerne er mellem nedre kvartil og øvre kvartil, så 50% af eleverne er mellem 169 cm og 180 cm høje.
19.3
75% af eleverne er mindst?
169 cm
75% af eleverne er højere end den nedre kvartil.
Vi aflæste i opg. 19.2, at den nedre kvartil er 169 cm. Dermed er 75% af eleverne mindst 169 cm høje.
Opgave 20
20.1
Sandsynligheden for, at den røde terning viser 2, er?
1/3
(0,333 er også et korrekt svar.)
Du kan beregne sandsynligheden med formlen
Der er to 2-taller på den røde terning. Sandsynligheden for, at den røde terning viser 2, er derfor
Vi kan forkorte brøken til
20.2
Sandsynligheden for, at summen bliver 33, er?
1/9
(0,111 er også et korrekt svar.)
Du kan tegne et chancetræ:
Her er et chancetræ:
Summen bliver 33, når den blå terning viser 30, og den røde terning viser 3.
Vi kan se, at sandsynligheden for, at den blå terning viser 30, er 1/3, og at sandsynligheden for, at den røde terning viser 3, er 1/3.
Sandsynligheden for, at summen bliver 33, er dermed:
20.3
Sandsynligheden for, at summen bliver større end 20, er?
2/3
(0,666 er også et korrekt svar.)
Summen bliver over 20, hvis den blå terning viser 20 eller 30 - uanset hvad den røde terning viser.
Her er et chancetræ:
Summen bliver over 20, hvis den blå terning viser 20 eller 30 - uanset hvad den røde terning viser. Sandsynligheden for, at summen bliver større end 20, er derfor den samme som sandsynligheden for, at den blå terning viser 20 eller 30.
Sandsynligheden for, at den blå terning viser 20 eller 30, er: