Menneskets dyriske side

Med titlen Bavian anslår Aidt et tema, som vi kan genfinde i mange af novellerne. Nemlig menneskets dyriske side.

Hvad er menneskets dyriske side?

Mennesket er biologisk set en højtudviklet dyreart. Gennem millioner af år har evolutionen forfinet og forandret vores forfædre, indtil det moderne menneske, Homo Sapiens, opstår for omkring 300.000 år siden. For 10.000 år siden tager mennesket endnu et gigantisk spring frem, idet opdagelsen af agerbrug fører til etablering af de første større kulturer.

Mennesket har en højtudviklet hjernekapacitet og et forfinet sprog, som er forudsætningen for vores evne til selvrefleksion og vores mulighed for at indgå i de komplekse sociale strukturer, som menneskelige samfund er. Men grundlæggende har vi stadigvæk meget tilfælles med dyrene. Mennesket har også en biologi, som i større eller mindre grad kan bestemme over os.

Men gennem opdragelse og sociale normer har vi lært at tilsidesætte biologiens indflydelse. Det er blandt andet forudsætningen for, at vi kan leve i komplekse samfund. Hvis alle fulgte deres biologiske instinkter hele tiden, så ville samfundet bryde sammen i kaos.

Psykoanalysens fader, Sigmund Freud, mente dog, at de dyriske instinkter eller drifterne hele tiden ligger lige under overfladen i os. Det er en idé, som Aidt tematiserer i mange af novellerne. 

Freud mente, at mennesket grundlæggende er udstyret med to forskellige instinktive drivkræfter. De to drifter kaldte han Eros (livsdriften) og Thanatos (dødsdriften).

  • Eros er den drivkraft, som opretholder livet. Vi ser den i seksualiteten, social adfærd og evnen til at overleve.
  • Thanatos er den modsatte drift, som dækker over aggressioner, vold og risikabel adfærd.

Begge drifter er absolut nødvendige drivkræfter i menneskers liv. De er rent instinktive og biologiske. Vi kan sige, at de er vores dyriske side. Men vi er nødt til at have en vis kontrol over dem, hvis vi skal fungere i et samfund. Når vi mister selvkontrollen, så træder menneskets dyriske side nemlig frem brutalt og umiddelbart.

I det moderne samfund ser vi drifterne komme til udtryk i mistet selvkontrol, seksuel adfærd, og voldelig eller aggressiv opførsel. Omvendt kan det også føre til angst og psykiske lidelser, hvis vi helt undertrykker vores indre dyr. Freud talte om undertrykkelsen af drifterne, som fortrængninger. Når vi fortrænger noget, så er det, fordi det er udtryk for uacceptable drifter, mente han. Også dette undertema findes i flere noveller.

Titlen på novellesamlingen kan tolkes på to måder

I flere af novellerne møder vi det dyriske i mennesket. Vi ser det konkret i form af personer, som mister deres selvkontrol. Vi ser det billedligt i brugen af dyremetaforik og symbolik. Titlen på hele novellesamlingen er jo også Bavian.  

Der ligger dog flere mulige betydninger i den titel. På den ene side kan vi opfatte den konkrete betydning, der ligger i ordet. En bavian er på den ene side et flokdyr, som kan udvise mange sociale træk, der hjælper til at holde flokken sammen. På den anden side kan den med sine store skarpe hjørnetænder hurtigt blive aggressiv og farlige. Især over for dens fjender.

Bavianen udviser altså den samme dobbelthed, som ligger i menneskets drifter. Derfor kan vi godt læse titlen som et symbol på den menneskelige adfærd, som vi læser om i novelle...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind