Miljø

Det eksistentielle er vigtigere end det sociale miljø

Novellerne i Bavian foregår i forskellige sociale miljøer. Tilsammen viser de faktisk et bred udsnit af det moderne samfund. I socialrealistisk litteratur vil der ofte ske en nær sammenknytning af miljøet og personerne. Ofte vil der være tale om en deterministisk tilgang. Det betyder, at miljøet fuldstændigt bestemmer, hvordan personerne er. En opvækst i et dårligt miljø vil også skabe et dårligt menneske.

"Stjernehimmel"

Men Aidts noveller er ikke socialrealistiske. Hun fremstiller de sociale miljøer på en realistisk måde, men hendes noveller har ikke en deterministisk tilgang til personerne. Miljøet er en ramme omkring handlingen, det er ikke et bærende motiv. I ”Stjernehimmel” befinder personerne sig i et middelklassemiljø:

“Han lagde nyt gulv i spisestuen. Det hjalp. Han elskede flittigt med hende. Det hjalp også. Tiden gik. Økonomien var efterhånden stabiliseret. Endnu et barn kom til. De hjalp hinanden med arbejdet derhjemme, nød deres børn, fik det virkelig til at køre.” (Stjernehimmel, s. 80)

Her beskrives nogle ting, som er helt normale for middelklassefamilier. Man laver gør-det-selv- arbejde i ens hus, man arbejder på ens parforhold, man får børn, man får økonomien til at hænge sammen og mange andre ting. I novellen er det dog ikke miljøet, som driver handlingen frem. I stedet er det mandens dobbeltliv, hvor han både passer sin familie og samtidigt i smug opsøger andre mænd for at have sex med dem.

Men alligevel vælger han at indrette sig på, at få tilværelsen med konen til at fungere. Dette er faktisk et gennemgående tema for langt de fleste noveller i Bavian, hvor fokus ligger på det, som folk stiller op med deres liv, fremfor om de er påvirket af miljøet.

Det fysiske miljø etablerer stemninger

Novellernes fysiske miljø kan være med til at sætte bestemte stemninger op for læseren eller måske som i ”Bulbjerg” skabe et varsel om, at det snart går galt i handlingen.

“Vinden gik gennem løvet med en svag raslen, fuglene sang, e...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind