Dan Turèll

Dan Turèll finder noget nyt og interessant i det velkendte 

Dan Turèll (1946-1993) er en forfatter, der typisk skriver små, skæve fortællinger fra områderne i og omkring storbyen. Turèll får sit folkelige gennembrud med erindringsromanen Vangede Billeder (1975), der skildrer hans opvækst i bydelen Vangede i Gentofte. 

Inden for modernismen er Turèll især en repræsentant for popdigtningen under den formelle modernisme. Han dyrker populære og såkaldt kulørte genrer som kriminalromanen, som han selv skrev en hel række af. Desuden er han en åbenlys beundrer af populærkulturelle medier som film og tegneserier. 

Turèlls litteratur er kendetegnet ved, at han finder noget nyt og interessant i det ellers velkendte. I Storby-trilogien (1976-77), der er en samling af tre digtsamlinger, hylder han storbyen, popkulturen, klicheerne og det folkelige talesprog. 

I flere af sine digte hylder Dan Turèll hverdagen

Den form for hyldest kommer bl.a. til udtryk i et Dan Turèlls mest berømte digte, "Gennem byen sidste gang". Her beskriver det lyriske jeg sit ønske om at gå en tur gennem København som det sidste, når han engang skal dø. 

Det er ikke de store seværdigheder, der beskrives i digtet, men storbyens hverdagsliv og mennesker. Det er arbejderkulturen på Vesterbro, høj og lav der mødes på Hovedbanegården og forvirringen i trafikken omkring Rådhuspladsen, der beskrives i digtet. Det lyriske jeg ophøjer alt dette almindelige hverdagsliv i hans by, København, så det får en kolossal betydning. 

Hyldes...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind