[0]

Gennem byen sidste gang

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet “Gennem byen sidste gang”. Digtet er skrevet af Dan Turèll og udgivet første gang i 1977. Det er også udgivet i 1993 som et såkaldt spoken word-digt med musik af Halfdan E. Teksten til 1993-udgaven er lidt anderledes end originalversionen. 

Her i analysehjælpen er det originalversionen, vi beskæftiger os med. Blandt andet fokuserer vi på en vigtig detalje i beskrivelsen af Vesterbro, som ikke er med i spoken word-udgaven.

For at få en umiddelbar forståelse af digtet kan du lytte til vores podcast, hvor to af Studienets redaktører forklarer digtet i fællesskab. I den skriftlige del af analysehjælpen finder du finder du først et grundigt resumé af digtet sammen med de nødvendige ordforklaringer. Herefter stiller vi en række arbejdsspørgsmål, som du selv kan gå videre med, når du skal analysere digtet. I selve analysen af “Gennem byen sidste gang” giver vi et bud på, hvordan arbejdsspørgsmålene kan besvares. Til sidst i analysehjælpen får du hjælp til at fortolke og perspektivere digtet. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:

Budskabet er, at det er de små ting, der giver livet værdi

Der er både åbenlyse og skjulte budskaber i “Gennem byen sidste gang”. Ofte er de skjulte budskaber mere interessante end de åbenlyse, men det kræver en fortolkning af digtet at finde dem frem. 

Et af digtets åbenlyse budskaber er, at jegets hjemby betyder rigtig meget for ham. Her har han placeret alle sine drømme, og han bliver grebet af stærke følelser ved synet af de forskellige steder i byen, som han holder af. 

Hvis vi kigger nærmere på de indtryk, han hæfter sig ved, kan vi desuden finde et af digtets skjulte budskaber. Det er nemlig tydeligt, at det ikke er de store begivenheder eller store ting i livet, som jeget lægger mærke til og opremser. Det er små hverdagsagtige aktiviteter som at rode i bogkasser eller kigge på mennesker på Hovedbanegården, der har betydning for ham. 

I beskrivelsen af hans omgivelser er det fx synet af Vesterbros mænd, der vender hjem fra det daglige arbejde, som han sætter pris på. Det samme gælder synet af kvarterets børn, der leger, og deres mødre der kalder på dem oppe fra køkkenvinduerne. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Gennem byen sidste gang

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.