Gustaf Munch-Petersen

Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) er maler og forfatter. I samtiden fik hans forfatterskab ikke særlig stor opmærksomhed, men senere er han blevet den forfatter, der typisk forbindes med surrealismen i Danmark. Han er også inspireret af den finlandssvenske forfatter Edith Södergran, der typisk forbindes med ekspressionismen.

Munch-Petersens forfatterskab er kendetegnet af en søgen indad. Han leder efter en anden virkelighed og et andet sprog i det menneskelige sind, og han er meget optaget af at finde nye sammenhænge mellem ord, tanker og følelser. 

Munch-Petersens skrivestil er drømmende og gådefuld. Han skriver udelukkende med små bogstaver og lader tit individet og det lyriske jeg forsvinde i sine digte. På den måde mener Munch-Petersen bedst, at han kan nærme sig de uudforskede og ubevidste dele af sindet. 

Munch-Petersen er kendt for sit digt “til mine forældre” fra det nøgne menneske (1932), der beskriver, hvordan et ungt mennesker bryder med forældrenes traditioner og vaner. Det unge menneske vælger en anden vej, der dermed også nedbryder forældrenes forventninger til barnet. 

Derudover er Munch-Petersen kendt for digtsamlingen det underste land (1933), der er hans måske mest surrealistiske værk. I det underste land udforsker han et drømmeagtigt landskab, der beskrives ved hjælp af mærkelige sproglige billeder og en fri form uden rim og med korte verslinjer. 

Mere hjælp til Gustaf Munch-Petersen...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind