Modernismen før anden verdenskrig kalder man også tidlig modernisme. Denne modernisme kan ses som en slags optakt til den senere modernisme, der slår igennem efter anden verdenskrig og giver strømningen sit gennembrud i dansk litteratur.
Tre modernistiske retninger bryder igennem i mellemkrigstiden
For alle de tidlige modernister, med undtagelse af Johannes V. Jensen, gælder det, at de kan ses som en del af en af de store modernistiske bevægelser, der dominerer europæisk kunst og litteratur i mellemkrigstiden: ekspressionismen, futurismen og surrealismen.
Flere af disse modernistiske retninger begynder at udvikle sig før første verdenskrig, men i mellemkrigstiden bryder de for alvor igennem. Det er, som om mange forfattere søger indad for at finde forklaring og forståelse for, hvad der er sket i krigsårene. Her er den modernistiske skrivestil bedre end den realistiske til at skildre de komplekse og forvirrende følelser, individet bærer rundt på efter krigen.
Den frie form er for eksempel et bedre udtryk for den usammenhængende og kaotiske virkelighedsopfattelse, mange har i mellemkrigsårene, end den traditionelle, faste form. Forfattere eksperimenterer derfor med formen i både ekspressionismen, futurismen og surrealismen.
De repræsentanter, man typisk fremhæver, for disse retninger er Tom Kristensen, Emil Bønnelycke og Rudolf Broby-Johansen for ekspressionismen, Emil Bønnelycke for futurismen, og Gustaf Munch-Petersen for surrealismen. Gruppen af forfattere er ikke særlig stor, og i samtiden er opmærksomheden omkring forfatterne heller ikke overvældende.
