Modernistiske retninger

Modernisme er en samlebetegnelse, der dækker over mange forskellige retninger. Når vi siger, at en tekst er modernistisk, mener vi derfor, at den har nogle af modernismens generelle kendetegn, træk og virkemidler.

Modernistiske tekster kan imidlertid se meget forskellige ud og handle om mange forskellige temaer. På de følgende sider gennemgår nogle af de vigtigste retninger inden for modernismen. Vi kigger på, hvorfor den specifikke retning opstår, og hvad der særligt kendetegner retningen.

Et overblik over modernismens retninger i Danmark kan se således ud:

Modernisme før anden verdenskrig (ca. 1900-1939)

Ekspressionisme (ca. 1900-1939)
Futurisme (ca. 1909-1939)
Dadaisme (ca. 1915-1922)
Surrealisme (ca. 1920-1939)

Modernisme efter anden verdenskrig (ca. 1945-1980)

1. fase: Heretica-modernisme (ca. 1945-1960)
2. fase: Konfrontationsmodernisme (ca. 1960-1965)
3. fase: Formel modernisme (1965-1980)

Husk, at vores inddeling er lavet for overblikkets skyld. I virkeligheden kan man sjældent trække så skarpe linjer i litteraturhistorien. Årstallene i vores oversigt er indsat for at give dig en idé om, hvornår bestemte retninger cirka slår igennem og præger dansk litteraturhistorie.

Uddrag

Herunder finder du et uddrag fra vores side om den modernistiske retning ekspressionismen:

Ekspressionismen skildrer det ubehagelige og grimme

Ekspressionistisk litteratur er kendetegnet af intense og voldsomme følelser. Angst, frygt, smerte og lykke beskrives ofte i ekspressionismen, og efter første verdenskrig bliver især de dystre og ubehagelige følelser sat i fokus. Ekspressionismen er således kendetegnet af en udtryksfuld og eksperimenterende litteratur, der lader de mørke, skjulte indre kræfter i mennesket komme til udtryk.

Ekspressionismen får sit gennembrud i dansk litteratur efter første verdenskrig. Krigen påvirker i høj grad litteraturen, der fremstår mere desperat og destruktiv end tidligere. Man fokuserer på de onde, grimme sider af mennesket, fordi troen på det gode, fornuftige menneske er nedbrudt af krigens rædsler.

Det er ikke meningen, at den ekspressionistiske litteratur skal være behagelig at læse. Den må gerne chokere læseren, for chokket gør, at læseren kan se virkeligheden med nye øjne. Chokket skabes bl.a. vha. et eksperimenterende sprog, der ligger langt fra vores normale hverdagssprog. Man sætter nye ord sammen, skaber stærke kontraster og bruger mange sproglige billeder for at kunne udtrykke de inderste tanker og følelser.