Dette kompendie giver grundig hjælp til den litterære periode modernismen i dansk litteraturhistorie.
Kompendiet indeholder en noteside, hvor du hurtigt kan skabe dig et overblik over perioden. Derefter følger en række sider, der går mere i dybden med modernismen. Først har vi en side, der hjælper dig med at besvare spørgsmålet Hvad er modernisme?
Efterfølgende udpeger vi nogle af de typiske kendetegn, træk og virkemidler, vi finder i modernistisk litteratur. Her finder du altså generel hjælp til modernistiske tekster. Det samme gør du på siden Temaer, der giver overblik over nogle af de temaer, modernistisk litteratur typisk handler om.
Dernæst følger en side, hvor vi sammenligner realisme og modernisme, der er de to hovedstrømninger, vi finder i dansk litteratur i 1900-tallet. Vi har også lavet en gennemgang af, hvad der kendetegner særlige genrer inden for modernistisk litteratur, og hvordan modernismen udvikler sig i Danmark.
Hvis du vil vide noget mere specifikt om en af de modernistiske retninger, dækker kompendiet også det. Her kan du for eksempel læse mere om ekspressionisme, Heretica-modernisme og konfrontationsmodernisme.
Derudover indeholder vores kompendie en side om, hvordan modernismen er placeret i dansk litteraturhistorie og en række forfatterbiografier af nogle af modernismens vigtigste forfattere.
Uddrag
Herunder finder du et uddrag af vores kompendie om modernismen:
Verdenssynet er overordnet set pessimistisk
Modernismen er hovedsageligt kendetegnet af et mistroisk og skeptisk verdenssyn. Mange modernister nærer en mistillid til det moderne samfund, og især efter første og anden verdenskrig mister man troen på, at udviklingen går i den rigtige retning. Man har simpelthen svært ved at tro på, at mennesket er godt og fornuftigt, når det har været så ondskabsfuldt og ødelæggende under krigene.
Man taler om, at samfundet har nået et værdimæssigt nulpunkt. Som samfund har man nået bunden, for man ved ikke længere ved, hvilke værdier man skal bygge sin identitet og samfundet op omkring. Hverken religion, tradition eller politik har kunnet forhindre brutale og ondskabsfulde mord på millioner af mennesker, og det kan praktisk talt ikke blive værre.
Den manglende tro på menneskets fremskridt og fremtid skaber fremmedgørelse og rodløshed. Folk føler ikke, at de hører hjemme i en usikker verden, der hele tiden forandrer sig. Mange modernistiske værker udtrykker derfor angst og skepsis over for samfundets udvikling. Angsten og skepsissen ses bl.a. hos Heretica- og konfrontationsmodernisterne, der skriver modernistisk litteratur i de første årtier efter anden verdenskrig.
For en del modernister er verdenssynet dog ikke udelukkende pessimistisk. En del modernister fra både Heretica- og konfrontationsmodernismen mener for eksempel, at det er muligt at skabe nye værdier i det moderne samfund. Samfundet og mennesket har altså en chance for at begynde forfra ud fra det værdimæssige nulpunkt, anden verdenskrig har efterladt verden med.
