Studieteknik til gymnasiet

En god indsats i hverdagen

Her vil vi give dig nogle gode studieråd, som kan hjælpe dig til at gøre en god indsats i hverdagen.  Hvis du griber tingene an på den rigtige måde, er det muligt at lære meget i gymnasiet eller HF og samtidig have tid til et liv ved siden af skolen.

Vi tager udgangspunkt i, hvordan du kan lave en målrettet faglig forberedelse og vise aktiv deltagelse. Det hjælper nemlig stort set alle til at klare sig godt. Hvis du lægger et godt stykke arbejde og er med i timerne, vil det også blive både lettere og sjovere at gå på gymnasiet eller HF.

Hvis du bare graver dig ned bag computerskærmen i timerne og håber på ikke at blive spurgt om noget, så bliver det nogle lange år, og du ender sandsynligvis med et snit, som er markant dårligere, end du faktisk kunne have fået.

Ved at lægge en lille ekstra indsats for at være aktiv vil de fleste også hurtigt kunne se forbedringer på deres karakterer. Du går måske ikke fra 4 til 12 bare ved at være mere aktiv, men fra 4 til 7 eller 10 er da værd at tage med.

Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvor meget de går op i skolearbejde. Vi vil ikke prædike om et bestemt antal timer eller komme med nogle meget firkantede råd. Men hvis du følger vores råd herunder, vil du helt sikkert få meget ud af undervisningen.

Sæt mål for dig selv og følg op på dem

Hvis du bare satser på ‘at blive bedre’, så vil det sandsynligvis ikke lykkes for dig. Det er et alt for løst mål, som er svært at omsætte i handlinger. Du er også nødt til at prioritere. Man kan ikke nå det hele. Så du bør fokusere på noget specifikt, som du gerne vil forbedre. Så start med de mindre, men overskuelige mål. Det kunne fx være at sige noget to gange i hver engelsktime, hvis du vil forbedre din karakter i faget.  

Ifølge australske læringsforskere kan det at sætte konkrete og realistiske mål op styrke ens generelle ambitionsniveau. Hvis du først har indfriet nogle mindre mål, vil du være mere tilbøjelig til at sætte mere ambitiøse mål op efterfølgende.

Det er altid vigtigt, at du opstiller mål, som du faktisk kan arbejde på. Et mål som “Jeg vil gerne have et højere gennemsnit” er slet ikke konkret nok. Derfor skal du lave realistiske mål, hvor du kan planlægge nogle konkrete aktiviteter og handlinger, som kan hjælpe dig på vejen mod målet.

Du kan fx have det mål at være mere aktiv i timerne i et fag, eller du kan have et mål om at lave bedre afleveringer i et andet.  

Mie vil gerne hæve sine karakterer i matematik B. Hun ligger til 4 mundtligt og 4 skriftligt.  Hun går i første omgang efter at hæve begge karakterer til 7. For at nå målet planlægger hun sin uge, så hun har en halv time om dagen, hvor hun kan læse op på matematikken og regne beviser og opgaver igennem.

Før hver time udvælger hun også mindst én ting fra lektien, som hun kan byde ind med i timen. Da hun ikke er så meget for at markere sig i timerne, skriver hun det ned som et spørgsmål eller som en kommentar aftenen før, så hun lettere kan få det sagt i timen.

Hun planlægger også sin tid, så hun starter på afleveringerne i matematik nogle dage før fristen. Så har hun nemlig mulighed for at spørge sin matematiklærer, hvis der er en opgave, som hun sidder fast i.

Efter to måneders hårdt arbejde kan Mie se, at det har hjulpet. Så hun hæver sin målsætning til 10-10.

Din faglige udvikling sker gradvist

Når du skal sætte mål, så er det en god idé at du evaluerer dig selv. Den russiske læringsforsker Lev Vygotskij har udviklet en grundlæggende teori om læring, som går ud på, at al læring bevæger sig gradvist fra ting, du allerede kan, til ting, du endnu ikke kan.

Hvis du tænker på et fagligt emne, som du har svært ved, så vil der nok alligevel være en kerne af ting, som du godt kan. Udenom den kerne ligger ting, du umiddelbart kan lære, hvis du træner det eller får hjælp til det. Det kaldes for din nærmeste udviklingszone. Omkring den zone ligger ting, som du først senere vil kunne. Så det handler altså om, at du arbejder ud fra de ting, som du kan, og derefter kan du gradvist udbygge din faglige viden.

Figuren viser nærmeste udviklingszone

Du kan bruge skydeskiven oven for til at sætte mål og til at evaluere dig selv: Det kan fx være, at du vil blive bedre til at skrive danskopgaver. Kig på de tilbagemeldinger, som du har fået fra din lærer. Måske du kan se, at du er god til at formulere dig og udvælge relevante ting fra teksterne. Det sætter du i centrum.

Måske du får kritik for ikke at skrive helt efter opgavegenrens krav. Sæt det i næste cirkel og find så ud af, hvad kravene er. Spørg din lærer - eller slå genren op på Studienet. Sæt det som mål for din næste aflevering at være omhyggelig med at leve op til kravene. Efterhånden som du arbejder på tingene, vil du opleve, at centrum i skydeskiven vokser.

Du skal planlægge og prioritere din tid

Hvis du gerne vil have noget godt ud af gymnasiet eller HF, så er det afgørende, at du planlægger din tid og prioriterer den klogt. Hvis du bare følger tidsplanlægningen i Lectio og altid afleverer i sidste øjeblik, så får du det hårdt. Amerikansk læringsforskning har i øvrigt også påvist, at elever som tager initiativ og ansvar i læringsprocessen generelt klarer sig bedre end andre.

Det kan nogle gange være svært at motivere sig selv til at komme i gang med forberedelse og opgaver. Det vil være en stor hjælp for dig at få indøvet nogle vaner, så du egentlig bare gør det, uden at tænke over det.

Vanerne kan dermed  hjælpe dig til at lave det, som de amerikanske læringsforskere kalder for selv-reguleret læring. Selv-reguleret læring er et udtryk for, at du har taget ansvar for din læreproces.  

Sæt et fast dagligt tidsrum af til forberedelse og opgaver. Det kan blive en god vane, som hjælper dig med at hænge i.

Lav en månedskalender, hvor du får skrevet månedens afleveringer og dine egne fritidsaktiviteter ind. Sæt tid af på kalenderen til opgaverne og de daglige lektier.

Del opgaver op over flere dage. Opgaverne bliver næsten altid bedre, når du har tid til at gå at tænke over dem eller mulighed for at spørge din lærer om råd i processen. Det kan også være en fordel at dele dem op i mindre dele, så opgaverne bliver mere overskuelige for dig.

Hvert år i gymnasiet vil der være fag, som du skal afslutte. I 1.g. er det nogle af dine fag på c-niveau. Det er vigtigt, at du prioriterer disse fag højere end de øvrige fag - også selvom du måske ikke er særligt interesseret i dem.

Din årskarakter og en eventuel eksamenskarakter kommer nemlig direkte på eksamensbeviset. Så hvis du kun har tid til at få læst lektierne til i morgen i ét fag, så kan det ofte være smart at vælge faget, du afslutter til sommer. Det betyder selvfølgelig ikke, at du helt skal droppe de øvrige fag! Det vil nemlig kunne ramme dig senere.

Du bør se på gymnasiet eller HF som din arbejdsplads, så du udnytter tiden effektivt, når du er der. Selvom det kan være fristende bare at koble af med computerspil eller hænge ud i kantinen i mellemtimen i anden lektion, så brug tiden på at få nogle lektier af vejen eller start på en opgave. På den måde får du mere tid til at holde fri, når skoledagen er færdig.