Gymnasiestart

En ny start  både fagligt og socialt

På denne side vil vi fortælle dig, hvad det helt konkret betyder at starte på gymnasiet. Vi vil se på både det faglige og det sociale. Begge dele er vigtige, hvis du vil klare dig godt. Du skal starte på en ny skole, i en ny klasse, med nye kammerater og lærere. Det er altså en stor social overgang, som både er spændende og udfordrende. Samtidig er det også en stor faglig overgang.

Selvfølgelig vil der i mange fag være noget, du kender fra folkeskolen, men du vil møde nye og højere krav, og der vil komme nyt indhold og nye måder at arbejde i fagene.

Som ny på gymnasiet vil du opleve, at det kan være svært at finde rundt i uddannelsens mange forskellige dele. Du har måske også svært ved at finde ud af, hvordan du klarer den nye hverdag med undervisning, opgaver, lektier og forløb på den bedst mulige måde.

Du skal lære fagsprog og nye måder at skrive på

Gymnasiets fag er studieforberedende, så de skal give dig de grundlæggende kundskaber, som du skal bruge for at læse på en uddannelse på fx universitetet efter gymnasiet. Derfor lægger fagene i gymnasiet stor vægt på, at du lærer et korrekt fagsprog.

Alle fag har nemlig et fagsprog, som gør, at man kan tale præcist om de ting, som faget beskæftiger sig med. I nogle fag er der stor forskel fra folkeskolen til gymnasiet på det faglige ordforråd, du skal lære, i andre er den mindre.

Du vil også opleve, at kravene til dit skriftlige arbejde ændrer sig. Der er flere og større opgaver, end du har været vant til fra folkeskolen, og der er også nogle andre måder at skrive opgaverne på i fagene.

Hvad er forskellen på fagene fra folkeskole til gymnasiet?

I de tre bokse herunder kigger vi på forskellene mellem folkeskolen og gymnasiet i tre af de store fag: dansk, matematik og engelsk. Fagene hedder det samme i folkeskolen og gymnasiet. De enkelte fag ligner også hinanden på flere punkter, men alligevel er der ret store forskelle på dem.

Dansk i gymnasiet og HF
 

I folkeskolen er dansk et fag med rigtigt mange timer. I 9. klasse er der 5-6 dansktimer om ugen, hvis ikke mere. I gymnasiet er der typisk kun 2-3 timer om ugen med dansk. Det betyder at tempoet i undervisningen er højere i gymnasiet og HF, og du skal lære mere på kortere tid.

I gymnasiet kommer du ligesom i folkeskolen til at arbejde med både litteratur og medier i danskfaget. Du kan overføre mange af de fagbegreber, som du har lært i folkeskolen. Men du vil hurtigt finde ud af, at der er lidt større krav til din måde at arbejde på.

Nye typer af undervisning

I dansktimerne vil du sikkert opleve en større mængde tavleundervisning, men også et krav om større selvstændighed i form af mere gruppearbejde og forventning om, at du deltager aktivt i klasseundervisning. Til gengæld forsvinder det individuelle arbejde med fx sprog- og grammatikøvelser.

Når du arbejder med analyse i timerne, så skal du være god til at underbygge det, du siger, med 'beviser' fra teksterne. Det forventes også, at du bruger de præcise faglige betegnelser. I gymnasiet skal du også arbejde med sagprosa, men du vil lære mange nye metoder til at analysere det f.eks. retorik, argumentationsteori og diskursanalyse.

Nye typer af dansk stil

Du vil også møde nye typer af afleveringer, som stiller andre krav til din måde at skrive på, end du har kendt fra folkeskolen. I folkeskolen kan du ofte tage udgangspunkt i dine egne oplevelser, erfaringer og holdninger, når du skal skrive opgave. Gymnasiet kræver en mere objektiv tilgang, hvor du ikke skal blande dine egne meninger ind. Det betyder ikke, at din mening er ligegyldig i danskundervisningen, men den tæller bare ikke for noget, hvis den ikke er bakket op med bevismateriale fra tekster eller gode objektive argumenter.

Undervisningen i grammatik og stavning skifter form. Det er slut med diktater og sproglige øvelser. Som udgangspunkt vil din dansklærer forvente, at du har styr på sproget. Der er kun undervisning i grammatik og stavning i mindre omfang. Til gengæld vil du ofte få kommentarer på grammatik og sprog i dine afleveringer, som du selv skal kigge på bagefter. Du vil komme til at lave ca. 5-7 større afleveringer om året i danskfaget.  

(Kilde: Ebbensgaard, A. B. mfl. 2014)

Engelsk i gymnasiet og HF
 

Folkeskolens undervisning i engelsk lægger stor vægt på, at du skal lære at tale sammen med andre på engelsk. Derfor vil undervisningen ofte være bygget op omkring en masse praktiske øvelser. Teksterne på engelsk i folkeskolen bliver sjældent analyseret eller gennemgået i dybden. De er mere tænkt som noget, I kan snakke om på engelsk.

Undervisningen i gymnasiet lægger mere vægt på viden om og indhold af de tekster, du skal arbejde med i faget. Det er ikke helt forkert at sige, at faget kommer til at ligne danskfaget lidt.  I hvert fald i forhold til den måde, man analyserer tekster på. Generelt vil engelskfaget på gymnasiet også have flere afleveringer og længere læselektier, end du har været vant til fra folkeskolen.

Engelsk får stor vægt på analyse

Engelsk bliver ikke bare et talefag, men også et analysefag. Derfor vil indholdet af undervisningen også tit være sværere tekster, som stiller større krav til at lære ordforråd. Samtidigt kræves det, at du lærer at tale og skrive om tingene på et højere niveau, end du gjorde i folkeskolen. Et godt eksempel er, at du måske har skrevet en kort artikel på engelsk i folkeskolen. I gymnasiet vil opgaven sjældent være at skrive artiklen, men i stedet at kunne analysere og forklare, hvilke særlige kendetegn en bestemt artikel har.  

Der er også grammatikundervisning i gymnasiet. I folkeskolen foregår grammatikundervisning med de engelske begreber, så det kan forvirre nogle nye gymnasieelever, at gymnasiet ofte bruger de danske og latinske betegnelser. Der er i gymnasiet et større fokus på forklaring, end du har kendt det fra folkeskolen. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne bruge en grammatisk regel, du skal også være i stand til at forklare den.

Der bliver stort fokus på korrekt sprog

En rigtig væsentlig forskel er, at stort set alle timer bortset fra grammatikundervisningen foregår 100% på engelsk. Så læreren vil tale engelsk helt fra timens begyndelse, til den slutter. Det samme forventer gymnasiet af dig. I folkeskolen kunne du godt tale på dansk om fx svære tekster eller arbejdsspørgsmål. Det går ikke i gymnasiet.

Du vil sikkert også opleve, at din engelsklærer i gymnasiet har et stort fokus på, at du ikke kun skriver, men også taler korrekt, både grammatisk og udtalemæssigt. Så du kan opleve, at læreren retter på jer, når I siger noget i timerne, hvis grammatikken eller udtalen giver problemer. Det er en helt naturlig del af undervisningen, som du ikke skal være bange for. 

(Kilde: Ebbensgaard, A. B. mfl. 2014)

Matematik i gymnasiet og HF
 

Matematik er et fag, hvor du vil opleve en stor forskel mellem gymnasiet og folkeskolen. Har du gået i 10. klasse kan der dog være matematik i starten af gymnasiet, som går igen fra folkeskolen. De fleste nye gymnasieelever oplever dog hurtigt, at matematikfaget bliver markant sværere.

Mængden af lektier og afleveringer stiger også. Du kan regne med at lave en større matematikaflevering ca. hver anden uge.

I gymnasiet arbejder du mere teoretisk med matematik

I folkeskolen handler matematik grundlæggende om at lære at regne, så her er der ikke særligt store krav til teorien bag matematikken. Hvis du kunne finde den korrekte formel og brugte den på den rigtige måde, var det ofte nok. I gymnasiet kommer du både til at forklare og bevise formlerne.

Folkeskolen bygger meget tit matematikundervisningen op ‘nedefra’, så du starter med at lære de helt simple ting i praksis, før du arbejder dig frem til det vanskelige. I gymnasiet arbejder matematikundervisningen mere ‘oppefra’. Det vil sige, at du skal lære om en samlet teori, før du begynder at anvende den i praksis.  

Matematikken fra folkeskolen så som brøkregning, de fire regnearter og simple ligninger er noget, som gymnasiet forventer, at du allerede kan. I gymnasiet skal der bygges oven på. Indholdet er derfor i høj grad præget af algebra (bogstavregning), bevisførelse og funktionslære. Man kan lidt populært sige, at tallene i større og større omfang erstattes af x og y.

Du skal kunne forklare, hvordan du arbejder matematisk

I folkeskolens matematik er meget af undervisningen praktisk, hvor du kan prøve dig frem til løsningerne. I gymnasiet bliver det meget mere teoretisk, så en af de udfordringer, som mange elever møder, er et krav om at bruge et korrekt fagsprog og en faglig måde at argumentere på. Du skal ikke bare finde løsningen, men også kunne forklare, hvordan du har gjort det.

I gymnasiet er der dog stadigvæk mange opgaver med virkelige problemstillinger, som du skal løse ved hjælp af matematik. Matematikfaget er også et grundlag for dit arbejde i mange andre fag på gymnasiet eller HF . I både naturvidenskab og samfundsfag skal du bruge matematik fx i form af funktioner, vektorer eller matematiske modeller.  

I gymnasiets matematikundervisning er det stort altid set en forudsætning, at du har en computer med. Faget understøttes nemlig af specielle computerprogrammer til matematik som fx Wordmat , TI-Nspire™ eller Maple™, der er uundværlige i meget af undervisningen. Selvfølgelig især i de skriftlige opgaver, men på mange gymnasier bliver programmerne også brugt til arbejdet i timerne.  

(Kilde: Ebbensgaard, A. B. mfl. 2014)

Du skal nå mere  på mindre tid

I de fleste fag er tempoet i undervisningen væsentligt højere, end du var vant til fra folkeskolen. Hvor et emne i folkeskolen måske kunne tage flere måneder, så kan det være overstået på få dage i gymnasiet. Mange nye gymnasieelever oplever, at de ikke kan tillade sig at ‘slappe af’ i faget eller være væk i et par dage. Du kan ikke regne med, at fagene i gymnasiet gentager stoffet flere gange, som du måske har kendt det fra folkeskolen.

Selvom tempoet måske ikke føles særligt højt i starten, så kan det hurtigt tage fat med masser af læselektier og skriftlige opgaver. Samtidigt er der helt sikkert andre ting, du gerne vil have tid til: være sammen med vennerne, have fritidsarbejde, gå til idræt eller fitness, være sammen med en kæreste eller bare game løs. Så hvis du vil følge godt med i gymnasiet, er du nødt til at blive god til at planlægge - og du skal i mange perioder planlægge at bruge en stor del af din fritid.

Du vil sikkert ret hurtigt høre om de to begreber uddannelsestid og fordybelsestid (eller måske elevtid). Uddannelsestiden er undervisningen på skolen, eksamen, fællesarrangementer, ekskursioner og studieture.

Fordybelsestiden eller elevtiden er den tid, som du skal bruge på at lave skriftlige opgaver. Nogle skoler har lagt en del af fordybelsestiden på skolen, men ellers er det normalt timer, som du skal bruge i din fritid. Oven i uddannelsestiden og fordybelsestiden kommer så almindelige lektier, som du skal lave fra dag til dag.

I boksene herunder kan du se hvor meget tid, du skal bruge på din uddannelse. Det samlede tidsforbrug er forskelligt alt efter de fag, som du vælger. Hvis du har mange fag på A-niveau, så vil dit tidsforbrug blive større. Fag på A-niveau har altid flere opgaver og lektier end fag på de lavere niveauer. Det er vigtigt at tænke på, når du skal vælge studieretning, fagpakke eller valgfag.

Tidsforbruget på STX
 

Uddannelsestid: mellem 2600 og 2650 timer

Fordybelsestid: mindst 500 timer

Tiden bliver fordelt over de tre år, du går på STX.  Som udgangspunkt er det 26-27 timer om ugen. Men dit skema har også pauser og sommetider mellemtimer, hvor der ikke er undervisning, så det kan hurtigt blive til mere.

I tallet mangler også den tid, du bruger på almindelige lektier. Det kan variere en del fra person til person, men hvis du gerne vil være godt forberedt til alle fag, så kan du hurtigt komme til at bruge mindst en time om dagen.

Tidsforbruget på HHX
 

Uddannelsestid: mellem 2605 og 2655 timer

Fordybelsestid: mindst 500 timer

Tiden bliver fordelt over de tre år, du går på HHX.  Som udgangspunkt er det 26-27 timer om ugen. Men dit skema har også pauser og sommetider mellemtimer, hvor der ikke er undervisning, så det kan hurtigt blive til mere.

I tallet mangler også tiden, du bruger på almindelige lektier. Det kan variere en del fra person til person, men hvis du gerne vil være godt forberedt til alle fag, så kan du hurtigt komme til at bruge mindst en time om dagen.

Tidsforbruget på HF
 

Uddannelsestid: mellem 1845 og 1895 timer

Fordybelsestid: mindst 390 timer

Tiden bliver fordelt over de to år, du går på HF.  Som udgangspunkt er det 27-28 timer om ugen. Men dit skema har også pauser og sommetider mellemtimer, hvor der ikke er undervisning, så det kan hurtigt blive til mere.

I tallet mangler også tiden, du bruger på almindelige lektier. Det kan variere en del fra person til person, men hvis du gerne vil være godt forberedt til alle fag, så kan du hurtigt komme til at bruge mindst en time om dagen.

Tidsforbruget på HTX
 

Uddannelsestid: mellem 2770 og 2820 timer

Fordybelsestid: mindst 630 timer

Tiden bliver fordelt over de tre år, du går på HTX.  Som udgangspunkt er det 28-29 timer om ugen. Men dit skema har også pauser og sommetider mellemtimer, hvor der ikke er undervisning, så det kan hurtigt blive til mere.

I tallet mangler også tiden, du bruger på almindelige lektier. Det kan variere en del fra person til person, men hvis du gerne vil være godt forberedt til alle fag, så kan du hurtigt komme til at bruge mindst en time om dagen.

Tidsforbrug for elever startet før 2017
 

Hvis du er startet før 2017, skelner uddannelserne mellem undervisningstid (dine lektioner, ekskursioner, eksamen, m.v.) og elevtid (tiden til at lave skriftlige opgaver hjemme). Før 2017 så fordelingen således ud:

STX

Undervisningstid: 2.470 timer

Elevtid: 605-655 timer

HHX

Undervisningstid: 2.470 timer

Elevtid: 610-635 timer

HTX

Undervisningstid: 2.630 timer

Elevtid: 745-765 timer

(Kilde: Gymnasieloven)

Du får et selvstændigt ansvar

I gymnasiet vil du selv få et langt større ansvar, end du har været vant til i folkeskolen. Det er i højere grad op til dig selv at sørge for at følge med og deltage i undervisningen, få forberedt dig og at få lavet dine skriftlige afleveringer. Det stiller krav til din arbejdsindsats og din selvdisciplin.

Du vil få et andet forhold til dine undervisere. Du vil sjældent se lærere, der forsøger at opdrage på dig. Der er en mere lige relation, de fleste af dine lærere ser undervisningen på deres hold som et fælles projekt med jer på holdet. Du vil også opleve lærerne som store fagnørder, der virkelig brænder for deres fag og elsker at diskutere fagligt med deres elever.

Mange folkeskolelærere arbejder meget med at give instruktioner om fx at løse opgaver direkte til hver enkelt elev. I gymnasiet foregår det meget mere som klasseundervisning, hvor læreren står ved tavlen. Du vil nok også opleve, at gymnasielærerne ikke altid er lige så opmærksomme på, om hver eneste elev i klassen har forstået indholdet. Derfor er det vigtigt, at du stiller spørgsmål, hvis du ikke forstår tingene.

Det er en del af dit ansvar som gymnasieelev, at du sørger for at være studieaktiv. Det vil sige, at du får afleveret dine opgaver til tiden og deltager aktivt og velforberedt i undervisningen. Kommer du bagud med noget, eller har du problemer med at overholde en tidsfrist, så tag en snak med din lærer om det og få en aftale.

Få et godt fællesskab i gymnasiet

Det faglige betyder meget i gymnasiet, men du vil sikkert synes, at det sociale sammenhold med kammeraterne er lige så vigtigt. På alle gymnasier bliver der heldigvis gjort mange forskellige ting for at ryste jer sammen. Lige fra introduktionsdage over introture til arrangementer på skolen som fx gymnasiefester.  

Især i den første tid af gymnasiet vil du få ekstremt mange nye indtryk. Du får nye fag, nye lærere og mange nye kammerater.  Det giver dig noget at være fælles med de andre om, så på den måde kommer du faktisk næsten automatisk til at føle dig som del af et fællesskab, inden der er gået ret lang tid.

Det kan betyde meget for det faglige niveau i klassen, at I får skabt et godt sammenhold. Det er simpelthen lettere at lære noget og at turde deltage aktivt, når du synes godt om din klasse. 

Sådan skaber I et godt sammenhold

Her får du tre gode råd til at skabe skolens bedste klasse, hvor I både har det godt socialt og rykker fagligt.

  1. Lav noget sammen med klassen efter skole. Når I lige er startet kan det være rigtig godt at gå ud at lave noget sammen efter skole, så I lærer hinanden ordentligt at kende. Tag en snak i klassen og få arrangeret noget.

  2. Sørg for at folk bliver taget med. Det er ikke godt for jer som klasse, hvis nogen bliver lukket ude fra fællesskabet. Så spørg lige personen, der ikke kom med i grupperne, om vedkommende gerne vil arbejde sammen jer. Inviterer også de to kammerater fra forreste række, næste gang du og din sidekammerat skal i biografen.

  3. Respekter hinanden. Lad være med at være en træls type, der gør nar af folks udtale i engelsk, ryster på hovedet af deres forkerte svar i matematik eller ikke lytter efter deres bidrag i dansktimen.

Gymnasiet er mere end undervisning

Alle gymnasier har et væld af udvalg, projekter og aktiviteter, som du kan deltage i. Det kan gå lige fra elevrådsmøder over frivillig musik og idræt til planlægning af fester og opsætning af skolekomedier.

Det er en rigtig god idé at sætte tid af til at være med i noget af det. Det er næsten altid sjovt at lave noget med sine kammerater. Og så er det en god måde at lære nogen fra andre klasser at kende.

På dit gymnasiums website kan du normalt se, hvad gymnasiet har af aktiviteter og udvalg, som du kan være med i. Typisk vil der også komme en repræsentant fra elevrådet eller lignende rundt og forklare de nye klasser om aktiviteterne på din skole.

De fleste gymnasier holder jævnligt gymnasiefester, fredagscaféer eller andre sociale arrangementer. Her er der også en rigtig god chance for at lære andre at kende ud over dine klassekammerater.

Studievejlederen kan altid hjælpe

Der er ingen klasselærere i gymnasiet. Du kan selvfølgelig godt tage en snak med en lærer, du har det godt med, hvis der er noget, der giver problemer socialt eller fagligt. Men det rigtige sted at gå hen er faktisk studievejledningen.

Gymnasiets studievejledning skal støtte dig i at gennemføre gymnasiet på en god måde. Du kan altid kan få en samtale med en studievejleder, hvis du har noget, der går dig på. Det er ligegyldigt om det er dig selv, dine forældre, dine kammerater, skolen eller noget helt femte, det handler om. Studievejlederne har tavshedspligt, så de går kun videre med noget, hvis du selv beder dem om det.

Du kan også gå til din studievejleder, hvis du er kommer bagud på grund af sygdom eller af andre årsager. Studievejlederen kan ofte hjælpe dig ved at skaffe ekstra timer i fagene, så du kan indhente de andre igen.

Studievejledningen kan også hjælpe dig med fx en psykolog, hvis du har problemer af mere personlig karakter. Hvis du tror, du er ordblind, kan studievejlederen henvise til en test, hvor det kan blive undersøgt. Hvis testen viser, at du er ordblind, vil studievejlederen kunne skaffe relevante hjælpemidler og ekstra tid ved eksamen til dig.