Eksamen og prøver

Sådan bliver du klar til eksamen

Eksamen er en del af din gymnasie- eller HF-tid. Studienet har lavet vejledninger til eksamen i mange fag (se listen her). Vejledningerne kan du også bruge til at forberede dig på dine termins- og årsprøver. Se mere under din uddannelse på de følgende sider.

Uanset om din eksamen eller prøve er mundtlig eller skriftlig, skal du altid starte med at få et overblik over det pensum, som du skal forberede dig på. Hvis din skole bruger Lectio kan du finde pensum på holdsiden, hvor du går ind på "studieplan" og finder "undervisningsbeskrivelse".

Når du har orienteret dig i undervisningsbeskrivelsen, så er det en god idé at få et overblik over, om du har de relevante tekster og bøger, som står på den. Det vil være ærgerligt at komme op i et emne, som du ikke har kunnet forberede dig på, fordi du har manglet bogen eller teksterne.

Det kan også være en god idé, hvis du skaffer dig et overblik over, hvad du har af noter til faget. Måske nogle af dem kan bruges. På Studienet kan du også finde noter til mange af fagene. Vores vejledninger er udarbejdet af erfarne gymnasielærere og kan derfor supplere dine egne noter. Du kan finde noter til fagene ved at bruge søgefeltet.

Tip: Undersøg ministeriets læreplan.  Hvis du gerne vil være ekstra forberedt på de krav, der ligger i eksamen, kan det også være en god idé at tjekke læreplanen for faget. Læreplanerne bestemmer det indhold, som din lærer skal planlægge sin undervisning ud fra.

Du kan finder læreplanerne hos undervisningsministeriet. Gå ind på ministeriets side med læreplaner og find dit fag. I læreplanen skal du kigge efter overskrifterne “Faglige mål”, “Prøveformer” og “Bedømmelseskriterier”.

Terminsprøver og årsprøver

Udover eksamen kommer du også til terminsprøver og årsprøver. På STX, HHX og HTX er der mindst fem skriftlige eller mundtlige termins- eller årsprøver. Formålet er at træne dig på eksamenssituationen. Dine resultater fra prøverne vil dog også indgå i den generelle vurdering af dit niveau og påvirke din årskarakter. Derfor er det vigtigt, at du tager prøverne alvorligt. På HF vil resultatet af dine prøver på første år kunne afgøre, om du må vælge en udvidet fagpakke.

Mundtlig eksamen

Typen af mundtlig eksamen varierer meget. En hel del af dem er dog meget traditionelt indrettede. Du trækker et eksamensspørgsmål, får et tidsrum til forberedelse og fremlægger så over for din lærer og en censor. 

I nogle fag findes også en kombination af mundtlig og skriftlig eksamen, hvor du skal forsvare en skriftlig rapport og får en samlet karakter for din mundtlige præstation og rapporten. I enkelte fag findes også gruppeeksamen.

Læg en plan og øv dig!

Mundtlig eksamen kan det være en fordel at øve dig lidt på. Især hvis du har tendens til at blive nervøs. Til en del eksamener ved du på forhånd, hvad du skal fremlægge om. Her er det rigtig godt, hvis du får øvet fremlæggelsen inden. 

I mange tilfælde vil du være så heldig at have nogle dages læseferie, hvor du kan læse op på faget. Men dine eksamener kan især på det sidste år ligge meget tæt på hinanden. Derfor er det afgørende, at du får lagt en god plan for din læsning. Hvis det er muligt kan du få meget ud af at aftale med en kammerat, at I øver noget af stoffet sammen. Læg det ind i din plan.

I planen for din forberedelse bør du sætte god tid af til afslapning, søvn og gerne fysisk aktivitet som en løbetur eller en god lang gåtur. Hvis du skal kunne lave en god præstation, så har både din krop og hjerne brug for pauser. Det er de færreste, der får noget ud af at læse i døgndrift.

Hvis det er muligt bør du planlægge din eksamensforberedelse sådan, at du stopper en halv dag før eksamen. Det giver en vigtig pause, hvor alle informationerne, du har læst op på, kan ‘falde på plads’ i hjernen.

Tip: Film din fremlæggelse. Nogle mundtlige eksaminer er bygget op omkring en selvstændig fremlæggelse, som du skal forberede på forhånd. Det er en rigtigt god idé at øve selve fremlæggelsen. Her er et godt råd at finde mobiltelefonen eller dit webcam frem og optage din fremlæggelse.

Det kan virke mærkeligt at se sig selv på film, men det giver dig mulighed for at vurdere, om din fremlæggelse holder. Når du ser fremlæggelsen så stil dig selv følgende spørgsmål:

Holder jeg mig inden for den afsatte tid?

Hvordan lyder min stemme? Er den rolig eller hurtig? Taler jeg klart og tydeligt?

Fungerer overgangene mellem de forskellige dele af min fremlæggelse?

Starter jeg godt? Får jeg lavet en god overgang til den efterfølgende diskussion med eksaminator og censor?

Gør et godt indtryk fra starten

De fleste mundtlige eksamener på gymnasiet eller HF starter med, at du skal trække et eksamensspørgsmål. Det kan du udnytte til at gøre et godt indtryk fra starten af. Kom ind af døren med rank ryg og hils på lærer og censor, mens du ser dem i øjnene. Giv et godt fast håndtryk. Smil – for du er jo glad for at komme ind og præsentere alle de ting, du ved, for din lærer og censor.

Træk dit spørgsmål og læs det grundigt igennem. Det er helt ok at stille opklarende spørgsmål til din lærer på dette tidspunkt. Det vil lærer og censor bare tolke som et engagement fra din side. Sørg for at inkludere spørgsmålets tekst, sig fx  “hvordan skal jeg forstå det, når du skriver, at….” Men lad være med at komme med bemærkninger om, at spørgsmålet ser svært/let/umuligt/etc. ud.

Vær fokuseret i din forberedelse

Start forberedelsestiden med læse dit eksamensspørgsmål grundigt igennem en gang mere. Læs det eventuelt højt for dig selv. Inddel det i afsnit og understreg de vigtige ord. Det er selvfølgelig forskelligt fra eksamen til eksamen, hvad det præcise indhold af et eksamensspørgsmål er, men ofte vil der være et materiale vedlagt, som du skal fremlægge om. Læs det grundigt igennem og marker vigtige ting i det med en overstregningtusch. Tag evt. nogle noter undervejs.

Hvis det er en eksamen, hvor du skal analysere en tekst, så vælg en passende analysemodel. Her på Studienet kan du finde analysemodeller til mange fag og genrer, som du kan tage udgangspunkt i. Du kan også overveje at lave en kort brainstorm, hvor du skriver alt det ned om emnet, som du kan komme i tanke om. Men du skal huske, at ikke gælder om at sige lidt om det hele. Det er meget bedre at vise, at du er fokuseret på din opgave, så du får sagt de relevante ting.

Du skal altid lave en disposition for din fremlæggelse. Sørg for, at du får eksamensspørgsmålets dele dækket i dispositionen. Planlæg også, hvordan du vil bruge eksamensmaterialet. Find relevante citater, som du kan inddrage i fremlæggelsen. Det viser, at du er god til at dokumentere det, du siger. Husk at du godt må skrive på materialet.

Det er en rigtig god idé, hvis din disposition slutter med nogle pointer, som kan lægge op til diskussion med lærer og censor, når din egen fremlæggelse er færdig. Lad være med at lave din disposition alt for detaljeret. Skriv kun de vigtige nøgleord op. Til en eksamen skal du vise, at du kan bruge faget, ikke at du kan huske alle detaljer. Hvis du har tid til overs, så kan du bruge den til at gennemgå eksamensmaterialet en ekstra gang.

Vær initiativrig i eksamenslokalet

Når du starter en mundtlig eksamen, så er det altid godt at virke initativrig og selvstændig. En god indledning kan derfor være, at sige noget i retning af: "Så vil jeg gerne starte, og jeg har tænkt mig at komme omkring..." Det viser, at du tager initiativet, og at du har et overblik over, hvad du vil komme ind på under din fremlæggelse.

Derefter fremlægger du stille og roligt. I fremlæggelsen er det dig, der styrer, hvad der er vigtigt at komme ind på. Hav fokus på at få tingene sagt og lad være med at lægge for meget i, hvad lærer og censor gør. Afslut med at lægge op til den efterfølgende diskussion. Fremhæv noget, som du føler dig særligt stærk i og sig fx. “Det kunne være interessant at diskutere…”

Det kan ske, at din lærer afbryder dig eller i diskussionen og stiller et opfølgende spørgsmål. Hvis du ikke lige kan komme med et svar, så er det helt i orden at sige "Jeg forstår ikke din formulering, kan du uddybe eller stille spørgsmålet på en anden måde...". Det vil som regel give dig lidt ekstra hjælp.

Når eksamen skal til at slutte, så kan du sagtens afslutte den med en bemærkning som “hvis der havde været mere tid, kunne det også have være interessant at tale om…”

Hvis du bruger en Powerpoint-præsentation eller lignende, så er det vigtigt, at du ikke bare står og læser op fra den. Hvis du kun har tekst, så brug alene korte stikord. Hvis du har illustrationer, modeller eller grafer på din præsentation, så er det vigtigt, at du bruger dem til noget i din fremlæggelse. En Powerpoint-præsentation må dog aldrig styre din mundtlige fremlæggelse.

Skriftlig eksamen

Den typiske skriftlige eksamen eller prøve er fem timer lang. I de fem timer skal du besvare en opgave, som er stillet af Undervisningsministeriet. I nogle fag vil der være flere opgaver at vælge imellem – fx i Dansk A -, mens andre fag lægger op til, at du besvarer hele opgavesættet.

Til skriftlig eksamen bedømmes dine opgaver af to censorer, som kommer fra andre skoler. Din lærer vil altså ikke se dine besvarelser.

Forbered dig godt

Til skriftlig eksamen kan det også hjælpe dig meget, hvis du har øvet dig på nogle gamle eksamensopgaver. Ofte vil opgaverne nemlig ligne hinanden fra år til år, så hvis du har nogle løsninger med på tidligere års opgaver til skriftlig eksamen, kan det tit være en stor hjælp for dig.

Er du godt forberedt på dit fag og eksamensform, er der ingen grund til at gå i panik over skriftlig eksamen. Lidt praktisk forberedelse hjælper også til at bevare roen før og under eksamen - og sikrer dig en ordentlig nattesøvn.

Hvis du forbereder alle de praktiske ting til den skriftlige eksamen senest dagen før, vil det give dig mere ro natten og morgenen før. Du bør pakke de ting, som du skal have med til eksamen. Sørg for at undersøge, hvilke hjælpemidler du må bruge i det enkelte fag.

På dagen for eksamen er det bedst at tage hjemmefra i god tid. Der kan opstå uforudsete ting på vejen, og hvis du kommer for sent, er det ikke sikkert, at du får lov til at gå ind til eksamen. 

Hvis du ikke allerede ved, hvor eksamen foregår, kan det være en god idé at tjekke det på forhånd, hvis det er muligt, så du ikke bliver forsinket, fordi du ikke kan finde eksamenslokalet. Du skal dog heller ikke komme mere end en time før eksamen - så kan du blive nervøs af at gå og vente.

Strukturér og udnyt tiden optimalt

Afsæt god tid til at læse opgaveformuleringen og eksamensspørgsmålene grundigt igennem, inden du begynder. Du skal være helt klar over, hvad du skal løse i opgaven, inden du går i gang. Det er ofte set, at et punkt er blevet glemt, fordi spørgsmålet ikke var blevet læst ordentligt.

Skriv gerne noter til det, der falder dig ind, mens du læser spørgsmålet. Fordel tiden til hver opgave, så den svarer til vægtningen af hvert spørgsmål. Ofte er det angivet i eksamenssættet, hvor mange procent en opgave vægter. 

Er du ikke færdig med et spørgsmål inden for den tid, du har afsat, så fortsæt til næste spørgsmål og vend tilbage til opgaven, hvis der bliver tid til det. Husk at afsætte tid til at læse eller gennemgå besvarelsen igennem inden aflevering - gerne op til 30 minutter – så har du også tid til at rette småfejl.

Sidder du fast med din opgave, så tag en lille pause. Gå ikke i panik, for det er helt normalt at have små ’kriser’ eller skrivestop undervejs. Brug pausen på at gå på toilettet og tage lidt koldt vand i hovedet, eller du kan spise noget frugt. Når pausen er slut, og hovedet er klart igen, kan du se, om du ikke kan finde nye angrebsvinkler til opgaven.

Afslutning

Hvis du har tid til overs, er det en god idé at læse din besvarelse igennem for småfejl. I sproglige fag kan du tjekke stave-, grammatik- og kommafejl m.v. I naturvidenskabelige fag og matematik er det selvfølgelig afgørende at tjekke beregninger, forklaringer og eventuelle grafer/modeller igennem.

Finder du en fejl, så tænk dig grundigt om, inden du laver en rettelse. Det er tit set, at rigtige besvarelser bliver ændret til forkerte besvarelser – de såkaldte panikrettelser. 

Er du ved at løbe tør for tid ved slutningen af eksamen, så skriv kort, at du ikke har mere tid og præsenter kort de tanker og løsningsforslag, du har i hovedet. 

Fjern aldrig dele af besvarelser, du mener, der er fejl i, uden at erstatte det af en anden besvarelse. I de fleste fag trækker det ikke ned at lave en forkert besvarelse, men du får helt sikkert ikke nogen point, hvis du streger din besvarelse.

Sådan håndterer du nervøsitet

Lidt nervøsitet på eksamensdagen er helt naturligt – både til mundtlig og skriftlig eksamen. Det kan endda hjælpe dig til at blive ekstra fokuseret og klar.

Tag afsted til skolen i god tid, så du er der mindst en halv time, før du skal ind at trække spørgsmål til den mundtlige eksamen, eller før den skriftlige eksamen starter. 

Idrætsfolk, som vil præstere på topniveau, anvender ofte visualisering. Det vil sige, at de på forhånd forestiller sig, hvordan det er at vinde og lave en god præstation. Det kan du lige så godt låne til din eksamen. Du skal forestille dig, at du er færdig med eksamen og får en god karakter. Hvad siger din lærer til dig? Hvordan har du det selv på det tidspunkt? Visualisering kan være med til at opbygge din selvtillid og give din præstation et ekstra boost.

Er du nervøs over eksamen, så kan det være en god idé at tænke på, at en enkelt eksamen på gymnasiet ikke kan få din verden til at bryde sammen. Skulle det gå galt for dig, så er det jo noget, du kan lære af. Og du mister jo hverken dine venner, din familie eller din kæreste, fordi du skulle komme til at sige noget forkert om fotosyntese i biologi på C-niveau.

Få styr på din nervøsitet med rolig vejrtrækning. En god måde at finde ro og fokus på er ved at fokusere på din vejrtrækning. Find et sted for dig selv, sæt dig ned og træk så vejret i dybt og langsomt i nogle minutter. Tag fem langsomme og dybe åndedrag, som du kobler sammen, så du ikke holder pause mellem dem. Gentag det nogle gange.

Bagefter – evaluér din indsats og ‘ryd bordet’!

Når du har været til eksamen, kan det være godt for dig at lave en kort evaluering. Det kan nemlig hjælpe dig til en god præstation ved den næste eksamen i rækken. Du kan fx tage udgangspunkt i disse tre spørgsmål:

  • Fik jeg lavet en ordentlig forberedelse af eksamen i læseperioden?
  • Hvad fungerede godt i læseperioden, og hvad vil jeg gøre anderledes (fx planlægningen, tid til pauser, arbejdsforhold, m.v.)?
  • Hvad fungerede godt ved selve eksamen, og hvad vil jeg gerne ændre?

Skriv gerne svarene ned og brug god tid til at tænke over dem. Hvis du skal direkte videre i forberedelse af den næste eksamen, kan det også være godt for dig at ‘rydde bordet’. Brug eftermiddagen eller aftenen efter din eksamen på at få ryddet noter, bøger og andre ting væk. Gå eller løb en tur. Lav noget med en ven. Få en god lang nattesøvn. Så er du klar til at tage fat på den næste eksamen morgenen efter.