Moralsk hykleri

Et andet tema, som Ibsen undersøger i Et dukkehjem, er synet på moral og moralsk hykleri. For en person af borgerskabet var det meget vigtigt at fremstå som et moralsk menneske, der altid gjorde det rigtige og aldrig handlede umoralsk - det vil sige gjorde noget, der var i strid med navnlig religiøse og samfundsmæssige love. I skuespillet ser vi eksempelvis, hvordan hele samfundet og konkret Helmer og doktor Rank dømmer Krogstad, fordi han engang har begået dokumentfalsk. Hans ry er plettet for evigt, og Rank siger nedsættende, at Krogstad nu tilhører de “moralsk angrebne” (s. 22).

Skuespillets største eksempel på moralsk hykleri er dog Helmers reaktion på afsløringen af Noras bedrag, som finder sted sidst i tredje akt. Nora har hele tiden været bevidst om, at hvis skandalen om hendes eget dokumentfalsk kom frem, ville det skade både hendes og Helmers omdømme i verdens øjne. Alligevel håber hun, at hendes mand vil stå beskyttende ved hendes side, som han siger, at han vil: “Når det rigtig gælder, kan du tro, jeg har både mod ...