Kønsroller

Synet på kvinden og hendes rolle

Synet på kønsroller spiller en stor rolle i Ibsens Et dukkehjem fra 1879. Når du læser skuespillet som moderne læser, spekulerer du måske over, hvorfor det nu er så slemt, at Nora går sin vej til sidst i skuespillet. Her er det vigtigt at vide noget om borgerskabets kvindesyn i den periode, som Ibsens drama er fra.

Borgerskabet var byens overklasse, og i slutningen af 1800-tallet havde denne sociale klasse endnu det, vi i dag ville kalde et konservativt syn på de to køn. Manden blev set som aktiv og udfarende, mens kvinden blev set som passiv og tilbageholdende. Mange mente, at det simpelthen lå i de to køns biologi at være sådan. Dette syn på kønnenes natur gjaldt både helt generelt og i forhold til seksuallivet. Mange mente, at manden fra naturens side havde en større sexlyst end kvinden, og at det derfor var kvindens opgave at føje sin ægtemand, så han kunne få afløb for sin trang. Vi aner lidt af dette i Et dukkehjem, da Nora på et tidspunkt trækker sig fra Helmers tilnærmelser, og han overrasket udbryder: “Hvad skal det sige? Du leger nok spøgefugl med mig, lille Nora. Vil; vil? Er jeg ikke din mand –?” (s. 77).

Mandens domæne var uden for hjemmet, hvor han enten arbejdede eller diskuterede samfundsanliggender i eksklusive klubber med andre mænd. Kvindens domæne var hjemmet, hvor hun skulle overvåge tjenestefolkenes arbejde og opdrage børnene til at blive gode, moralske samfundsborgere. Det største mål at stræbe efter for en kvinde var at blive godt gift og stifte familie. I Et dukkehjem ser vi også Helmer beskrive rollen som hustru og mor som kvindens “helligste pligter”....