Litterær periode

Ibsens drama Et dukkehjem fra 1879 er en del af den litterære periode, man kalder det moderne gennembrud. Litteratur fra denne periode var præget af stor realisme og havde som mål at skildre verden, som den var, og at sætte samfundets problemer under debat. Det var især tematikker som kvinders forhold, religionens magt og overklassens udnyttelse af underklassen, man diskuterede. Måske du har hørt din lærer referere til disse tre som “de tre K’er: køn, kirke og klasse”.

Man kalder også denne type debatterende litteratur fra det moderne gennembrud for kritisk realisme. Det betød, at litteratur og kunst i denne periode pludselig fik enorm indflydelse på samfundsdebatten. Henrik Ibsen var selv meget optaget af de nye idealer for litteraturens rolle og havde ret moderne synspunkter sammenlignet med samtiden. Derfor skal vi ikke blot se Et dukkehjem som et stykke litteratur, men som et indspark i debatten.

Ibsens drama berører især det K, der har med køn (navnlig kvinders rolle) at gøre. De helt store temaer i skuespillet er borgerskabets syn på, hvad et godt, moralsk menneske er, og på hvordan kvinder bør opføre sig, og i dramaet udstiller Ibsen borgerskabet, dets konservative kvindesyn og dets hykleri. Ibsen, der selv var lykkeligt ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind