Analyse

På de følgende sider kan du læse vores grundige analyse af Henrik Ibsens drama Et dukkehjem fra 1879.

Først og fremmest kan du finde en række arbejdsspørgsmål, som du med fordel kan øve dig i at svare på, inden du læser vores bud på besvarelserne. Det er grundige svar, vi giver dig, men de er ikke udtømmende. Et dukkehjem har mange lag, så man kan blive ved med at analysere den. Det er en af grundene til, at dramaet stadig bliver læst og studeret i dag.

Uddrag

Her får du et kort uddrag fra siden om dramastykkets opbygning:

Slutningen kan både tolkes positivt og negativt

Et dukkehjem slutter relativt åbent med, at Nora forlader sin mand og sine tre små børn, fordi hun har indset, at hun ikke kender sig selv godt nok til at være en god hustru og mor for dem, ligesom det er gået op for hende, at hun aldrig rigtig har elsket sin mand. Nu er hendes plan at drage tilbage til hjemegnen og se, om folk der kan hjælpe hende i gang med noget arbejde. På den måde vil hun få sig nogle erfaringer og en bedre forståelse for, hvordan samfundet omkring hende fungerer.

På mange måder er Ibsens skuespil fra 1879 meget moderne, og derfor vil mange af os i dag nok mene, at det er en forholdsvis lykkelig slutning. Nora må ganske vist bringe nogle ofre, men hun er blevet meget klogere, og hun har nu sin frihed til at begynde at tænke og handle, som hun selv vil. Hun er derfor en rollemodel for alle de andre undertrykte kvinder, der drømmer om frihed og selvrealisering.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind