Kvindesyn

Det helt store tema i Ibsens Et dukkehjem fra 1879 er synet på kvinder og deres rolle. I særdeleshed kvinder fra den borgerlige klasse, som er det sociale miljø, skuespillet foregår i. Kvinder fra denne klasse kunne ikke arbejde; i stedet mente man, at kvindernes primære mål i livet var at indgå et godt ægteskab og skabe et hjem og en familie. Fra naturens side var kvinden bestemt til moderskab og rollen som familiens trygge samlingspunkt, og derfor var hjemmet kvindens primære domæne.

Netop fordi kvinden var den, der gik derhjemme hos børnene, var det meget vigtigt, at hun var et dydigt menneske og udviste god moral. Ellers kunne hendes dårlige indflydelse smitte af på de små, og vi ser netop Helmer og Nora tale om dette flere gange. Som Helmer udtrykker det: “Næsten alle tidligt forvorpne mennesker har havt løgnagtige mødre.” (s. 37). Forvorpen betyder at være moralsk ødelagt.

Derudover var kvinden på dette tidspunkt juridisk umyndig i forhold til manden - lidt som når man i dag er under 18 år. Dette ses blandt andet ved, at Nora kun kan optage et lån ved at forfalske sin fars underskrift; det kræver nemlig en mands accept.

Mange af karaktererne i dramaet giver deres bud på, hvordan en kvinde fra borgerskabet bør opføre sig. Helmer er den, der tydeligst repræsenterer de traditionelle, borgerlige værdier og normer. Han forventer, at hans kone gør, som han siger, ikke blander sig i hans beslutninger og generelt fokuserer på at være sød og glad. Vi fornemmer også, at han forventer sex, hvis han måtte ønske det. Da Nora efter kostumeballet hos overboen trækker sig fra hans tilnærmelser og siger, at hun ikke vil have det, udbryder han: “Hva...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind