Noras og Helmers kommunikation


Første akt: Helmer har magten

I løbet af Ibsens Et dukkehjem sker der en udvikling i måden, som Nora og Helmer taler med hinanden på. Nora udvikler sig som menneske, og det fører til en forandring i deres forhold, som kan aflæses direkte i deres replikker. I første akt taler Helmer eksempelvis sådan her til sin kone:

HELMER

Er det ekornet, som rumsterer der?

NORA

Ja!

HELMER

Når kom ekornet hjem?

NORA

Nu netop. (putter makronposen i lommen og visker sig om munden) Kom herud, Torvald, så skal du få se, hvad jeg har købt.

HELMER

Ikke forstyr! (lidt efter; åbner døren og ser ind, med pennen i hånden) Købt, siger du? Alt det der? Har nu lille spillefuglen været ude og sat penge overstyr igen? (s. 5-6)

Virkning

Helmer tiltaler sin kone med kælenavne, der leder tanken hen på nuttede, lidt fjollede dyr (“ekornet” betyder “egernet”), og det er med til at fastholde Nora i en underordnet rolle. Det understreges af, at Helmer forbyder hende at forstyrre ham; det er ham, der udstikker retningslinjerne, og hun skal følge dem. Nora er klar over dette, men hun laver en slags barnligt oprør ved at spise makroner i smug, selvom hun ved, at hendes mand ikke vil have det. Der er dog ikke tale om åbent oprør endnu.

Anden akt: Nora begynder at trodse Helmer

I takt med at Nora bliver mere og mere bange for at Krogstad skal afsløre hendes bedrag, bliver hun mere desperat. Det fører til, at hun begynder at trodse sin mand. I den følgende dialog ser vi hende for anden gang forsøge at overtale Helmer til at beholde Krogstad:

HELMER

Nora, – det er dog vel aldrig det, du slog på imorges?

NORA nærmere

Jo, Torvald, jeg beer dig bønligt!

HELMER

Og du har virkelig mod til at rippe den sag op igen?

NORA

Ja, ja, du føje mig; du lade Krogstad få beholde sin post i banken.

HELMER

Min kære Nora, hans post har jeg bestemt for fru...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind