Det vidunderlige

Nora nævner udtrykket “det vidunderlige” flere gange i løbet af dramaet. Det kan umiddelbart virke lidt svært at forstå, hvad hun mener med det, og de andre karakterer - såsom fru Linde og Helmer - er da også noget forvirrede. Nora tror, at når Helmer opdager hendes bedrag, vil det vidunderlige ske; det er altså noget, hun både frygter og længes efter. Men det vidunderlige kommer ikke, og sidst i dramaet forsøger hun at forklare sine tanker og følelser for Helmer:

Jeg har ventet så tålmodigt nu i otte år; for, Herregud, jeg indså jo nok, at det vidunderlige kommer ikke sådan til hverdags. Så brød dette knusende ind over mig; og da var jeg så usvigelig viss på: nu kommer det vidunderlige. Da Krogstads brev lå derude, – aldrig faldt det mig med en tanke ind, at du kunde ville bøje dig under dette menneskes vilkår. Jeg var så usvigelig viss på, at du vilde sige til ham: gør sagen bekendt for hele verden. Og når det var sket – (s. 90)

Nora lader til at have forventet, at hendes kærlige og beskytt...