Lav et xy-plot

Denne guide handler om, hvordan du laver et xy-plot. Et xy-plot er en visuel præsentation af et datasæt med to variable, og det bruges bl.a. til at vise sammenhængen mellem de to variable.

I xy-plottet er den ene variabel ud ad x-aksen, og den anden er op ad y-aksen, mens dataene fra datasættet indtegnes som punkter i koordinatsystemet. Herunder er et eksempel på et xy-plot, som viser sammenhængen mellem højden på en spire (målt i mm.) og tiden der er gået, siden spiren kom op af jorden (målt i dage).

Herunder er to eksempler på opgaveformuleringer:

  • Lav et xy-plot af sammenhængen mellem alder og indtægt.
  • Indtegn dataene i et koordinatsystem.

Du kan genkende opgavetypen på, at du bliver bedt om at tegne et datasæt med to variable ind i et koordinatsystem, eller ved at der eksplicit står i opgaveformuleringen, at du skal lave et xy-plot.

Metode

Det første du skal gøre, er at identificere det datasæt, som du skal indtegne i koordinatsystemet. Det er ofte givet i en Excel-fil eller i en tabel i opgaven.

Som det næste bør du afgøre hvilken variabel, der skal være hhv. ud ad x-aksen og op ad y-aksen. Tjek i første omgang, om det står eksplicit i opgaven. Hvis ikke det er tilfældet, så kan det være en hjælp at se på den tabel, du har fået givet, idet datasættet typisk er givet i form af en xy-tabel, hvor x er den variabel, der står i den venstre kolonne

xy
::
  
  

 eller den øverste række:

x...         
y...   

Du skal nu overføre datasættet til dit værktøj og bruge værktøjets kommando til at lave et xy-plot. Du kan finde hjælp i vores guides, hvis du er i tvivl om, hvordan du overfører et datasæt og/eller laver et xy-plot med WordMatMaple™ eller TI-Nspire™. Hvis du vælger at lave dit xy-plot i Excel, så kan du få hjælp i vores guide om regression i Excel, hvor vi bl.a. viser, hvordan du laver et xy-plot.

Husk: Uanset hvilket værktøj du vælger at benytte, så skal der titler og enheder på akserne i dit xy-plot.

Regression

Opgaver hvor du skal lave et xy-plot, er ofte efterfulgt af opgaver om regression, hvor du skal opstille en regressionsmodel eller estimere konstanterne i en regressionsmodel (typisk a og b). I vores guides kan du finde hjælp til, hvordan du laver lineær regressioneksponentiel regression og potensregression.